Årsberetning Odder Provsti

I 2017 kunne vi i Aarhus Teater høre musikteaterforestillingen Lyden af de skuldre, vi står på. Simon Kvamm og Marie Koldkjær Højlund havde bearbejdet 19 kendte sange og salmer fra højskolesangbogen, og Nicolei Faber havde iscenesat sangenes fremførelse.

Året efter udgav bandet Nephew med Simon Kvamm og Marie Koldkjær Højlund nogle af sangene sammen med nye kompositioner i værket ”Ring-i-ring”. En af de nye sange hedder Grundvold. Den handler om alt det, vi har fået i arv fra generationerne før os. Bygninger, sange, ord, ja alt det, som nu udgør den grundvold, vi bygger videre på. Omkvædet lyder sådan her:

Vi står hernede sten på sten
Stil dig på os én til én
Sten på sten på sten på sten på sten på sten
Vi er din grundvold
Det var ikke os der started’
Der er noget i grunden
Bygget op fra bunden
Det var ikke os der started’

Når man lige læser teksten, kan man tænke, at der er tale om en romantisk sang om, hvordan alt allerede er godt og derfor skal bevares uændret i fremtiden. Men når toner og rytmer kommer på, opdager man, at det historiske støv er renset væk.

Sangen Grundvold slutter da også med en opfordring til at gå med. Her skal vi ikke blive stående, men mødes for at gå videre med sans for det vigtige, grundvolden lærer os: Ståsted – kig ned, Gå med - kig ned!

I Odder Provsti har vi i 2019 været nødt til at forholde os meget konkret til vores grundvold, til de sten, der fysisk er lagt oven på hinanden, og til de nye, mentale veje, vi er nødt til at anlægge. Jeg vil i dette års artikel fra Odder Provsti nævne tre eksempler på, hvordan sten må lægges på sten på nye måder her i provstiet.

Fra 1. januar 2019 blev alle provstiets pastorater lagt om, så der nu kun er 3 pastorater mod tidligere 8. Omlægningen har været flere år undervejs. Men den er også et led i ændring, der rækker meget længere tilbage.

I det tredje hæfte med Meddelelser fra Århus Stift, som udkom i 1965, skriver daværende biskop Henning Høirup en artikel med titlen Sognet i søgelyset. Han skriver, at vandringen fra land til by begyndte i 1850, og at den i 1900-tallet er vokset til flugten fra landet. Det får betydning for præsteembederne, der bliver uoverskuelige i byerne og for små på landet. Nogle sogne må lægges sammen og præster må flyttes fra land til by. Men ikke altid, skriver Høirup og nævner Gylling og Vedersø sogne: Et Gylling og et Vedersø har for vor kirke som helhed haft en betydning, som må lære os, at nogle mindre embeder, hvor studiet og muserne har fornøden ro, bør Danmark altid have råd til…

Det er sognepræsterne Otto Møller i Gylling, og Kaj Munk i Vedersø, Høirup tænker på. De var præster i små sogne og brugte en god del af deres arbejdstid på at skrive, studere, læse og engagere sig i deres samtid. På den måde lagde de nogle af stenene i den grundvold, vi nu står på. Siden da er både Gylling og Vedersø præstekald ændrede flere gange, selv om Høirup tilbage i 1965 ikke ønskede det.

Med den seneste pastoratsændring i Odder Provsti er Gylling Sogn blevet en del af et pastorat med 6 sogne og 2 præster, Fjordpastoratet. Det har været nødvendigt, fordi tilflytningen til sognene tættere på Aarhus og andre større byer i Aarhus Stift i dag er endnu mere markant, end i 1965, hvor Høirup skrev om en flugt fra land til by. Men det har også været nødvendigt, fordi der i Odder Provsti og i hele folkekirken er behov for at anvende præsternes arbejdstid på nye måder. Kirkerne og præsterne kaldes på til andre opgaver end tidligere. Der kaldes på tværs af sognegrænserne, og der er brug for, at præster og menighedsråd samarbejder om at nå ud i alle hjørner af sognene.

Tilbage står imidlertid både menighedsrådskredse, kirker og præstegårde, som afspejler den måde, der tidligere blev lagt sten på sten og bygget videre på kirkens grundvold. Med den nye struktur i Odder Provsti, hvor 2 præster virker i Fjordpastoratet, 2 præster i Kystpastoratet og 4 præster samt en emeritus virker i Odder-Tunø Pastorat, er det nødvendigt at genoverveje, hvordan menighedsrådsarbejdet organiseres bedst muligt, og hvordan de fysiske mursten i kirkens bygninger lægges bedst muligt oven på hinanden, så de understøtter det arbejde, folkekirken i 2020 og fremover skal udføre.

Det bliver spændende at følge med i, hvordan det kommer til at gå med at finde ud af, hvad der er historisk støv, som skal renses væk, og hvad der viser sig at være guldet i den grundvold, vi står på.

Den 14. juni 2019 blev Odder Kapel indviet på Ny Kirkegård, Thorvald Køhls Vej 67, 8300 Odder.

Kapellet er tegnet af Gjøde og Povlsgaard, som vandt arkitektkonkurrencen, menighedsrådet udskrev for flere år siden for at få gode forslag til den nye bygnings arkitektur. Det meget professionelt udførte murerarbejde står Bredkjærvejens Murer og Beton Aps for.

Der er tale om et lille kapel, som først og fremmest er bygget, fordi der med nedlægningen af det gamle sygehuskapel i byen ikke længere var noget kapel med køl i provstiet. Odder Kapel har plads til 8 kister på køl og det har dermed den fornødne kapacitet til at dække hele provstiets behov.

Samtidig rummer Odder Kapel et mindre ceremonirum med op til 50 siddepladser, således at der også er gode rammer for den familie, som finder kirkerummet alt for stort, og for den familie, som skal tage afsked med et familiemedlem, der ikke var medlem af folkekirken.

Odder Kapel vandt i efteråret 2019 Odder Kommunes bygningspris i kategorien ”nybyggeri”. Med den pris fulgte en messingplade, som nu skal sættes på kapellets mur. Der har allerede været stor interesse både for at benytte kapellet til bisættelser og for at få en rundvisning i det nye kapel.
 

I løbet af 2019 er flere hundrede usikre gravsten på provstiets kirkegårde blevet stabiliserede, så kan man færdes sikkert på provstiets kirkegårde. Det har været et stort arbejde at gå alle de mange tusinde gravsten på kirkegårdene igennem, registrere de ustabile sten og spærre for adgangen til de gravminder, man kunne komme meget alvorligt til skade ved at skubbe lidt til.

Kirkegårdenes medarbejdere har været i kontakt med alle berørte gravstedsindehavere, og der er fundet gode løsninger, så alle sten nu enten står eller ligger sikkert, både for kirkegårdenes medarbejdere, der skal vedligeholde gravstederne, og for kirkegårdenes mange besøgende.

I forbindelse med gennemgangen af de mange gravminder, blev det nødvendigt for menighedsrådene at tage stilling til, hvad der skal ske med de gravsten, som gravstedindehavere fremover ikke ønsker at beholde på et aktivt gravsted og heller ikke ønsker at tage med sig hjem i haven. Mange forladte gravsten har stået langs kirkegårdenes mure og i tomme områder af kirkegårdene. Men også de sten viste sig at stå usikkert.

De mange forladte gravsten er nu blevet sorteret, mange er blevet afhentet af stenhuggere og nogle har fået en blivende plads i kirkegårdens lapidarium.