Billeder: Stiftspræstestævne 2024
Billeder fra årets stiftspræstestævne i Aarhus Stift
Tirsdag og onsdag var 180 af præsterne i Aarhus Stift samlet i Aarhus til det årlige stiftspræstestævne. Temaet var "Jesus er svaret - hvad er spørgsmålet? Kirke, teologi og omverdenen".
Derfor var radiovært Iben Maria Zeuthen, prorektor ved VIA Gitte Sommer Harrits og professor i Etik og Religionsfilosofi på Aarhus Universitet Claudia Welz inviteret til at holde oplæg om folkekirkens rolle, relevans og forhold til den evigt skiftende omverden.
Biskop Henrik Wigh-Poulsen havde biskoppens time med præsterne og udlagde, hvad Paulus mon ville sige til stiftets præster i forhold til den samtid, teologien taler ind i. Derefter var der spørgsmål og gode råd fra præsterne til biskoppen.

Præstestævnet begyndte som altid med en gudstjeneste i Aarhus Domkirke

Der var gode gensyn og plads til grin

Første oplægsholder var radiovært Iben Maria Zeuthen, der talte om den kristendom danskerne efterlyser i 2024.

Salen var fyldt under præstestævnet

Biskoppen fortalte, hvad Paulus mon ville sige til stiftets præster, hvis han kunne være tilstede i dag.

Præsterne kom efter biskoppens oplæg med gode råd til biskoppen. De var en god blanding af opbyggelige, åbne og humoristiske.