Fortsæt til hovedindholdet
Årsberetning fra provstierne 2019
Årsberetning Norddjurs Provsti 2019

Årsberetning fra Norddjurs Provsti

v/provst Lars Seeberg

Som en stolt 15 måneders tumling spankulerer Norddjurs Provsti ind i fremtiden. 15 måneder er gået, siden den nye struktur blev født med 3 fælles pastorater og lille Anholt holdt tæt for enden af linen. Provstiets 26 menighedsråd og 15 sognepræster kæmpede energisk for at komme op at stå og lære at gå – men nu går vi, stolte, sammen på vej.

Den første usikkerhed svandt hurtigt, måske fordi de sammenhængende gudstjeneste-planer for hvert pastorat, i de fleste sogne førte til større regelmæssighed og bedre overblik over kirkelivet for både menigheder, kirkepersonale og sognepræster.

Alle sogne i et pastorat er i højere grad forpligtede på helheden, og de oplever også at være en del af kirkerne i Norddjurs. Alle er uundværlige brikker i et stort puslespil. Det opleves, når et menighedsråd eller en sognepræst pludselig beslutter sig for at flytte en gudstjeneste – og kaos breder sig, fordi præst og personale allerede var ventet et andet sted. Eller når et menighedsråd beslutter at fastholde helt sin egen gudstjeneste-tid og dermed blokerer for andre sognes fælles løsning.

Norddjurs Provsti

 

I begyndelsen føltes helheden og forpligtelsen som en lidt for stram sele; men nu begynder sognene at se sig selv i sammenhængen og benytte helhedsplanen til at realisere egne ønsker. Når gudstjenesteplanen viser, hvor mange kirker i nærheden, som har sin gudstjeneste en søndag formiddag, så kan ét sogn roligt vælge at flytte søndagsgudstjenesten til torsdag aften i stedet.

Det er et stort puslespil at sikre god og regelmæssig betjening af 38 kirker med langt færre, men flittige organister, sangere og gravere og bare 15 sognepræster. Men gudstjenesteplanerne virker.

Det rigtig interessante spørgsmål for fremtiden bliver, hvordan denne struktur påvirker menighederne og de enkelte folkekirkemedlemmer, kirkernes personale og sognepræsterne. Rokker det ved sogne-bevidstheden? Det gør det uden tvivl – men er det bare negativt eller kan det også være positivt?

Sognebevidstheden har allerede mistet sin betydning i byerne, hvor mange mennesker slet ikke er bevidst om sognegrænsen, men kører til kirke, hvor de har lyst. I Norddjurs Provsti kender de fleste deres sogn; men mange er begyndt at køre til gudstjeneste i andre kirker – hvor der nu er gudstjeneste dén dag, ifølge Kirkesiden i ugeavisen. Men hvad med dem, som ikke drager uden for sognet? Der bør være stor opmærksomhed på, hvilken betydning de nye fælles pastorater får for sognebevidstheden i de mange små landsogne.

Sammen med sognebevidsteden forandres måske også ’præsterollen’ – altså sognepræsternes position og arbejdsliv. Især for landsogns-præsterne er forandringen mærkbar på et grundlæggende plan. Sognepræstens fokus er nu ikke udelukkende på de primære sogne; men bredere på pastoratet. De nye fælles pastorater forandrer noget ved præstens nærhed til sognet og ved sognets oplevelse af at have sin egen præst – til gengæld åbnes der for nye fællesskaber og vigtigst: ny kollegialitet blandt præsterne. Også for præstelivet bør der være opmærksomhed på de nye fælles pastoraters betydning, på godt og ondt.

Det er fortsat en mærkesag i Norddjurs, at ingen sogne må føle sig tabt eller hægtet af i indgangen til det nye liv i de tre fællespastorater. Også derfor er der oprettet en række samvirker, som knytter sognene sammen og aflaster menighedsrådet og skaber nye samarbejder. Provstiet har etableret samarbejdsaftaler på en række opgaver, som allerede har kørt det første år:

o   kirkekalkning med arkitekt-tilsyn

o   digital administrationskalender med hjemmeside til hvert sogn

o   ugentlig annoncering og gudstjenesteoversigt på Kirkesiden i Djurslandsposten

o   vejledning om personaleforhold ved egen konsulent

o   regnskabsførelse og rådgivning ved ekstern

o   konfirmandbefordring fra de to centralskoler til ’hjemsogne’ med konfirmandforberedelse

o   og lige om lidt en fuldtids medarbejder delt mellem skole-/kirke-samarbejde og diakoniindsats.

Alle aftaler omfatter alle sogne i provstiet, for de er til fælles bedste og finansieret via provstiet. Løsningerne er sikkert velkendt andre steder, men i Norddjurs Provsti er de nye, og vi har ikke kunnet vente på, at de groede nedefra, så de er etableret som fælles løsninger og i hastig rækkefølge.

Der meldes fra alle sider om stor tilfredshed med samvirket, fællesskabet, aflastningen og inddragelsen.

I løbet af 2019 er der gennemført og igangsat betydelige anlægsarbejder.

o   I Ørsted er den gamle præstebolig nedrevet og en ny flot bolig er opført og taget i brug

o   I Lyngby er den gamle præstegård igen blevet ombygget, renoveret og gjort indbydende til en ny præstefamilie

o   Den faldefærdige sydmur på Rimsø Kirkes tårn er nu på vej til en omfattende restaurering

o   Et stort kapel med køl til værdig husning af afdøde er i byggeproces i Grenaa. Byggegrunden er længst købt og adressen er netop blevet bevilget ændret fra Emballagevej til Kejserbæksvej

o   Fjellerup Sogn er midt i udsmykning med tre ruders glasmosaikker

o   Anholt Sogn har påbegyndt en omfattende restaurering af mure og historisk inventar.

Med strukturen på plads åbnedes mulighed for at få provstiets embeder som sognepræst på plads.

o   Fornæs Pastorat er blevet understøttet med endnu en sognepræst: Sigrid Markussen

o   I Norddjurs Pastorat Midt har Lyngby Sogn endeligt igen fået en fastboende sognepræst: Kathrine Leonhard Graversen Gents

o   I Norddjurs Vestre Pastorat fulgte sognepræst Tom Ahlmann sin ægtefælle til Sønderjylland og fik stilling i Kliplev. Til præsteboligen i Holbæk er nu fastansat sognepræst: Birthe Brødsgaard Kiilerich

o   Ørsted Sogn har været betjent af stiftsvikar Maja Søgaard Blokager, mens en ny bolig blev opført; men pr. 15. november 2019 er nyansat sognepræst Susanne Marie Park Dahlgaard

o   Endeligt Auning, hvor sognepræst Ulla M. Pedersen har søgt andet embede og stillingen derfor er opslået. I løbet af december 2019 ventes ansættelsen af falde på plads for en ny sognepræst til Auning.


Kirketårnet, Rimesø Kirke