Fortsæt til hovedindholdet
Årsberetning fra provstierne 2018
Årsberetning Randers Nordre Provsti

Årsberetning Randers Nordre Provsti

Den absolut væsentligste begivenhed i Randers Nordre Provsti i 2018 har været indvielsen af det nye kirke- center for Ommersyssel Østre Pastorat i Gjerlev

 

Ommersyssel Østre Pastorat er et nyt storpastorat, som blev dannet 1. oktober 2017 med 5.394 folkekir- kemedlemmer, 12 kirker, 11 sogne, 8 menighedsråd og 3 sognepræster - dette kan der læses meget mere om i årsskriftet for 2017.

I forbindelse med pastoratets dannelse blev det aftalt menighedsrådene imellem, at man så vidt muligt ville indkøbe en del af Gjerlev Skole, og her indrette et nyt kirkecenter for de mange sammenlagte. Skolen, der er centralt beliggende i pastoratet, var blevet nedlagt i forbindelse med en større skolestrukturomlæg- ning. Provstiudvalget tilsluttede sig projektet med den fornødne finansiering, og Randers Kommune var villige til at sælge til det gode formål.

Bygningen blev overtaget 1. marts 2017, og herefter kastede menighedsrådene sig over det store arbejde med at få dem omdannet til deres nye formål. Den 15. juni 2018 kunne man så under stor festlighed klippe snoren til det nye Ommersyssel Østre Kirkecenter.

Her er nu indrettet kontorer for alle pastoratets præster, for kordegn og for kirkesanger. Der er flere møde- lokaler i forskellige størrelser, som kan bruges af menighedsråd, udvalg, gravernes erfagruppe, kor, under- visning og forskellige nørkle- og interessegrupper. Her er et stort funktionelt køkken og en stor sal, der kan rumme mange forsamlinger og arrangementer.

Pastoratet har nu fået gode og funktionelle fællesfaciliteter, foruden de allerede eksisterende samlingsste- der ude i sognene. Nu skal man så vokse sammen og finde sig til rette med at samles i det nye fælles. Men med de gode rammer som er skabt i kirkecenteret, og med samlingen af kontorerne for de fælles funktio- nærer, så har man fået en god start, hvorfra det nye fællesskab kan vokse til glæde og gavn for kirkelivet i hele Ommersyssel Østre Pastorat. Folk. Nyt om navne, ansættelser nye stillinger, jubilæum og pension

Folk – Nyt om navne, ansættelser, nye stillinger, jubilæum og pension

•   Ingeborg Kaels er ansat som sognepræst i Dronningborg-Gimming pastorat d. 1. februar 2018

•   Peter Ulvsgaard er ansat som sognepræst i Spentrup-Gassum-Asferg pastorat d. 1. februar 2018

•   Merete Lindhardt Christensen er ansat som sognepræst i Skt. Andreas-Lem pastorat med en rådighedsforpligtelse i Randers Nordre provsti (15 %) d. 1. marts 2018

•   Niels Sander Pedersen er ansat som præst i Mellerup Valgmenighed d. 1. september 2018

•   Sognepræst Hans Erik Apelgren, Spentrup-Gassum-Asferg pastorat er fratrådt med pension

d. 31. oktober 2018

•   Charlotte Buskov Christensen er ansat som provstisekretær i Randers Nordre provsti d. 1. august 2018.