Horsens Provsti præges af stor tilflytning
Vi har brug for både større lokaler og mere manpower, for at kunne undervise de dejligt mange børn der kommer til 3. klassesundervisning og til konfirmandundervisning.
Vi bygger ud, så sognegårdene kan huse børnene, og vi ansætter flere varme hænder, så børn, unge og gamle kan møde kirken i øjenhøjde.
Samtidig med at vi med ildhu gør som kirken altid har gjort, gør vi os også umage for at udvikle nye kirke- lige formater, så vi bliver relevante for så mange som muligt.
Kirken i Midtbyen
I år er vi gået i luften med et helt nyt format: ”Kirken i Midtbyen” – målrettet mennesker mellem 20-40 år. Mantraet er, at det skal være designet af målgruppen, for målgruppen.
Til rådighed er der en nyansat præst, en kirkebygning, og albuerum ad libitum. Projektet er 4 årig og har barslet med en digital kirke ”Getsemane”, og vi glæder os til at følge projektet.
Et projekt der skal være med til at bane vejen, for at kirken må arbejde på at være relevant for mennesker i denne aldersgruppe.
StilleStunderHorsens
For en 2 årig periode har vi frikøbt en præst på 20% til at lave pilgrimsvandringer, retræter og meditations- forløb. Målgruppen er mennesker i aldersgruppen 30-60 år. Der tænkes særligt på mennesker, der er frem- mede for OG alligevel positivt interesserede i kristendom og kirke. Mennesker, der ikke føler sig tilpas i den traditionelle højmesse og som derfor ikke kommer i kirken – men som er søgende og spørgende i forhold til kristendommen som en mulig livstydning. Der har i årets løb været vandringer med Horsens Folkeblads læsere, med ansatte og frivillige fra Hospice og andre.
Gravidsamtaler
Vi har ansat en præst, der på Svangreafsnittet på Horsens Regionshospital tilbyder samtaler til gravide.
Forsøgsramme 5 – flytte præsteboliger til provstiudvalg
6 menighedsråd har søgt kirkeministeriet om at deltage i forsøgsramme 5. Menighedsrådene (og provstiudvalget) ønskede at flytte ansvaret for præsteboligerne til Aarhus Stift.
Kirkeministeriet har godkendt ansøgningen, men kræver, at kompetencen bliver placeret i Horsens Provsti. Provstiudvalget er derfor i gang med at forberede forsøget. I den 2 årige forsøgsperiode, skal der bygges 2 nye boliger.