Årsberetning fra provstierne 2019
Årsberetning Aarhus Domprovsti 2019

Årsberetning Aarhus Domprovsti

v/domprovst Poul Henning Bartholin

Indledning

Mange forhold kunne fortjene at blive nævnt, når jeg skal beskrive, hvad der er foregået i 2019 i Midtbyens og Samsøs kirker og sogne.

Alt kan ikke komme med, det følgende er derfor kun et udvalg blandt mange positive forhold.

Provstiet er i høj grad præget af den fysiske forandring, som sker i Aarhus. Nogle af de gamle slidte huse rives ned. I stedet skyder nye og højere bygninger op, der rummer mere tidssvarende boliger med gode faciliteter. Facaderne mod byens gamle gader ændrer sig. Det præg af hjemlighed, som gaderne har haft på os, der har færdedes i gaderne siden vores ungdom, ændrer sig. Facaderne er husenes ”ansigter”. Ser vi os i spejlet nu, er vi også en forandring med os selv, en form for forfald fra ungdom, naivitet og ubekymrethed til modning, resignation og spor af livets både lyse og mørke sider.

Sådan er det også med en by, Aarhus og et landskab, som fx Samsøs. Hvor et menneskes sind og indstilling kan forblive ungdommeligt og frisk, er det ikke altid muligt med gamle bygninger. Tiden og udviklingen kræver noget andet. Det gamle må falde, måske dø. Heldigvis skyder noget nyt op, som vi ofte kritiserer, indtil vi har vænnet os til det. For det nye har naturligvis også en charme, som vi kommer til at holde af med tiden.

Hastighed og acceleration

Vores tid er præget af hastighed og acceleration, har den tyske sociolog Hartmut Rosa (f.1965) engang sagt. Alle mærker det. Kan vi følge med alle sammen? Næppe! Hvor skal vi søge hen? Hvor kan og skal vi søge det faste fundament i denne mere og mere levende voksende store by, hvor de mange biler, letbanetog, færgetrafik, vandflyveren til København og helikopterne til Skejby piber, hyler og larmer?

Måske – hvad der kan overraske – mærker de unge det mest. I hvert fald har vi i midtbyens kirker lagt mærke til, at en del unge mennesker i stigende grad søger samtaler med præster og kirke- og kulturmedarbejdere. For de har brug for at tale om et liv, de synes, går den forkerte vej. De kan ikke følge med, de synes ikke, at de er gode nok, hvis ikke de lykkes som andre. Flere sogne og flere præster har grebet denne tendens og sammen fundet ud af, at her må der gøres en indsats for de unge og yngre.

Fx har Christians Sogn med støtte fra bl.a. provstiet gennemført en undersøgelse, hvor flere end 600 unge er blevet interviewet om ensomhed, præstationer, angst og andet. Undersøgelsen er gennemført af Center for Ungdomsrådgivning, CUR i Aalborg. Undersøgelsen er gennemført for puljemidler og tilskud fra provstiudvalget.

Som opfølgning på undersøgelsen arrangerede Christians Sogn med sognepræst Peter Worm Madsen som drivkraft og tilrettelægger en ½ dags konference om diakoni og unge. Der var gode og igangsættende indlæg og debatter med drøftelse af, hvad det er, vi kan som folkekirke, og hvad vi så bør gøre. Konferencen følges op i det kommende år.

En anden konsekvens er, at Christians Sogn og Sct. Pauls Sogn samarbejder i et puljemiddelprojekt om ensomme unge sammen med bl.a. Aarhus Kommune. I samme boldgade arbejder Skt. Markus og Skt. Johannes Sogne sammen med lokalcenter Vestervang om ensomhed både blandt unge og ældre. Der arrangeres en form for sogneaftener på lokalcenteret, som tidligere blev holdt i kirkens menighedslokaler. Erfaringen er, at det er meget givende for både beboere, pårørende og alle de andre deltagere.  For de yngre og unge studerende er der caféer med brætspil, højskolesang, madlavning og samtaler skiftevis i Johannesgården og Markuskirkens lokaler.

Et lignende initiativ er taget i Vor Frue Kirke, som i Lokalcenteret i Carl Blochsgade har holdt minikoncerter og foredrag om nogle af rockmusikkens største navne. Her har både helt unge og beboere sluttet op om arrangementerne, og har hygget sig sammen.

Familien under pres

Skt. Lukas Kirke og Domkirken arbejder på andet år sammen om Folkekirkens Familiestøtte, hvor bl.a. familier kan få støtte og rådgivning til at ændre på fx dårlige vaner hos forældre og børn, der ikke kan finde ud af at sætte og at respektere grænser for rod, grænser for brug af skærme, dårlige vaner med ikke at spise samtidig og i det hele taget dårlige vaner med at leve parallelt og ved siden af hinanden i stedet for at leve sammen. Familiestøtten afholder også kurser for par, der overvejer skilsmisse. PREP-kurser kan måske hjælpe parrene til at se det, som har vokset sig alt for stort, i et andet perspektiv, så parforholdet kommer ind i smult vande igen.

Efter en skilsmisse kan forholdet være så belastet, at forældrene ikke kan tale sammen fx om de fælles børn. KIFF-kurser for skilte forældre kan hjælpe til at få samtalerne og samarbejdet om børnene og hele det nødvendige praktiske samarbejde om børnene genetableret. Der er skabt et samarbejde med bl.a. Aarhus Kommune, som informerer skoler og børneinstitutioner om Familiestøttens tilbud og arbejde.

I Midtbyen er op imod 80% af indbyggerne under 40 år. En meget stor del er singler. Børnetallet er relativt lavt, men der er en del børn mellem 0 og 2 år. Mange af dem bliver døbt, men ikke alle. Dåbsprocenten for børn, der er født af forældre, hvor mindst den ene er medlem af folkekirken, er faldende og nærmer sig 50%. Det er en udvikling, som er meget bekymrende. Den giver sig dog ikke udslag i søgningen til de aktiviteter for børn og forældre, som stort set alle kirker i byen tilbyder. Der er fin tilslutning til babysalmesang og andre tilbud for mindre børn i de fleste kirker. I de sogne, hvor der er skoler, er der et fint og godt samarbejde mellem skole og kirke.

Skole-Kirke-Samarbejdet (SKS), som er et samarbejde mellem alle sogne i Aarhus, har et stigende antal klasser, der søger tilbuddene, ligesom SKS’ lærerkurser er meget søgte. SangKraft Aarhus arbejder sammen med musiklærere på et stigende antal skoler, hvor sangglæden og interessen for sang og musik er voksende. Det er endnu et tegn på, hvordan folkekirken i alle sogne arbejder mere og mere sammen med andre.

Samarbejde på tværs

Sognenes vilkår er meget forskellige i domprovstiet. Skt. Johannes Sogn, Christians Sogn og Langenæs Sogn udgør tydeligere end de andre sogne en geografisk afgrænset enhed.  Menighedsrådene og præsterne anvender denne tydelighed til at invitere mange forskellige foreninger, enkeltpersoner og institutioner ind i et samarbejde. Både Langenæs og Christians Sogn har afholdt lokale festivaller med inddragelse af handlende, boligforeninger og mange enkeltpersoner, hvor kirken har stået som initiativtager og tydelig afsender. Det har vakt manges interesse. Gennem deltagelse i nogle af de mange arrangementer, opdager lokale borgere, at kirken ikke er et lukket selskab, men at menighedsråd og præster gerne vil arbejde og samarbejde lokalt.

Skt. Johannes Sogn har valgt andre måder at arbejde sammen med lokalsamfundet på, som også skaber sammenhæng og netværk på Trøjborg og på Skovbakken.

Domkirken indviede to badehuse i bydelen Aarhus Ø i juni måned som en del af åbningen og indvielse af Bjarke Ingells byggeri Aarhuset. De to sammenbyggede badehuse skal fungere som en lille sognegård i det nye kvarter Aarhus Ø. Der er mange små arrangementer, som arrangeres og gennemføres i samarbejde med beboere, institutioner og erhvervsliv på Aarhus Ø.

Erfaringerne viser altså, at lige så snart folkekirken tager et initiativ til at samarbejde med andre, der ikke er kirkelige men private eller kommunale, institutioner, er der stort set åbne døre.

I de kommende år må vi forvente mere af denne form for samarbejde i alle sogne. Bysognenes måde at arbejde på kommer mere og mere til at ligne landsognenes, der altid har levet af at inddrage mennesker i nærmiljøet som samarbejdspartnere. Vi behøver i provstiet ikke at se langt for at finde gode eksempler, idet Samsø Sogn er en del af provstiet, og her arbejder menighedsråd og præster tæt sammen med den lokale befolkning og Samsø Kommune om mange arrangementer.

Nyt er det i Aarhus, at Aarhus Kommune og sognene arbejder sammen i så høj grad, som det er ved at være tilfældet.  Baggrunden er, at store offentlige institutioner som kommuner og folkekirken har brug for hinanden for borgernes skyld. Det er vores ansvar at bidrage til, at vores samfund hænger sammen. Vi er fælles om de mennesker, der bor tæt på os i sogne og kommune. Der bliver kaldt på folkekirken og indbudt til samarbejde, fordi vi har noget med os, som er mere end penge, og fordi vi er mere end en myndighed. Vi har et budskab om det grundlæggende i tilværelsen for alle mennesker.  Det nye er, at der er ønsker i samfundet om, at vi bliver mere tydelige på dette område. Ingen forventer politiske svar fra os på samfundets spørgsmål. Men man forventer med rette, at vi er talsmænd for bl.a. et menneskesyn, der ser vores næste som Guds barn – uanset om dette menneske er troende, eller om det er medlem af et andet trossamfund eller står helt frit i det religiøse felt.

For at bidrage til et styrket samarbejde mellem folkekirken og civilsamfundsinstitutioner som Ældresagen, Røde Kors, Blå Kors, Jysk Børneforsorg/ Fredehjem, Vinterherberget, Kirkens Korshær, Offerrådgivningen, skolerne, børnehaverne, Aarhus kommunes magistratsafdelinger, kommunale institutioner og mange andre, har de fire provstier indgået et samarbejde og skabt ”Folkekirkens Sociale arbejde i Aarhus” som overtager og viderefører Folkekirkesamvirkets aktiviteter og tager nogle nye op.  Folkekirkens Sociale arbejde forankres i Aarhus Nordre Provsti og ansætter en medarbejder fra 1. januar.

Restaureringer og anlægsarbejder

Bygninger har altid et eller andet, der skal repareres eller ændres. Det arbejde holder kirkeværgerne godt øje med i Domprovstiet. Samsø Menighedsråd har med syv kirkegårde, syv graverfaciliteter, tre præsteboliger og en sognegård flere bygninger og flere vedligeholdelsesopgave at tage sig af end andre menighedsråd. Samsø står overfor at få ændret varmesystemer i alle kirker til varmepumper. Der er købt ny præstebolig i Brundby, fordi den gamle i Kolby har fået skimmelsvamp og derfor er sat til salg. Nordby Præstegård trænger også til en renovering. Ved Besser Præstegård er der også flere ting sat på til snarlig reparation.

I Aarhus står vi over for istandsættelse af taget på Skt. Markus Kirke og senere indvendig kalkning af kirken. Christianskirken er lige blevet malet indvendig. Det samme er Skt. Lukas Kirke. Også Johanneskirkens skal males indvendig, og der arbejdes på en renovering af anlægget omkring kirken. Sct. Pauls Kirke lukkes først i det nye år for at blive malet indvendig, kirkebænkene males og der tages bænke ud, som erstattes af stole, der let kan flyttes ved store koncerter, er skal have plads til et orkester.

Vor Frue Sogn skal have sognegården delvis ombygget og desuden skal der bygges to gode konfirmandlokaler til, som også kan benyttes til store møder o. lign. Når denne ombygning er færdig engang i 2021, har Vor Frue Sogn endelig fået nogle sognefaciliteter, der er på højde med andre sogne i domprovstiet.

Den lokale økonomi

Menighedsråd anvender efterhånden urimelig megen tid på administration og økonomi. Økonomien i provstiet er god, men alle kan ikke altid få de bevillinger, de gerne vil have. Der må prioriteres. Hvordan får man så råd til udvikling? Og hvordan fordeler vi pengene nogenlunde retfærdigt og rimeligt og ligeligt over fx en valgperiode?

Nogle af de spørgsmål har provstiudvalget arbejdet med gennem årene. Vi har haft puljemidler i en del år, og drøfter derfor, om det længere er en hensigtsmæssig måde at understøtte udvikling på. Kan det gøres mere smart? Vi skal tage stilling til om puljemidler skal videreføres, når denne tre-årige periode udløber.  Hvad skal evt. erstatte dem?

I arbejdet med økonomien har vi revideret de principper, som provstiudvalget lægger til grund for den overordnede styring af økonomien. Det skal drøftes med menighedsrådene på de forestående budgetsamråd.

Samarbejde med Aarhus Kommune og civilsamfundets organisationer

Biskoppens initiativ til de to konferencer Fælles om de sociale ansvar har medført, at de fire provstiudvalg i Aarhus er gået sammen om at skabe den bedst mulige ramme for menighedsrådene på dette område. Der etableres fra 1. januar 2020 et fælles kontor med en udviklingskonsulent, der skal hjælpe sognene med ideudvikling, implementering og rammesætning af sognenes indbyrdes arbejde med de sociale spørgsmål og med sognenes begyndende samarbejde med flere dele af kommunens institutioner. I mange år har der været et samarbejde lokalt med skoler, hjemmeplejen, lokalcentre, skoler, børnehaver m.v. Kommunen vil gerne inddrage sognene mere i dette arbejde, fordi sognenes medarbejdere står for noget, som kommunen ikke kan stå for.

Der tænkes på vores menneskesyn, holdninger til de svageste i samfundet, holdninger til at der skal være plads til alle, uden hensyn til hvem vi er, og uanset hvor vi kommer fra i verden, og hvad vi tror på eller ikke tror. Det menneskesyn, den rummelighed efterlyses, og netop dette er jo nogle af folkekirkens kendetegn, som har deres grundlag i det budskab, vores gudstjenester har til formål at være en ramme om, så det kan siges og høres, uge efter uge ved gudstjenester af mange slags, ved vielser, ved dåb, når mennesker søger råd i krisesituationer, og når livet slutter.