Fortsæt til hovedindholdet
Referater Diakoniudvalget
Referat 17-05-2024

Referat af 2. møde i Diakoniudvalget onsdag den 17. maj 2024 kl. 10.00-12.00, Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C

Deltagere:

Esben Thusgård, Jacob Zakarias Eyermann, Jens Maibom Pedersen, Søren Christensen, Rasmus Bro Henriksen, Hans Nørkjær Franch, Kirstine Helboe Johansen, Henrik Wigh-Poulsen, Jette Madsen, Ulrika G. Adams (referent).

Afbud:

Anne Assenholt.

 

1. Orientering, Dansk diakoniråd herunder diakoniplan:

Dansk Diakoniråds aktiviteter blev præsenteret

Diakonirådet besluttede, at Aarhus Stift bør være repræsenteret i Dansk Diakoniråd. Aarhus Stift betaler allerede det årlige medlemskontingent.

Det blev besluttet, at Jacob Eyermann henvender sig til Dansk Diakoniråd med anmodning om deltagelse.

Det blev drøftet, om ”Fælles-om konferencerne” skal genoptages.

Der var bred opbakning til at projektet genoptages. Biskoppen og provst Esben Thusgård vil til næste møde i diakoniudvalget præsentere en råskitse for en kommende konference.

Formanden orienterede om indbydelse til dagskonference i Fredericia, som vil blive rundsendt til udvalget til orientering.

Diakoniudvalget besluttede, at referaterne fra møderne fremover skal på FIN.

Bemærkninger/links:

https://www.danskdiakoni.dk/skabelonside-12

Fælles om det sociale ansvar | Fælles om det sociale ansvar (xn--fllesom-mxa.dk)

 

2. Orientering, Ansættelse af gerontopædagogisk konsulent

Der er afholdt samtaler, og der er indstillet en kandidat. Ansættelsen er fra 1. august 2024.

Den væsentligste opgave, konsulenten skal varetage, er at skabe et godt netværk blandt stiftets ressourcer indenfor gerontopædagogikken.

Diakoniudvalget vil fremover løbende modtage orienteringer om konsulentens aktiviteter.

 

3. Orientering, Ansøgning til Salling Fondene – ”Dit liv i de andres hænder”

Kirstine Helboe Johansen orienterede om status for ansøgningen til Salling Fondene. Der er ikke kommet svar endnu.

Ansættelse af projektmedarbejder sker fra efteråret 2024.

 

4. Beslutning, Drøftelse af form på Kick-off arrangement i efteråret, herunder forslag til datoer

Det blev besluttet at arbejde videre med at afholde arrangementet på FairBar fredag den 4. oktober 2024 kl. 14-17.

Det blev besluttet, at Kirstine holder et formøde med post doc Laura Bjørg Serup Petersen ift. behov for ressourcepersoner til planlægning af arrangementet.

 

5. Eventuelt

Hans Nørkjær Franch orienterede om projekt ”livsglæde”, hvor man på en meget konkret og simpel måde (ved etablering af en underside på Skt. Pouls Kirkes hjemmeside) har haft succes med at udbrede viden om mulighed for sjælesorgssamtaler i Sankt Pauls Kirke, hvor mange unge har henvendt sig med et ønske om en samtale. 

På baggrund af de gode erfaringer fra Sankt Pauls har Domkirken og Langenæs Kirke besluttet også at orientere om muligheden for sjælesorg på deres hjemmesider.

Jens Maibom orienterede om planer/ønske om at skabe et overblik over lokale ressourcer på diakoniområdet og spurgte diakoniudvalget, hvorvidt det er et arbejde, som udvalget kan understøtte – i så fald hvordan?

Det blev drøftet, om mulighederne på området kan være et af emnerne på en kommende ”fællesomkonference”.

Rasmus Bro Henriksen orienterede om netværk for efterskoler med folkekirkelig tilknytning og om konference, der afholdes næste gang i november 2025.

Jacob Zakarias Eyermann orienterede om Diakonhøjskolens igangværende projekt og herunder kommende kurser om ”Åndelig Omsorg”.

 

Næste møde: onsdag den 11. september 2024 kl. 10.00-12.00.

 

 

Mødet sluttede kl. 11.30.