Referat af mødet i det mellemkirkelige stiftsudvalg den 20. april 2018
Møde i det mellemkirkelige stiftsudvalg d 20. april
kl 14.00 – 16.00 i Sct. Clemens Kirke, Randers.
Referat 1) Godkendelse af referat fra sidste møde a. Referatet fremsendes sammen med dette referat. 2) Godkendelse af dagsorden a. Dagsorden godkendt. 3) Hvad forventer vi af støtte/engagement mm fra Det Mellemkirkelige Råd? Hvad skal ’årsmødet’ handle om? Hvilket format? a. Det er vigtigt, at ’årsmødet’ har et tema, der er med til at fremme den mellemkirkelige forståelse. Følgende forslag blev nævnt: i. Rapport fra de forskellige stiftsudvalg – der må være en hel del vi kan lære af hinanden. ii. Foredrag/rapport om den mellemkirkelige udvikling i de senere år verden over og status lige nu. Evt. ved professor em. Viggo Mortensen. 4) Har vi et bud på hvad vi kan gøre for at fremme den økumeniske forståelse? a. På stiftsplan vil det være gavnligt, hvis vi i fællesskab samler mellemkirkelige erfaringer. Det kan f.eks. være fra møder med andre kirker i deres lokale kontekst. Det kan ske på studieture og forskellige rejsemål blev nævnt: i. Norden – Norge, Sverige, Finland. De nordiske lande har meget til fælles, men har også af forskellige historiske grunde en meget forskellig tilgang udfordringerne med at være kirke i dag. I Norge og Sverige er de udfordret af kirke-stat-relationen. Kan vi lære noget af det. ii. Strasbourg. Kirken i EU og kirken i grænselandet mellem Frankrig og Tyskland. iii. Kirkernes Verdensråd / Det lutherske verdensforbund. En rejse til Geneve for at møde og opleve de to største organisationer i den mellemkirkelige samtale. iv. England. I England er kirken under pres økonomisk og mht. til medlemmer, men midt i de svære udfordringer svarer Church of England igen med udfoldelse af store kreativitet rundt om i sogne og stifter. 5) Hvilken kommunikation bør vi udvikle? a. Vi mangler et kommunikationsforum, og mangler ideer til hvor vi kan finde et. I dag giver det ikke meget mening kun at kommunikere ved at fortælle noget på en hjemmeside. Alle erfaringer viser, at det er i møder der virkelig sker noget. b. Det mellemkirkelige Udvalg i Aalborg stift har en stærk platform i et nyhedsbrev, der kommer ud i det kirkelige landskab, men indirekte viser nyhedsbrevet og dets omfang også at skal der ske noget, skal der sættes mange ressourcer af. c. I første omgang vil vi prøve at højne den mellemkirkelige forståelse i Aarhus Stift ved at arrangere økumeniske rejser for og med centrale aktører i det kirkelige liv, Stift, Stiftsråd, provstier og menigheder. Hanna og Jacob tager spørgsmålet om i FU i Stiftsrådet. 6) Deltager vi som udvalg i de internationale kirkedage? a. Ja. Husk tilmelding til Karen Sæderup 7) Hvad sker der med vores pakistanske præstekontakter? a. Der kommer en, der hedder pastor Brakeel Talib fra Lahore Stift, Pakistan hele efteråret, hvor han skal være på Diakonhøjskolen. 8) Nye medlemmer af vort lille udvalg? Hvordan kan vi rekruttere flere med engagement? a. Alle forhører sig i deres bagland om der findes mulige emner. Evt. forhører vi os hos nogle provster om de kender mulige personer i deres provstier. Det er vigtigt med en geografisk spredning i Stiftet. Det er især den østlige og sydlige del af Stiftet, der mangler repræsentation. 9) Ansøgninger? a. Den kurdisk/arabisk talende menighed ved Christianskirken: 6.000,00 kr. – Bevilget. b. Ansøgning fra Christianskirken: Rejseudgifter til besøg fra menigheder i forb. med Internationale Kirkedage. 10.000,00 kr. Ungarn og Estland. - Bevilget c. Ansøgning fra arbejdsgruppen bag Internationale Kirkedage søger om en underskudsgaranti på 25.000 kr. Bevilget. 10) Efteråret 2018? Er det meningsfyldt at planlægge en økumenisk rejse eller en ’visions’dag? - se pkt. 4 11) Skal vi foreslå Stiftsrådet en studierejse eller et venskabsforhold til er stift/provsti(er) for at hejse flaget lidt? – Se pkt. 4. 12) Andet? a. Intet 13) Næste møde a. Bestemmes når udvalget mødes på Internationale Kirkedage. 14) Eventuelt a. Intet.