Biskoppens nyhedsbrev for august 2023

Det har været en vild sommer!

Og her tænker jeg i første omgang mest på vejrliget. Massive hedebølger, skovbrande og kæmpehagl sydpå. Regn, blæst og kølige dage på de hjemlige breddegrader. Og det hele bliver endnu værre, siger de. Endnu mere ekstremt. Klimaet er i ulave i en sådan grad, at selv den mest frådende klimaskeptiker kan se, at der er noget om snakken. Men hvordan reagerer vi som ansvarlige borgere?

Ja, man kan jo bare se på sig selv. For mit eget vedkommende forestår flere klima-uvenlige flyveture i efteråret. Vi strømmer stadigvæk til Rhodos og Kreta og alle de andre før så frodige øer, der nu ligger afsvedne hen. Vores gader er fyldt med krydstogtturister. Vi fortsætter stort set med at handle, leve og rejse, som vi altid har gjort. Det er for stort og voldsomt og uhåndterbart for os med klimaets amokløb, og så vælger vi måske at fokusere på de nære ting.

Selv kunne jeg fokusere på mit tredje barnebarn, Svend, der kom til verden midt i al den her klimatiske redelighed, mens krigen rasede videre i Ukraine, og eksperterne igen talte om det stigende antal sårbare unge, der døjer med ensomhed og angst og frygt for fremtiden. Han ligger der hos sin mor, ser mod lyset og tager verden ind. Og hvilken verden, tænker vi andre. Hvad vil han opleve og gennemleve i sin tid?

De lokale svar på det globale spørgsmål

Rundt omkring i vores kirker sidder vi også med de tanker, bekymringer og spekulationer. Vi tager dem med os ind i det rum, som de har siddet igennem så mange århundreder før os med tanker, bekymringer og spekulationer, der ligner vores. Og som dengang hører, synger og beder vi med nogle ord, der rækker langt tilbage, og som dengang går vi ud af kirken med lidt mere håb og glæde og mod end før.

Og der er jo det vi er fælles om her i Aarhus Stift. På forskellige måder. Vi lægger hus til. Vi kalder ind og sender ud med gamle og nye ord, som gør vores store, voldsomme og komplicerede verden lidt lettere at leve i.

Nogle kirker gør det ved på deres måde, lokalt, at have varsomt fokus på den natur og det klima, der i den grad, trykkes og trues af vores adfærd. Har vi svært ved at forstå og tage handling i det store perspektiv, kan vi måske hjælpe til i det små i og omkring vores mange bygninger.

Andre steder arbejder vi med at kunne forstærke en kirkelig og diakonal indsats i arbejdet med sårbare unge. Vi har forhåbentligt noget nyt og godt på vej i stiftsregi, som jeg glæder mig til at præsentere for jer i et af de kommende nyhedsbreve. Også her har vi så meget godt at byde ind med, så mange der kan og vil løfte med.

Sådan kan lokale og i den store sammenhæng små kirkelige tiltag, sammen med gudstjenester, handlinger og arrangementer, være med til at holde håbløsheden lidt på afstand og give håb og mod i en forvirret og omskiftelig tid, hvor så meget truer.

Religion skal tåle latterliggørelse - og vi skal opføre os ordentligt!

Og apropos den vilde sommer, så har der også, herhjemme og rundt omkring i verden, været en del fokus på koranafbrændinger. Det har måske ikke så meget med vores folkekirke at gøre. Og så alligevel. For det handler i høj grad om religion og religionernes urørlighedszoner.

Som jeg ser det, er ingen religion hævet over kritik. Bevar mig vel! Religioner og deres indbyggede systemfejl skal kunne udsættes for subtil latterliggørelse såvel som frådende kritik. 

Men det rører ikke ved, at det kan gøre ondt på den enkelte troende, når det sker. Ikke mindst ved bogafbrændinger, som generelt set er noget svineri. Enhver skylder, i denne som i alle andre sammenhænge, at udvise et vist hensyn overfor den, der føler sig selv og sin tro trådt på. Det kan og skal man bare ikke lovgive om. Overfor den slags kan man kun vende ryggen til og sige fra.

Dilemmaet er til at tage og føle på. Storpolitiske hensyn på den ene side. På den anden side beskyttelsen af en af hovedhjørnestenene i vores demokrati. Jeg tillader mig herfra hvor jeg sidder at forblive idealist og stå fast på det sidste. Om end jeg inderligt også håber på at en pragmatisk juridisk og politisk løsning kan hjælpe os videre.

Og nu er efteråret lige om hjørnet. Skal vi ikke håbe på et roligt et af slagsen?