Netværk
Folkekirkens arbejde med børn, unge og voksne med særlige behov

Folkekirkens arbejde med børn, unge og voksne med særlige behov

Jesus siger i Matthæusevangeliet: ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig”.

I Vejledning til børnekonfirmandundervisning og konfirmationsforberedelse, læser vi:

”Børn og unge med særlige behov skal tilbydes dåbsoplæring i folkekirken på linje med andre børn og unge. Alle døbte har ret til konfirmation”.

Som Folkekirke er vi forpligtet på mennesker med særlige behov både i forhold til den kirkelige undervisning og i forhold til gudstjeneste og sjælesorg.

Netværk for Folkekirkens arbejde med børn, unge og voksne med særlige behov, Aarhus Stift blev etableret i 2017 med sognepræst Cicilie Inge Poulsen og sognepræst Kristian R. Skovmose som tovholdere. Hvert provsti har en repræsentant i netværket.

Sigtet med netværket er:

- at skabe overblik over indsatsen og ressourcerne i stiftet

- at inspirere til og styrke undervisning

- at styrke og opkvalificere kontakten til bosteder og institutioner

- evt. medvirke til etablering af lokale ERFA-grupper

Alle der arbejder med mennesker med særlige behov er meget velkommen til at henvende sig til medlemmerne af netværket for at få faglig sparing.