Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Referat fra Landemodeforhandlingerne den 28-08-2024

Referat fra landemodeforhandlinger onsdag den 28. august 2024

Aarhus Stifts landemode blev afholdt den 28. august 2024 med deltagelse af biskop Henrik Wigh-Poulsen, stiftamtmand Jacob Hess, stiftets provster og stiftspersonale.

Landemodet blev indledt med et oplæg ved stiftamtmand Jacob Hess om ”Tilsyn”.

1.    Velkomst ved biskoppen

Biskoppen bød særlig velkommen til domprovst Birgitte Graakjær Hjort og provst for Norddjurs Provsti Anja Grønne Mathiassen.

 

2.    Biskoppens beretning

Biskoppen orienterede om mediernes opmærksomhed på Aarhus Stift i det forløbne år, og at der aktuelt er en sag i stiftets whistleblowerordning, som nu er under behandling.

Der var en drøftelse af mediernes interesse for folkekirken, og hvordan denne interesse kan håndteres på alle niveauer.

Biskoppen orienterede om det netop afholdte bispemøde på Fanø, hvor der havde været vigtige drøftelser om stat-kirkeforholdet og bispeembedets forandringer.

Arbejdsmiljø og supervision

Uddannelseskonsulent Anni Albæk orienterede om stiftets indsats for præsternes arbejdsmiljø, herunder den særlige indsats med supervision, som fremadrettet vil blive tilbudt alle nye præster.

Efteruddannelse for præster

Der var en drøftelse af præsternes deltagelse i efteruddannelse og der var enighed om, at emnet drøftes på det kommende provstemode.

Lønforhandlinger, herunder fællesfondens økonomiske situation

Stiftskontorchef Jette Madsen orienterede om den økonomiske situation i fællesfonden, som bl.a. kan henføres til den lønstigning, der blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne, og som har betydet et væsentligt lønløft for alle. Stiftet modtager aktuelt ansøgninger til de kommende lønforhandlinger og der vil naturligvis være midler til forhandlinger, men at puljen forventes at være markant mindre en tidligere år.

Tidsregistrering

Biskoppen orienterede om de seneste meldinger om tidsregistrering for præster og provster, herunder at biskopperne er inviteret til teamsmøde om de seneste udmeldinger om, at præster og provster kan undtages fra tidsregistrering efter en konkret og individuel vurdering. Provsterne vil blive holdt orienteret.

Brug af Præsteforeningens jobportal

Stiftskontorchef Jette Madsen orienterede om brugen af Præsteforeningens jobportal og oplyste, at stiftet vil udsende en nyhed herom til alle menighedsråd.

Nyt fra stiftsrådet

Specialkonsulent Ulrika Adams orienterede om stiftsrådets projekter.

Himmelske Dage

Biskoppen orienterede om arbejdet med Himmelske Dage i Aarhus Stift i 2025.

 

3.    Præstestævne 2025

Biskoppen takkede Aarhus Søndre Provsti for et veltilrettelagt præstestævne i 2024.

Hobro-Mariager Provsti har tilbudt at arrangere præstestævne 2025.

 

4.    Eventuelt

Der var en drøftelse af det kommende menighedsrådsvalg.

 

29. august 2024

Jette Madsen

 

Topbillede: Foto: Gorm Branderup