Samarbejde med Randers Kommune om det sociale ansvar
De senere år har vi skruet op for samarbejdet mellem de to Randers provstier, Randers Kommune og de kirkelige organisationer omkring det sociale ansvar. Igen i år bød januar på en stor fælles konference i Aarhus Stift: Fælles om det sociale ansvar II, med over 30 deltagere fra Randers. Torben Hansen, borgmester i Randers, åbnede konferencen sammen med biskoppen, og fremhævede her, at samarbejdet i Randers har fundet en enkel organisatorisk form med en styregruppe, der repræsenterer det sociale område i kommunen, folkekirken og organisationerne – og holder hinanden fast på en aftale om, at styrke kendskabet til hinanden og samarbejdet konkret. Det var på konferencen og er herhjemme lokalt i Randers velgørende at se samarbejdet bære frugt i gode initiativer og fine tegn på, at det giver mening, at vi, ud over de initiativer, vi hver især har på det sociale/diakonale område, også har fælles drøftelser og indsatser. Som Torben Hansen på konferencen citerede Løgstrup: På hvor mangfoldig vis kommunikationen end kan arte sig, den består altid i at vove sig frem for at blive imødekommet.
Styregruppen mødes fire gange om året. Der er samtaler mellem præstekredsen og centrene for socialt udsatte, psykiatri, pædagogisk psykologisk rådgivning, og fælles tiltag er sat i gang med bl.a tilbud om rådgivning og fremskudt indsats i forhold til familier, misbrugere, ensomme og psykisk syge.
Et særligt samarbejdsområde er ældreområdet, hvor det øgede samarbejde mange steder har udmøntet sig i fælles initiativer mellem lokalcentre og sogne omkring fællesspisning for gamle og unge i lokalområdet med kirken og det lokale center som værter. Det allerede eksisterende samarbejde er blevet løftet på initiativ af kommunens frivillighedskoordinatorer og de lokale præster, medarbejdere og frivillige fra kirken.
Samarbejde om kommunikation, indhold med indhold
Randers Nordre og Søndre provstier er gået sammen om et medlemskab af Danmarks Kirkelige Mediecenters kommunikations ”Indhold med indhold”. Det er et interessenetværk for provstier, der gerne vil styrke kommunikationen ved at supplere den eksisterende kommunikation med fælles kvalitetsindhold, der kan bruges på alle tænkelige medier. Journalister har på forhånd gjort det dybdegående arbejde for den gode historie og det gode indhold, der så kan anvendes og kommunikeres som det er, eller der kan sættes et lokalt præg på historien. Projektet er et pilotprojekt, som netop er gået i æteren i sensommeren. 10 gange om året tilgår der de lokale sogne nye aktuelle emner ud over det faste materiale, der løbende øges, og som der altid er adgang til. Lokale kræfter sidder med i sparrings- og fokusgrupper. Vi glæder os til at se indsatsen bære frugt på hjemmesider, på facebook, i kirkeblade og som pressemeddelelser og færdige artikler i lokalaviser.
Hvad skal ritualer til for? - liturgiarbejde
Biskopperne har stillet spørgsmålet, hvordan det står til med gudstjenesten og de kirkelige ritualer i dagens Danmark - 25 år efter der sidst kom en ny gudstjenesteordning for den danske folkekirke. I forlængelse af udvalgsarbejdet på initiativ af biskopperne i 2016 blev der udarbejdet rapporter og pixibøger, som er blevet distribueret ud til menighedsråd og præster med den hensigt at lægge op til en samtale landet over om gudstjenestens fremtid. For at være med til at kickstarte og kvalificere denne samtale lokalt inviterede Randersprovstierne i 2019 alle interesserede til fire aftener under titlen ”Hvad skal ritualer til for?”, hvor temaet blev belyst fra forskellige vinkler.
En af de lokale sognepræster var primus motor for liturgiaftenerne, som bød på indlæg fra kompetente lokale kræfter samt foredragsholdere udefra, som på hver deres måde har været involveret i arbejdet med liturgi og gudstjeneste. En af oplægsholderne, en sognepræst, gik i dybden med de kirkelige traditioner historisk set – som en forudsætning for at kunne forstå den nuværende folkekirke. En organist satte fokus på kirkemusikken mellem tradition og fornyelse, mens sekretæren for de 3 biskoppelige fagudvalg gav tilhørerne indblik i konklusionerne fra rapporterne. Mange interessante emner blev taget under behandling – med det overordnede spørgsmål for øje, hvorvidt gudstjenesten i dag er et vigtigt mødested for kristne. Ribebiskoppen lukkede foredragsrækken af med et indlæg, hvor han beskæftigede sig med de fremtidige perspektiver på vores fælles folkekirke.
Afslutningsvist lød der en opfordring til at følge biskoppernes tilskyndelse til, at de, der har noget på hjerte, i form af overvejelser og kommentarer omkring arbejdet med gudstjeneste og ritualer giver deres besyv med på den dertil oprettede mailadresse.
Vi har en rig tradition for at tage vare på og samtidig må rammen om den kristne tro være foranderlig for at være levende. Men hvordan giver vi plads til fornyelse uden at miste traditionen og sammenhængskraften? Ved udgangen af 2019 er denne samtale omkring gudstjeneste og ritualer, om tradition og fornyelse godt i gang lokalt i mange sogne og menighedsråd i de to provstier.
Der er flere eksempler på, at der lokalt er sat initiativer i søen i form af oplæg og drøftelser på menighedsmøder. Der er nedsat arbejdsudvalg og gudstjenestegrupper i sognene. Der afholdes visionsmøder, forsamlingshusarrangementer med forskellige temaer, liturgi, dåb og nadver. Der er paneler med ”eksperter”, præster, kirkevante, kirkeuvante og et sted er der forsøg med rytmisk musikledsagelse - for blot at nævne nogle lokale initiativer. Kort sagt: Der bliver arbejdet og diskuteret lokalt, og der er generelt meldinger om gode og vedkommende dialoger.
Den gode begravelse – temamøde
En af folkekirkens kerneopgaver er forrettelse af bisættelser og begravelser. Vi er mange fagpersoner om at sikre, at denne handling samlet set foregår på en måde, så de pårørende oplever, at den sidste afsked med et kært menneske er god og værdig – lige fra familiens første kontakt med præsten og bedemanden til gravstedet er blevet anlagt.
Kommunikation, samarbejde på tværs og kendskab til hinandens arbejdsopgaver - og ikke mindst udfordringer - er vigtige forudsætninger for at kunne skabe gode rammer for bisættelsen eller begravelsen.
Det var udgangspunktet for, at Randersprovstierne i november 2019 inviterede til en temaformiddag omkring ”Den gode begravelse”.
Bedemænd, præster, kordegne, kirketjenere, organister, gravere og kirkegårds- og kapelmedarbejdere fra de kommunale kirkegårde i Randers var inviteret. Arrangementet var velbesøgt. Rundt regnet 90 mennesker deltog.
Temamødet var bygget op omkring korte indlæg. En fra hver faggruppe var indbudt til at holde et oplæg med udgangspunkt i egne erfaringer og overvejelser over, hvad der fungerer godt og hvor der er plads til forbedringer for at samarbejdet – og dermed opgaveløsningen – kan blive endnu bedre.
Derefter var der (livlig) debat om alt fra ønsker omkring blomsterlægning i kirken over musikvalg til en forbedret koordinering af kontakt mellem præster og bedemænd.
Der var bred enighed om, at samarbejdet på tværs mellem faggrupperne fungerer godt, og at det er gavnligt med jævne mellemrum at mødes i et forum på tværs af faggrænser, hvor der er mulighed for at drøfte emner af fælles interesse.
Der blev lyttet og talt – mest af alt om vigtigheden af information og kommunikation som afgørende forudsætninger for forståelse og tillid – i sidste ende til gavn for den opgave, vi er sammen om: Den gode begravelse.
