Biskoppens julehilsen 2022

Julen tænder lys i mørket

Kære menighed, menighedsråd, betjening og præster

Jeg tænker, at der er andre end mig, der ser tilbage på 2022 med blandede følelser. På mange måder har det været et år som alle andre. Men samtidigt har de urovækkende nyheder derude fra vores store omverden sværmet om ørene på os. Måske er det i virkeligheden stort set, som det altid har været. Måske er vi bare bedre til at bemærke og huske det dårlige, der sker, mens de mange gode og håbefulde ting, der også er at fortælle, lettere går hen over hovedet på os.

Men som det sker hver år: Som advent skrider frem, siver lyset ind i mørket, destabiliserer det nærmest, og julens glæde begynder så småt, men stadigt mere insisterende at banke på. Pynten kommer op, lysene tændes, og børnebørnene glæder sig så nogenlunde fromt og kønt. Vores kirker og sognegårde fyldes med lys og glade mennesker i alle aldre. Der er noget trodsigt over julen. Den lader sig ikke vælte af vores nok så velbegrundede bekymringer. Dens budskab bærer vakkelvorne mennesker.

Vores fælles arbejdsplads har jo været en del i vælten i det forgangne år. Medierne har som bekendt et godt øje til os. Der fortælles mange gode historier, ikke mindst om det lokale kirkeliv. Men der er også blevet rettet fokus på især vores interne arbejdsmiljø, og hvordan vi håndterer det. Folkekirken består som bekendt af mange engagerede mennesker, der arbejder tæt sammen, og som er tæt på hinanden. Det giver nogle gange gnidninger i hverdagen. Andre gange får det fatale følger, når medarbejdere slides så meget, at de til sidst havarerer.

Konflikterne fylder en del på mit skrivebord, og det er aldrig lette sager, da der kan være mange udlægninger af det skete, og da mange andre end de direkte implicerede ofte inddrages. Det er sjældent hvidt mod sort eller sandhed mod løgn, når vi har med levende mennesker at gøre. Det ville selvfølgeligt alt sammen være lettere, hvis det var tilfældet. Og som jeg skrev i mit sidste nyhedsbrev, er det så meget desto vigtigere at bevare ordentligheden og ikke forfalde til den alt for lette løsning at drive yderligere på splittelse og modsætninger.

Men igen: vi skal også passe på ikke at fortabe os i de problemer, der vitterligt er, og som alt for let kan formørke vores fælles hverdag, hvor og når det rammer. Vi er nødt til at holde fast ved det, som bærer vores kirke og julefejring: at Gud med barnet i krybben er kommet til os med sin store foræring – fred, glæde, tilgivelse, håb, nåde. Jeg håber og beder til, at dét lys må skinne for jer og i jeres kirker og menigheder, og at I alle må få en velsignet jul!

P.S. Og så lige en oplysning til sidst. De første tre måneder af 2023 har jeg fået tildelt en studieorlov, hvor jeg kan få lov til at gå lidt i dybden med Paulus. Han har meget at sige vores kirke i dag. Jeg håber, at han vil tale lidt med mig og at jeg på forskellige måder kan bringe noget af det videre til jer ude i stiftet, når jeg vender tilbage i foråret.

Med venlig hilsen

Henrik Wigh-Poulsen