LOVGRUNDLAG
Samarbejdet etableres i henhold til § 42a i lovbekendtgørelse nr. 771 af 24/06/2013 om menighedsråd.
DELTAGERE OG FORMÅL
§1. Haurum-Granslev-Houlbjerg Menighedsråd og Vejerslev-Aidt-Thorsø Menighedsråd har vedtaget, at indgå samarbejde om kordegn og regnskabsfører. Sall menighedsråd deltager i samarbejde om kordegn. Formålet er at sikre høj kvalitet i opgaveløsning og ens administrativ assistance til præsterne
SAMARBEJDSPERIODE
§2. Samarbejdet gælder fra 1. januar 2023.
SAMARBEJDETS INDHOLD
§3. Det aftales at kordegnekontoret i Thorsø varetager opgaver med kirkebog, personregistrering, og sekretær for præst og menighedsråd (se bilag) i Haurum-Granslev-Houlbjerg og Sall. Kordegnen deltager ikke som sekretær på menighedsrådsmøder.
Stk. 2 Det aftales, at regnskabsfører i Thorsø udfører regnskabsopgaver for Haurum-Granslev-Houlbjerg.
Stk. 3 Der vedlægges et bilag, der beskriver opgaverne som sekretær og regnskabsfører. Bilagene kan ændres ved enighed mellem menighedsrådene. Bilaget gennemgås mindst én gang i valgperioden. Formanden fra Vejerslev-Aidt-Thorsø menighedsråd indkalder til mødet.
Stk. 4 Vejerslev-Aidt-Thorsø menighedsråd ansætter medarbejderne. Kontaktpersonen fra Vejerslev-Aidt-Thorsø er kontaktperson for medarbejderne. Ved nyansættelser nedsættes et ansættelsesudvalg med repræsentation fra de deltagende menighedsråd. Ved manglende enighed om udvælgelse af kandidat, har Vejerslev-Aidt-Thorsø menighedsråd beslutningskompetencen.
Stk. 5 Kontaktpersonen og præst i Haurum-Granslev-Houlbjerg og Sall orienteres om ferie. Præst, kontaktperson og kasserer orienterer ligeledes om deres ferie til kirkekontoret.
ØKONOMI
§4. Vejerslev-Aidt-Thorsø menighedsråd afholder alle udgifter til samarbejdet. Der er flyttet ligningsmidler til dette fra Haurum-Granslev-Houlbjerg kirkekasse.
UDMELDELSE OG TILSYN
§ 5. Denne aftale kan af begge parter opsiges med 6 måneders varsel.
Stk. 1. Ved ophør af aftalen fortsætter Haurum-Granslev-Houlbjerg og Sall menighedsråd dog med at hæfte for forholdsmæssige andel af løn-, personaleomkostninger og øvrige omkostninger ved udtrædelse, indtil denne forpligtigelse er afviklet.
§7. Enhver tvist om forståelse, fortolkning eller udfyldning af denne vedtægt eller om forholdet mellem deltagerne i denne vedtægt kan indbringes til stiftsøvrigheden til afgørelse.
Haurum-Granslev-Houlbjerg. Vejerslev-Aidt-Thorsø menighedsråd
ved formand: ved formand:
Sall Menighedsråd
ved formand
Vedtægten kan downloades som pdf ved at trykke på linket her