Årsberetning Skanderborg Provsti

Folkekirken har det godt i det østjyske. Ikke mindst i Skanderborg Provsti – og kommune – hvor vi tydeligt mærker, at der er tale om et vækstområde. Der flytter mange mennesker til, og der er pres på skoler og børneinstitutioner.

Også i kirken kan vi mærke væksten. Der er god søgning til kirkerne med mange dåb, ligesom der også følger en stor undervisningsopgave med. For at imødekomme disse opgaver har vi i det forgangne år arbejdet med at stable en skoletjeneste på benene. Vi har nedsat et repræsentantskab med præster og menighedsrødder fra alle provstiets pastorater, og repræsentantskabet har valgt en bestyrelse med sognepræst Majbrit Daugaard som formand. Stillingen som præst/teologisk medarbejder bliver slået op først i det nye år, og i løbet af foråret er vi forhåbentlig klar til at begynde arbejdet.

Ellers består arbejdet mest i den daglige drift med betjening af de mange dygtige og idérige menighedsråd, hvis ønsker og planer kommer til at sætte deres præg på det kommende år, hvor flere større projekter skal realiseres.

I forhold til den daglige drift har vi ansat en ny provstisekretær, Peter Kromann-Andersen, som er ved at finde sig godt til rette i stillingen. Herudover er vi også i færd med at indlede et samarbejde med Silkeborg Provsti om en ny personalekonsulent, som har været meget savnet af menighedsrådene siden vores tidligere personalekonsulent, Pernille Fischer Weldingh, forlod sin stilling ved udgangen af 2018.

Skanderborg Provsti tager del i flere af de forsøgsordninger, som Kirkeministeriet begyndte at rulle ud for et par år siden. Det gælder både økonomiske puljeordninger og et fælles regnskabskontor for de menighedsråd, som har ønsket det. Herudover er der nu også etableret et samarbejde om fælles kirkegårdsdrift for seks kirkegårde, og tilbagemeldingerne er positive.

Puljerne har fungeret godt og har givet mulighed for at føre idéer ud i livet på en måde, så det lokale engagement ikke strander i den normalt meget langstrakte budgetprocedure.

Regnskabskontoret har ikke umiddelbart været den samme succes. Vi har måttet sande, at det er en skrøbelig konstruktion med foreløbig kun én ansat, og der forestår en evaluering af samarbejdet, som næppe kommer til at fungere rigtig godt, med mindre der er flere menighedsråd, der ønsker at komme med i ordningen.

Som man kunne læse det i sidste års lille provstirapport tog vi afsked med to præster, Benedikte Vejlby Baggesgaard i Ovsted-Tåning-Hylke samt Erik Bredmose Simonsen i Dover-Alling-Tulstrup.

I Ovsted-Tåning-Hylke stod præstegården i Sneptrup over for en større renovering og stillingen blev derfor slået op som et 2-årigt vikariat uden boligpligt. Valget faldt på den nyuddannede Mads Juul Munch.

I Dover-Alling-Tulstrup har Benjamin Würtz Rasmussen været konstitueret i stillingen under renoveringen af Tulstrup præstegård. De tre menighedsråd har efterfølgende valgt Benjamin som deres præst, og han flytter ind i præstegården i begyndelsen af det nye år.

Som nævnt er der flere større projekter på bedding til realisering i 2020. Sneptrup præstegård, som er fra midten af 1700-tallet skal opdateres, så den kommer lidt tættere på moderne bolig- og klimakrav. Det er selvsagt umuligt at modernisere sådan et bolig i fuld overensstemmelse med tidens krav og standarder, men menighedsråd og provsti har vægtet stedets mangeårige præste- og kulturhistorie. Det er ikke kun hvad angår vores kirker, at folkekirken er en væsentlig kulturbærer i samfundet.

Ved Hylke Kirke har der i nogle år været planer om et større tilgængelighedsprojekt. Da vores middelalderkirker sjældent er indrettet til kørestolsbrugere, er det en bekostelig affære at råde bod på denne mangel. Foreløbig er projektet landet på en kompromis, sådan er der bliver uhindret adgang fra kirkegårdslågen og ind i våbenhuset – et i sig selv ikke ubetydeligt anlægsarbejde, som også vil komme mange gangbesværede til gode.

Det ser nu også ud til, at Sankt Sørens Kirke i Gammel Rye endelig er kommet i mål med alle godkendelserne til en større restaurering, som efterhånden var temmelig tiltrængt og som vil tage sin begyndelse i det nye år.

Herudover er der også en del mindre projekter – udskiftning af kirketage mm – som måske ikke er ligeså opsigtsvækkende, men som ikke er mindre nødvendige af den grund.

2020 er året for det næste menighedsrådsvalg. Det lokale arbejde med at finde gode kandidater er rimeligvis allerede i gang. Mange har været med i mange år og rundt omkring i sognene er det tid til at finde udskiftninger, som forhåbentlig kan gøre det lige så godt, som deres forgængere har gjort det.

Inden menighedsrådsvalget skal de siddende menighedsråd igennem et større arbejde med at afklare deres holdning til en eventuel fornyelse af gudstjenestens liturgi. Der er blevet udsendt materiale til alle råd, og det delvist tunge stof bliver behandlet med stort engagement. Det er et vanskeligt men meget vigtigt arbejde, da gudstjenesten jo først og fremmest tilhører menigheden, hvorfor det er afgørende, at der er det størst mulige ejerskab til gudstjenesten i de enkelte sogne. I tillæg til arbejdet er det hensigten, at der også bliver arrangeret en eller flere inspirationsdag for menighedsrådene.

Der er kort sagt rigtig meget at tage fat på i det nye år. Indeværende år er i stort omfang blevet brugt på at bane vejen for og klargøre til nye opgaver. Det kommende år er det tid til at realisere noget af det alt sammen.