Årsberetning fra provstierne 2018
Årsberetning Hobro-Mariager Provsti

Årsberetning Hobro-Mariager Provsti

 

Sognestruktur

Sognestruktur og ændring af disse fylder jo en del mange steder. I Hobro-Mariager Provsti var der i foråret et møde for provstiets menighedsråd, hvor biskop Henrik Wigh-Poulsen fremlagde forskellige forslag til fremtidig struktur.

Der skal på sigt spares minimum 1 præstestilling i provstiet.

Provstiudvalget og menighedsrådene er nået frem til en løsning, der som udgangspunkt blot omfatter Glenstrup-Skellerup og Sdr. - Nr. Onsild pastorater, der ved embedsledighed sammenlægges til et pastorat.

Folkekirkens Familiestøtte

Hadsund Provsti og Hobro-Mariager Provsti har fra 1. december 2017 ansat Lone Bøgh som koordinator ved Folkekirkens Familiestøtte. Lone er tidligere lærer på Rosendalskolen ved Hobro.

Familiestøtten tilbyder forældre en ekstra håndsrækning til at få hverdagen til at fungere.

Samarbejdet mellem de to provstier - på tværs af stiftsgrænsen - betyder at alle børnefamilier i Mariager- fjord Kommune er omfattet af tilbuddet.

Kirkeskibe

Ikke mindre end tre kirkeskibe er blevet ”søsat” i årets løb - skibe bygget og skænket af Steen Zoffmann fra Ørum ved Vejle.

I Glenstrup Kirke kunne biskop Henrik Wigh-Poulsen den 24. maj 2018 indvi kopi af en knarr - bådtype anvendt i vikingetiden.

Den 6. maj 2018 deltog provsten ved festgudstjeneste i Hem Kirke, hvor man kunne nyde synet af skonnerten Aleksander som kirkeskib. Skibet sejlede i mange år cement fra Kongsdal og til alle danske havne.

Den 18. november 2018 var turen kommet til Sem Kirke, hvor biskoppen deltog i festgudstjeneste ved afsløringen af kogge - skibstype der afløste de oprindelige vikingeskibe.

Nyt om navne, ansættelser, nye stillinger, jubilæum og pension

•   Tine Gramm Petersen er fra 1. februar 2018 ansat som sognepræst (kbf.) i Hobro Pastorat

•   Edith Mark er fra 1. maj 2018 ansat som sognepræst (oa) i Mariager Pastorat (73 %) og i Hvornum-Snæbum-Hvilsom Pastorat (27 %).