Prædiken ved indsættelsesgudstjeneste den 4. december 2024 

Kære Kjeld, kære menighed, præster, betjening, personale i Thunø-Odder pastorat, Odder provsti og sundhedssektoren i Region Midt.

Paulus siger, som vi lige hørte i dagens epistel, at vi skal tage imod hinanden, ligesom Gud har taget imod os i Kristus. Og at tage imod hinanden. Det er et godt udgangspunkt for dét at være kirke sammen. At tage imod hinanden falder jer jo heller ikke svært en dag som i dag, hvor I får en ny præst og provst, og du, Kjeld får en ny menighed at virke i. Og dertil et provsti. To provstier! Med tilhørende menigheder, præster og personale

Og I har længtes efter hinanden, har I. Her i Odder og omegn har I længtes efter præstebistand. Omend det kun er beskedne 25%. I provstiet såvel som i sygehussektor Midt har I længtes efter en ny provst. Og du Kjeld har længtes efter at komme i gang, få sat i gear, få begyndt på et nyt job og et nyt livsafsnit.  Det er kun, for alle parter, at brede armene ud, sige velkommen og tage imod. Tage imod med et ordentligt bamsekram, havde jeg nær sagt.

Det må nu vente til bagefter. For jeg vil gerne lige indledningsvist indskyde et par bemærkninger. Netop hvad det at tage imod hinanden angår. Allerførst så ved I her i Odder og på Thunø selvfølgelig godt, at en provst er en omkringfarende størrelse. Ikke mindst denne provst, hvis virkeradius er betragtelig. Jeg har hørt, at han har afskaffet sig en Audi til de mange og lange køreture i Region Midt. En elektrisk en med pænt stor rækkevidde, så vidt jeg forstår.

Og det er selvfølgelig også, hvad du skal besinde dig på, Kjeld: at være provst med flere gear. Eller med automatgear er det jo nok.  Både som den der skal vidt omkring, tale med mange, tale med mange forskellige, tale dig ind på mange, gøre dig iagttagelser, og være til stede ude og hjemme og rundt omkring.

Fordi det med at tage imod, det handler jo langt fra kun om kaffe tilsat høflige meningsudvekslinger om vejr og vind og elbilers rækkevidde. At tage imod handler fremfor alt - og her tror jeg, at jeg har Paulus med mig - om ikke at komme med sig selv og sine ufravigelige meninger om og domme over tingenes tilstand først, men om at bøje sig lyttende mod hinanden og at lade sig bevæge og lade sig noget sige før noget som helst andet.

Du er en lærd mand, Kjeld. Men jeg håber ikke, at du tager dig det nært, at jeg her, fra korbuen i Odder kirke, siger, at du har meget at lære endnu. Og det bliver du ved med at have. Som vi alle sammen har det. For som provst kommer du ikke ud som den alvidende overformynder eller et omkringvandrende regulativ. Nej, du kommer ud som den, der skal manøvrere i en nogle gange - nej, ret ofte - kompleks virkelighed med mange og forskellige mennesker, hvor meningerne kan være mange, og hvor enkelte - det kan tænkes - som udgangspunkt mener, at de har ret, og at der er noget du har misforstået.

Du beklæder jo et tilsynsembede, og det kræver af dig, at du på den måde distancerer dig fra de skråsikre meninger. Både dine egne såvel som alle de andre du vil blive udsat for. For hele tiden med eftertanke og ydmyghed at skønne, hvad der tjener helheden, sammenhængen bedst. Og helheden, sammenhængen? Jamen, det er jo den Paulus peger på, når han skriver, at vi skal tage imod hinanden, som Gud har taget imod os i Kristus. Som vi en gang for alle er blevet taget imod af ham, skal vi tage imod hinanden. Den store sammenhæng skal du, skal I, skal vi, hele tiden have for øje, som det der binder os sammen i et kirkeligt fællesskab, hvor vi har forskellige funktioner.

Om det er menighedsrådet der sætter rammerne og vedligeholder grunden vi bygger på. Om du er den kirkelige medarbejder der får tingene til at hænge sammen i det daglige. Om du er præsten, der skal prædike, undervise, trøste og samtale i sognet såvel som på sygehus eller hospice. Eller om du er provsten, der på biskoppens vegne, skal se til at det hele går ret og rimeligt til: Vi er fælles om det her. Vi tager imod, vi tager imod hinanden, vi tager imod andre, fordi Gud tog imod os i Kristus. Vi skal alle lade os noget sige. Vi skal alle lære. Hele tiden.

Det kan sagtens være, at vi kan have mange og forskellige meninger om mange ting. Vi er jo, I er jo mange engagerede mennesker, der vil kæmpe for jeres sted og den virkelighed, I mener gør sig gældende, der hvor I er og virker. Derfor siger jeg det igen: Tag godt imod jeres nye provst og med ham hans tilsynsembede. Han skal tjene helheden, sammenhængen, grundlaget vi alle virker på i vores forskellighed.  Og han skal tage imod jer. I al jeres brogede, indviklede, gudskabte forskellighed. Jeg ønsker jer al mulig velsignelse i denne store gensidige modtagelse, som forestår, og vil her til en indledning læse kongens brev og min kollats.