Årsberetning fra provstierne 2019
Årsberetning Hobro-Mariager Provsti 2019

Årsberetning Hobro-Mariager Provsti

v/provst Jørgen E. Pontoppidan

Ændring af sognestruktur

I forbindelse med sognepræst Astrid Klostergaards fratrædelse som sognepræst i Sdr. – Nr. Onsild pastorat med udgangen af april måned 2019 er der oprettet et nyt 4 sogns pastorat: Glenstrup-Skjellerup-Sdr. Onsild-Nr. Onsild pastorat med sognepræst Kirsten Møller Larsen, Glenstrup, som kbf. sognepræst – herunder med fortsat varetagelse af funktionen som sygehuspræst 25% på Hobro sygehus.

Samtidig er der i en overgangsperiode oprettet en 50% lokallønsfinasieret sognepræstestilling med særlig henblik på betjening af Sdr. Onsild – Nr. Onsild sogne.

I denne stilling ansatte menighedsrådet – efter opslag – sognepræst Astrid Klostergaard. Så alt er stort set status quo.

 

Underskrivelse af venskabsaftale.

Igennem flere år har der været en god kontakt mellem Dereham and Districht Team Ministry i Norfolk stift i England og Hobro-Mariager Provsti. Der har været flere gensidige besøg, hvor såvel præster som menighedsrådsmedlemmer har deltaget.

Søndag den 24. marts 2019 blev forbindelsen forseglet med en officiel venskabsaftale. I England underskrev sognepræst Jacob D. Krogh Rasmussen på Hobro-Mariager Provstis vegne. Jacob var derovre sammen med sognepræst i Hobro, Tine Gramm Petersen, samt et menighedsrådsmedlem fra Mariager og Øls-Hørby-Døstrup.

I provstiet blev aftalen underskrevet ved en festlig gudstjeneste i Hobro Kirke, hvor The Reverend Dominique Turnham fra Dereham deltog.

Hvert menighedsråd i provstiet har modtaget et eksemplar af det underskrevne dokument, hvor vi forpligter os på fortsat venskab mellem vores kirker og menigheder, ikke blot i tanken, men også i konkret handlen gennem forsatte besøg og udveksling af tanker og måder at være kirke på i et moderne samfund.

Underskrivelse af venskabsaftale v/provst Jørgen E. Pontoppidan og The Reverend Dominique Turnham, Derham

Besøg i Tallinn

I dagene 3. – 6.  juni 2019 var provstiets præster på studietur til Estland.

Udover besøg hos forskellige landmenigheder var der også indlagt møde med rektor for Det teologiske Fakultet i Tallinn, Ove Sander, møde med den danske ambassadør i Estland, Kristina Miskowiak Beckvard samt den lutherske ærkebiskop Urmas Viilma.

Derudover deltog vi tirsdag den 4. juni i gudstjeneste i Tallinns lutherske Domkirke i forbindelse en overdragelse af et nyt Dannebrogsflag i  anledning af Dannebrogs 800 års jubilæum. Dannebrog der jo ifølge tradition faldt ned fra himlen i et slag ved Tallinn 15. juni 1219.

Flaget er en gave fra Danmarks-Samfundet og i forbindelse  med overdragelsen var der ”sømning” af flaget ved formanden for Danmarks- Samfundet, den danske ambassadør i Estland samt på kirkens vegne provsten i Hobro-Mariager.

Det kan måske virke som et paradoks, at vi, der i sin tid ved magt erobrede Estland, foranstalter en sådan ceremoni, men det danske flag betragtes i Estland som et symbol på fred.

Dronning Margrete besøgte jo Tallinn på Valdemarsdag den 15. juni 2019.

Vi var der som en lille forløber, og i disse tider hvor såvel enkelte lande som kommuner har en tendens til at ”være sig selv nok”, er det dejligt at opleve den gensidige glæde og inspiration et sådan besøg afstedkommer.

Sømning af Dannebrog v/provst Jørgen E. Pontoppidan 

Et menighedsrådsmedlems erfaring med Forenklingsstyrelsen

v/formand Knud Larsen, formand for Hvornum Meninghedsråd

Jeg modtog i november en e-mail fra vores i øvrigt udmærkede regnskabsfører. Hun havde i kirkens e-box fået en forespørgsel fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som hun valgte, at lade mig svare på.

Efterfølgende er jeg blevet lidt pikeret, idet jeg mener at så væsentlige spørgsmål burde være håndteret gennem menighedsformandens egen fortrolighedspostkasse på kirkeministeriets digitale arbejdsplads.

Forespørgslen kunne imidlertid undtagelsesvis klares telefonisk, hvorfor jeg uophørligt ringede til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Jeg fik til min store skuffelse at vide, at jeg var nr. 5 i køen. Ihukommende sagens vigtighed og det faktum, at jeg netop året før, sammen med det øvrige menighedsråd, var udnævnt til ”Kirke-ejer”, synes jeg jo nok, at jeg burde være rykket nogle pladser frem.

Overraskende hurtigt, når jeg tænker på mine tidligere oplevelser med f.eks. TDC, fik jeg en venlig medarbejder i tale. Alene ud fra hans stemmeføring bedømte jeg ham til at være meget kompetent og helt sikkert henhørende i en af Statens øverste lønrammer.

Den venlige medarbejder bad mig svare på 2 spørgsmål, men for at have et grundlage for at kunne svare, skulle jeg på min computer åbne et matrikelkort, hvilket jeg selvfølgelig gjorde. Til min overraskelse viste det sig at være matriklen, som omfatter vores kirkegård.

Nu skulle jeg således være rustet til at besvare spørgsmålene. Det første var: ”Om den bygning, der lå på matriklen, var placeret på den oprindelige plads”?

Jeg måtte overfor medarbejderen beklage, at jeg kun havde boet i Hvornum siden 1963, og at kirken i al fald i min tid ikke var blevet flyttet. Jeg vovede endog at mene, at den havde ligget på samme plads siden 1200 tallet.

Medarbejderen tog tilsyneladende dette ”for gode varer”, og skænkede os et kryds i feltet: Bygningen ligger på den oprindelige plads.

Jeg frygtede nu for det andet spørgsmål, der skulle belyses, men min frygt viste sig at være ganske ubegrundet. Spørgsmålet var i sin enkelthed: ”Hvad bliver bygningen brugt til”?

Jeg gjorde klar til en længere beretning om, hvad en kirke kunne bruges til, men medarbejderen var nu meget imødekommende, og mente at ”Kirkelige handlinger” måtte være fuldt dækkende.

Således havde vi på blot et kvarters tid fået afdækket disse væsentlige spørgsmål, hvorpå medarbejderen på smukkeste vis takkede mig for min beredvillighed overfor Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, og sagde at han nu ville lade skemamaterialet gå videre til BBR registeret.

Jeg selv håber ikke, at jeg nu bliver betragtet som whistleblower, idet jeg har ladet disse fortrolige oplysninger, om kirkens beliggenhed og ikke mindst dens funktion, tilgå offentligheden, og jeg beder jer indtrængende om, ikke nævne, at I har informationerne fra mig.

PS.  I maj blev jeg igen anmodet om at kontakte Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Denne gang omhandlede spørgsmålet til min store lettelse kun om: Hvilken erhvervsvirksomhed drives der fra Præsteboligen?