Nyheder
Nyheder
Et barn døbes

Corona sætter tydeligt aftryk i kirkestatistikken

Et år med aflyste og udskudte dåbs- og bryllupsfester præger kirkestatistikken for 2020. Især har langt færre forældre fået deres barn døbt, hvilket kan blive et problem på længere sigt

Andreas Lindbjerg Nielsen

Kirkestatistikken for 2020 er netop udgivet. Gransker man tallene, kan man få en fornemmelse af, hvor mange der har brugt kirken i årets løb, og ikke overraskende bærer de synligt præg af et år med coronapandemi og aflyste eller udskudte barnedåb og bryllupper.

I 2020 blev der på landsplan døbt 33.900 mennesker i folkekirken. Det er 6.733 færre dåb end i 2019, hvor der blev døbt 40.633. Langt størstedelen af de døbte er naturligvis små børn. Det samlede dåbstal afhænger altid af, hvor stor årgangen af spædbørn er i det pågældende år, men fødselsårgangen fra 2019 var af nogenlunde samme størrelse som året forinden. Det vil sige, at en stor del af det markante fald kan tilskrives coronakrisen og nedlukningen af samfundet. Det mener Henrik Reintoft Christensen, som er lektor i religionssociologi og leder af Center for Samtidsreligion:

- Krisen har sat begrænsninger for at mødes. Og selvom man jo faktisk har haft gode muligheder for at få sit barn døbt, så har en del alligevel valgt at lade være. Det kunne godt tyde på, at selve festen – eller det at have familie og venner samlet om barnet på dagen – betyder meget for folk. Sådan ved vi, at det forholder sig med både konfirmation og bryllup, hvor mange ser dagen som ét langt ritual, som altså ikke kun er begrænset til den kirkelige handling. Med de tal vi ser for dåb i år, kunne det tyde på, at det samme gælder barnedåben.

Men hvor vielser nemmere kan udsættes til året efter, er der måske færre, der vælger at få deres barn døbt, efter det er fyldt 1 år, mener Henrik Reintoft Christensen. 

- Det bliver spændende at se, om dåbstallet indhenter lidt af det tabte næste år. For vi ved fra forskningen, at hvis folk ikke døber deres børn, er der mindre sandsynlighed for, at de dukker op senere i livet til for eksempel konfirmation.

 

Videnscenterleder: Det kræver handling

Det faldende dåbstal vækker bekymring hos leder ved Folkekirkens Udviklings- og Videnscenter Birgitte Graakjær Hjort.

- Det er uden sammenligning det vigtigste ved årets kirkestatistik, fordi dåben risikerer at miste sin karakter som det naturlige valg for nybagte forældre. Hvis det for eksempel er forældrenes første barn, som ikke bliver døbt på grund af nedlukningen, så er der sandsynlighed for, at barn nummer to og tre heller ikke bliver døbt. Det er ofte til- eller fravalget af dåb ved første barn, der har betydning for valget ved de andre søskende.

For at undgå sådan en dominoeffekt kræver det direkte handling fra folkekirken, mener Birgitte Graakjær Hjort.

- Vi kan håbe, at der blot er tale om udskudte dåb, men vi kan ikke sætte os ned med hænderne i skødet og regne med det. Derfor bliver vi som folkekirke nødt til at handle på det, siger Birgitte Graakjær Hjort og nævner en dåbskampagne som et oplagt tiltag, ligesom kirkerne kan arbejde med at gøre dåben af 1-3-årige mere tilgængelig. 

I Aarhus Stift er dåbstallet også faldet i 2020, og selvom det langt hen ad vejen kan forklares med udskydelser på grund af corona, mener biskop Henrik Wigh-Poulsen, at tallene giver anledning til at overveje, hvordan vi kan imødegå tendensen.

- Når vi kan se, at der i det forgangne år er færre, der er blevet døbt, må vi overveje, hvad vi kan gøre for at modvirke dette fald. Har vi god nok kontakt til dåbsforældrene, og er der formater, som vi skal prøve af? Jeg ved, at der allerede er øget opmærksomhed på det her ude i sognene, og at der bliver tænkt og arbejdet på nye tiltag og muligheder.

 

Mange har udsat brylluppet

Ligesom dåb er antallet af kirkelige vielser også faldet markant. Hvor der i 2019 var 9.969 vielser i kirken, var der sidste år 7.670. Det er 2.299 færre vielser, hvilket vil sige et fald på hele 23 %. Også antallet af kirkelige velsignelser – altså af par, der allerede er blevet borgerligt viet forinden – er halveret fra 1.383 til 686. Ifølge lektor Henrik Reintoft skyldes også dette coronanedlukningen:

- Selv Mette Frederiksen valgte jo at udsætte sit bryllup, og det har mange andre nok valgt at følge. At den procentvis er faldet endnu mere end dåb kunne også have noget at gøre med, at flere ser brylluppet som en stor fest, mens barnedåb måske oftere kan klares med kun den nærmeste familie tilstede. 

 

Laveste antal udmeldelser i 14 år

På trods af, at der har været rigelig stor medieopmærksom på folkekirken i 2020, først på grund af de lukkede kirker i påsken, så på grund af de åbne kirker i julen, så har det tilsyneladende ikke haft nogen indvirkning på, hvor mange der har valgt at melde sig ud af folkekirken. Hvis man ser bort fra de udmeldelser, som sker automatisk ved dødsfald, eller når et medlem permanent fraflytter Danmark, så kan man se, hvor mange danskere, der aktivt har valgt at melde sig ud af folkekirken. Det er normalt et forholdsvist lavt tal set i forhold til det totale medlemstal, men man kan alligevel aflæse i udmeldelseskurven, hvordan opbakningen til folkekirken udvikler sig.

I 2020 er antallet af aktive udmeldelser nede på 9053, hvilket er det laveste i 14 år. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de 18-33-årige står for 50 % af alle udmeldelser. Efter 27-års alderen falder tallet støt og roligt resten af aldrene igennem.

Heller ikke medlemsprocenten – altså andelen af hele befolkningen, som er medlemmer af folkekirken – ser ud til at være synderligt påvirket af år med pandemi. De seneste år er medlemsprocenten faldet med under en procentpoint om året. Den tendens fortsatte i 2020, hvor der var et mindre fald i medlemsprocenten på landsplan med 0,5 procentpoint, fra 74,3 % til 73,8 %.

Noget af faldet skyldes sandsynligvis, at færre forældre har fået døbt deres børn i løbet af 2020. Men ellers gælder samme tendens som tidligere, hvor en del af faldet skyldes, at flere ældre folkekirkemedlemmer dør, end nye kommer til, ligesom andelen af indvandrere og efterkommere, som ikke er medlem af folkekirken, stiger en smule hvert år. 

Endelig er også andelen af unge, der er blevet konfirmeret faldet fra 68,5 % i 2019 til 66 % i 2020, hvilket vil sige et fald på 2,5 procentpoint. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med dette tal, eftersom en del sogne ikke har registreret deres konfirmationer inden årets udløb, hvorfor de ikke er blevet talt med i den endelige opgørelse.

I det store hele er der ikke de store overraskelser ved udviklingen i kirkestatistikken for 2020, mener lektor Henrik Reintoft Christensen:

- Hvis man ikke vidste, der havde været en pandemi, så havde tallene nok fået en til at spærre øjnene op. Men jeg synes, at coronakrisen kan forklare en rigtig stor del af de mærkbare fald i særligt dåb og vielser.

 

Du kan dykke ned i tallene for kirkestatistikken her. https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/folkekirken-i-tal