Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder
""

Nyt om coronahåndtering i folkekirken

Arbejdsgivere i folkekirken skal kontrollere coronapas for deres ansatte. Samtidig ændres deltagerantallet uden coronapas indendørs til 100 og udendørs til 1000

Nyt krav om coronapas for ansatte

Arbejdsgivere i folkekirken skal kontrollere coronapas for deres ansatte. Det sker efter, at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har fastsat regler for statens område, herunder folkekirken.

Kravet gælder fra i dag, fredag den 26. november 2021.

Hvordan skal kontrollen foregå

Der vil blive udarbejdet en vejledning om, hvordan kontrollen kan gribes an, som vil blive lagt på DAP.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har udarbejdet et cirkulære, der nærmere beskriver, hvordan kravet om fremvisning af coronapas skal håndteres på arbejdspladserne.

Læs cirkulæret her: Regler, aftaler og cirkulærer (medst.dk)

Information direkte til de ansatte

Kirkeministeriet vil sende information ud via e-Boks til samtlige ansatte, der har fået udbetalt løn i november 2021.

Ændringer i deltagerantal uden coronapas

Fra mandag den 29. november ændres deltagerantallet: 

  • Indendørs fra 200 til 100 deltagere
  • Udendørs fra 2000 til 1000 deltagere.