Fortsæt til hovedindholdet
Årsberetning fra provstierne 2018
Årsberetning Syddjurs Provsti

Årsberetning Syddjurs Provsti

2018 har på rigtig mange ledder været et dejligt travlt år. I provstiregi har vi i det forløbne år arbejdet me- get med måden, vi fordeler økonomien på.

Det var en proces, som blev igangsat allerede i 2017. Det er en del af den fælles økonomipolitik i provstiet, at provstiudvalget vil kikke fordelingsnøglen efter i sømmene en gang i løbet af valgperioden, fordi det er vigtigt, at der er åbenhed og gennemsigtighed i beslutnings- processerne, også når det handler om den fælles økonomi. 

Fordelingsnøglen vil tage sit udgangspunkt i de faktisk forbrugte midler i 2016 og 17 og resultatet vil indgå i en fælles drøftelse menighedsrådene og provstiudvalget imellem. Analysemodellen er udarbejdet af Michael Thruesen fra Provstiskyen, som vi har haft et fint samarbejde med. 

At energioptimere er også en opgave som kontinuerligt må have opmærksomhed. Energitjenesten gen- nemgik i det tidlige forår alle kirkerne, og gennemgangen viste, at det stadigt er muligt at holde kirkerne åbne, lyse og varme med et lavere energiforbrug. Også dette har menighedsrådene haft for øje i forhold til at udarbejde budgetter fremadrettet. 

Den 1. december 2018 runder den folkekirkelige skoletjeneste i Syddjurs Provsti 25 år. Jubilæet vil blive fejret hele 2019, som er blevet gjort til et jubilæumsår, hvor det i mange sammenhænge vil blive markeret, 
at skolekirke, som jo på mange måder er en del af det syddjurske dna og selvforståelse, runder et kvart århundrede. Der er meget at glæde sig til – og det gør vi så. 

Udover jubilæet har der i år været et fornemt samarbejde mellem den folkekirkelige skoletjeneste og Syddjurs Kommune i forhold til at indgå samarbejde om at give kristendomslærere det faglige kompetenceløft, som skolereformen forudsætter. Det er i resten af landet en opgave, som varetages af blandt andet VIA men her hos os lokalt er det en opgave, som kommunen har betroet skolekirketjenesten, det er vi glade for og stolte af. 

På kommunikationsområdet er der også i år blevet udformet fælles løsninger. Den fælles kirkeside i lokalavisen, som vi har haft i en del år, er de sidste 2 år blevet suppleret med 5 små film om forskellige relevante temaer. I år er det i samarbejde med Aros Kommunikation. Filmene er at finde på provstiets YouTube kanal og er beregnet til at kunne gøre sognenes lokale hjemmesider mere levende. I år er der bl.a. lavet film om gudstjenester for hørehæmmede og voksendåb. 

Nyt om navne

 

Den 23. september 2018 havde sognepræst i Kolind Ebdrup Skarresø samt Nødager Anne Kirstine Langkjer afskedsgudstjeneste. Anne Kirstine har haft hele sit 37 årige arbejdsliv samme sted, og det er derfor på mange måder en institution og en epoke, som slutter i det midtdjurske. Afskeden blev markeret ved en fin reception helt i Anne Kirstines ånd med deltagelse af mange fra sognene og tidligere samt nuværende kolleger. Tine Frisenette vil være vikar i den kommende tid. 

For et antal præster er der sket småjusteringer i arbejdsopgaverne. Morten Bay-Mortensen der hidtil har været sognepræst i 
Thorsager-Bregnet-Feldballe samt kommunikationsmedarbejder i Syddjurs Provsti bliver pr. 1 januar 2019 kommunikationspræst i Nord og Syddjurs provstier. Anne Marie Poulsen Tolbod er endvidere pr. 1 januar 2019 ophørt med at være provstiets ungdomspræst, og er herefter 100% sognepræst i Thorsager Bregnet Feldballe sogne. Torben Jensen har med indgangen af 2018 fået omstruktureret sin stilling, sådan at han er ansat med en kvote 25% på provstiplan med fælles diakonale opgaver og 75% som sognepræst i Marie Magdalene-Koed. 

Den 1. november 2018 begyndte Suzanne Kvist som personalekonsulent i Syddjurs Provsti. Ansættelse af Suzanne Kvist sker i samarbejde med Norddjurs Provsti og hun ansættes for at hjælpe, støtte og vejlede provstiets menighedsråd og i særlig grad de lokale kontaktpersoner. Ansættelsen har været længe under- vejs og det er en stor glæde, at det er kommet dertil. Behovet er der. 

Indenfor det sidste år er Anne Cathrine Melchiors Smed blev ansat i et flexjob inden for det kommunikative arbejdsfelt på provstiplan. Anne Cathrine holder til på provstikontoret og arbejder med korrektur og layout. 
 

Bygninger, nybyggeri og renoveringer 


2018 var året, hvor alle gravsten på provstiets 43 kirkegårde blev rykket i og rokket med. Udgangspunk- tet er naturligvis, at det skal være sikkert at færdes på vore kirkegårde både for besøgende og medarbejderne. Resultatet af gravstens APV´en var på mange måder alarmerende, i provstiet drejer det sig om hundredvis af sten, og opgaven med at skabe gode og sikre arbejdspladser er de lokale menighedsråd og kirkegårdspersonale nu i gang med at udbedre. Det er en proces, som har påvirket alle sogne og menig- hedsråd i hele provstiet. 

Den 1. søndag i advent blev Vrinners Kirke taget i brug igen. Den har været lukket nogle måneder, mens gulv, loft og interiør blev frisket op. Resultatet er en lysere og venligere kirke, hvor også en meget markant alterudsmykning er blevet fjernet. Alt i alt et meget smukt resultat. 

I løbet af 2018 har kirkegårdspersonalet på henholdsvis Bregnet Kirkegård og Mørke Kirkegård fået bedre faciliteter. I Bregnet blev det til både ny velfærdsbygning og maskinhus og i Mørke blev det en tiltrængt renovering og udvidelse af de eksisterende forhold. 

På trapperne er to store projekter i henholdsvis Kolind med nedrivning og opførelse af ny præstebolig, da den nu forhenværende præstebolig var fyldt af skimmelsvamp og i Hornslet, hvor der er ved at blive stykket et projekt sammen til en meget tiltrængt kirkerenovering.