Metode og undersøgelsesdesign
Af projektmedarbejder Karen Margrethe Trolle Viholm
Sparring og følgegruppe
Projektet nedsatte i den indledende fase en følgegruppe. Ønsket med gruppen var at udvide mængden af sparrings- og samarbejdspartnere, bidrage med indsigter og sparring på konkrete metodiske valg og fremgangsmåder og med generel sparring på projektets fokus og mål. Hensigten med gruppen har været at sikre gensidig refleksion over projektets kvalitet, metode og design.
Følgegruppen har primært fulgt projektet i opstartsfasen og er sammensat af personer med stor faglig viden om folkekirken og det moderne samfund. Følgegruppen bestod af:
· Kirstine Helboe Johansen, Lektor v. Institut for Kultur og Samfund – Kirkehistorie og praktisk teologi v. Aarhus Universitet
· Annette Bennedsgaard, Provst i Horsens Provsti
· Jesper Kurdahl Larsen, Sekretariatschef v. Det Boligsociale Fællessekretariat (Udtrådt grundet jobskifte)
· Kirsten Donskov Felter, Teologisk vidensmedarbejder v. Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter
Valg af undersøgelsesdesign
Første led i projektet var at tilrette undersøgelsesdesignet for denne empiriske del. Med baggrund i teoretisk viden om kvalitativ og kvantitativ forskning har det været ønsket at arbejde med en blanding af disse samt drage nytte af et bredt generaliserebart niveau og et mere uddybende interviewformat.
Forskellen på kvalitativ og kvantitativ forskning er, at den kvalitative metode beskæftiger sig med ord i stedet for tal. Et forenklet eksempel til at beskrive forskellen kunne være, at man ønsker at undersøge, om danskerne tror på Gud. En klassisk kvantitativ metode kunne fx være at lave et spørgeskema, hvor man beder et repræsentativt udsnit af befolkningen svare ”ja” eller ”nej” på spørgsmålet om, hvorvidt de tror på Gud eller ej. De data, en kvantitativ metode med basis i en spørgeskemaundersøgelse giver, er tal på, hvor mange mennesker af de adspurgte, der har svaret henholdsvis ”ja” eller ”nej”. Herefter vil man typisk kunne konkludere, hvor mange procent af den danske befolkning, der i dette tilfælde tror på Gud.
I denne type undersøgelse er der dog ikke mulighed for at klarlægge deltagernes forståelse og fortolkning af spørgsmålet, hvad de mener, når de svarer henholdsvis ”ja” eller ”nej” til, om de tror på Gud.
I den kvalitative forskning derimod ville man i den undersøgelse, som eksemplet tager udgangspunkt i, forsøge at afdække, om danskerne tror på Gud ved at foretage interviews. Samme spørgsmål vil blive stillet til interviewdeltageren som i den kvantitative spørgeskemaundersøgelse, men i den kvalitative vil der modsat være mulighed for, at både interviewer og interviewede både kan stille uddybende spørgsmål og give uddybende svar. Dermed opnås en bredere og dybere forståelse for fx, hvordan man kan tro på Gud.
I samråd med den nedsatte følgegruppe er det besluttet at undlade at inkorporere spørgeskemaundersøgelser til dataindsamling. Beslutningen baserer sig på ønsket om at udforme en kvalitativ undersøgelse, der går i dybden med menneskers tanker og overvejelser for deres ageren frem for en kvantitativ undersøgelse, der baserer sig på tal for hvor meget og hvor mange. De to undersøgelsesmetoder har hver deres forcer, dog giver det i denne sammenhæng, hvor ønsket er at undersøge og indsamle empiri af menneskers forhold til og tanker omkring deres lokalområde, kirkebrug og folkekirken, mest mening at gøre brug af den kvalitative undersøgelse.
Udvælgelse af geografisk afgrænsede undersøgelsesområder
Undersøgelsens udgangspunkt er Aarhus kommune som case. Byen har grundlæggende været en motivationsfaktor i projektet fra dets begyndelse, og byens mange forandringer har således skabt et naturligt udgangspunkt for at gentænke kirkernes rolle i og omkring byen og dermed at forsøge at være nysgerrig på hvilke svar, der er at finde på, hvordan kirken kan være en del af et bysamfund og en bykultur.
Undersøgelsen har til sigte samtidig at være en genkendelig og anvendelig case for en lang række danske byer, som oplever lignende udviklingstendenser. Derfor er en del af kravet til det empiriske arbejde også, at det er i stand til at forholde sig på et generelt niveau i undersøgelsen og dermed bidrage med relevant viden for andre byer og interessenter.
I Aarhus Kommune er kommunegrænsen sammenfaldende med de fire Aarhus provstier: Aarhus Nordre, Aarhus Dom, Aarhus Vestre og Aarhus Søndre. Det betyder, at man ved at fokusere på Aarhus Kommune får et geografisk område, som er håndterbart internt i kirkerne og eksternt udenfor kirkelivet. Dog er en yderligere geografisk afgrænsning nødvendig pga. størrelsen på Aarhus Kommune (samlet indbyggertal i Aarhus Kommune 2017 340.275), og derfor har projektet udvalgt en række sogne, der skal indgå i den empiriske undersøgelse.
I projektet er der bevidsthed og opmærksomhed på det faktum, at det er de færreste indbyggere i byerne, der forholder sig til sogne og sognegrænser. Udgangspunktet i konkrete sogne giver dog en række metodiske fordele, herunder muligheden for at lokalisere og engagere relevante lokale organisationer og aktører i samarbejde med sognets kirkelige aktører. Endvidere bidrager samarbejdet med sognene med forhåndsviden om områderne og de lokale netværk, som er en vigtig ressource til rekruttering af informanter.
Udvælgelsen af sogne
I udvælgelsen af repræsentantsogne har det været vigtigt at få dækket et bredt demografisk udsnit af byen. Parametre som boligtype, afstand til centrum, udviklingsplaner og typer af personer, som forventes at bo i de forskellige boligtyper, har været afgørende for udvælgelsen. De indledende parametre har dog været baseret på skøn, men er senere blevet underbygget gennem demografiske analyser og kvalitative undersøgelser. Disse skøn bygger desuden på input fra provsterne i de føromtalte Aarhus-provstier, som har været involveret i udvælgelsesprocessen.
Endvidere har det været et kriterium, at alle fire provstier så vidt muligt er repræsenteret i sogneudvælgelsen. Ønsket har været at engagere og involvere kirkelige aktører tidligt i projektet for derved at skabe bredt fundament for udviklingsarbejdet, som sognene (og folkekirken i øvrigt) står over for.
Det lykkedes at finde minimum et sogn i hvert af provstierne og samtidig sikre en bred repræsentation af boligområder og personer i Aarhus Kommune.
De udvalgte
Tanken bag udvælgelsen af repræsentantsogne er at få belyst ”byen” ud fra et bredt udsnit af byer og byer i byen med et ønske om, at de samlet vil udgøre et fyldestgørende billede af Aarhus samt, at andre byer kan genkende de forskellige områder og by-typer i og omkring byen.
For overblik over de valgte sogne samt overvejelser, der ligger bag udvælgelsen se forneden:
Ø Elev sogn (Aarhus Nordre Provsti)
Ø Åby sogn (Aarhus Vestre Provsti)
Ø Ravnsbjerg sogn (Aarhus Søndre Provsti)
Ø Vor Frue sogn (Aarhus Domprovsti)
Den urbane landsby - Elev sogn
Elev sogn er en mindre landsby tæt på Aarhus. Landsbyen havde pr. 1. januar 2018 1.453 indbyggere, hvilket betyder, at sognet i løbet af de sidste 10 år har fordoblet sit indbyggertal. Over 50% af husstandene i sognet er par med børn. Elev repræsenterer de små lokalområder, der er nær byerne, som oplever stor vækst, og som er præget af mange børnefamilier.
I Elev foreligger der desuden planer fra Tækker Group om at udstykke 115 hektar i nærheden af Elev – en ny bydel bliver til med navnet Nye, der også skal være en del af Elev sogn. Forventningen er, at Nye på sigt bliver en by med et indbyggertal på mellem 15.000-20.000 og med et letbanestop i nærheden. Dermed får landsbyen Elev på sigt karakter af at komme tættere på byen dog med fastholdelsen af de landlige omgivelser. Området Nye lanceres med Tækkers særlige ideologi herunder bl.a. under slogan som ”Nye – Variation, Balance, Liv” og ”Nye drømme om natur, fællesskab og boliger”.
Bynære parcelhuse - Åby sogn
Åby sogn har pr. 1. januar 2018 et samlet indbyggertal på 11.505 indbyggere. Sognet repræsenterer et boligområde med en stor demografisk brede, som dog i høj grad er præget af parcelhuse. Derudover er det karakteriseret ved, at sognet ligger i cykelafstand til Aarhus centrum og repræsenterer derved også et urbant miljø. Sognet udgør i grove træk byområdet Åbyhøj, som tidligere har været en selvstændig kommune. Det medfører, at Åbyhøj af nogle tænkes som et boligområde, der ikke bare er en del af Aarhus, men er en selvstændig by i byen. Spørgsmålet er, om det også er et perspektiv, der kan aflæses i analysen af sognet? Sognet består desuden af en større mænge industriområder, hvor bl.a. Aarhus Kommune har fremlagt plan om at ændre industriområderne til en del af Brokvarteret.
Midtbyen – Vor Frue sogn
Vor Frue sogn er placeret i Aarhus centrum og repræsenterer storbyens dynamik og bevægelse. Sognet er præget af en stor andel unge mennesker, som ikke i samme grad er en del af de foregående repræsentantsogne. For at afdække den store andel af unge i aldersgruppen 20-29 år - en aldersgruppe, der udgør over 62% af befolkningen i Vor Frue sogn sammenlignet med, at aldersgruppen udgør 13% af befolkningen på landsplan - er det besluttet at nedsætte endnu flere fokusgrupper i denne aldersgruppe for i endnu højere grad at afspejle de befolkningsgrupper, der lever, bor og gør brug af byens centrum. Det betyder, at analysen af Vor Frue sogn har to dele. Én, der svarer til de grupper, der er interviewet i de andre sogne og én, der alene fokuserer på unge mellem 18 og 29 år.
I Aarhus centrum er der planer om at udnytte det gamle godsbaneareal til en ny bydel, som på nuværende tidspunkt har tilnavnet Aarhus K. Dette område kommer til at være en del af Vor Frue sogn og dermed også til at betyde store ændringer for sognet. Dette sker i tillæg til en række andre projekter, såsom omdannelsen af det gamle Ceres Bryggeri med ca. 1.200 indbyggere samt en række studie- og arbejdspladser. Sognets placering i centrum af byen vil naturligt blive præget af udviklingen og ændringerne i og omkring sognet. Det ses bl.a. ved at udviklingsprojektet omkring
Aarhus K ikke kun er tænkt for områdets beboere, men også inkluderer andre, som har gøremål i området og bidrager til, at ”Aarhus K skal summe af liv”.
Forstad og boligblokke - Ravnsbjerg sogn
Sognet repræsenterer et byområde med mange flerfamiliehuse og er samtidig et sogn, hvor kommunen har vurderet, at der er behov for tiltag, der kan ændre den nuværende beboersammensætning, da der forekommer sociale problemer og risiko for at udvikle isolerede parallelsamfund. Derfor har kommunen lagt en helhedsplan for udvalgte boligområder i sognet.
I sognet er der en lav medlemsprocent, som primært skyldes en høj andel af indvandrere og efterkommere, der ikke er medlemmer af den danske folkekirke. Dette i kombination med boligområder, som kan betragtes som ressourcesvage og socialt belastede, betyder, at Ravnsbjerg sogn har en anden profil end de andre udvalgte sogne.
Metodevalg og undersøgelsesdesign
Indledningsvist er der foretaget en kortlægning af de demografiske forhold i de udvalgte områder for at validere områdernes karakteristika som beskrevet indledningsvis. Følgende data er hentet og brugt for at udføre beregninger og for at skabe et overordnet billede af de udvalgte sogne:
· Folketal
· Aldersfordeling
· Husstandstyper (kirkestatistik 2014)
·Husstandstyper fordelt i indkomstgrupper (kirkestatistik 2014)
· Uddannelsesbaggrund
· Folketal og herkomst
Denne viden suppleres herefter med kvalitative undersøgelser med fokus på tre hovedområder:
1. Om lokalområdet
2. Hvad er og kan folkekirken
3. Kirken og byen
I disse kategorier er en række emner, som er svære at kvantificere, og som ofte har gavn af den kvalitative fremgangsmåde, hvor der er mulighed for at uddybe informanternes besvarelser og stille afklarende spørgsmål undervejs. Det vurderes endvidere, at gruppeinterviews og fokusgrupper i særlig grad er velegnede metoder til den empiriske undersøgelse. Metoden giver mulighed for at arbejde med redskaber, som kan hjælpe informanterne med at italesætte emner, der ellers kan være svære at forholde sig til. Derudover får man belyst, hvordan personer forholder sig til disse forestillinger i relation til andre, og hvordan personer agerer ud fra disse holdninger (deres praksis). Samtidig er det også nødvendigt at belyse personernes ikke-praksis for ikke at overse et evt. handlingspotentiale. Ved kun at fokusere på personers handlingsmønstre og vaner, kan man overse situationer med plads til udvikling og sparring i tilknytningen til kirkerne i byen.
Det er værd at understrege, at en undersøgelse som denne, der primært har et kvalitativt fokus, ikke er kvantitativ repræsentativ. De perspektiver, der fremhæves er ikke nødvendigvis udsagn, der er dækkende for hele gruppen eller for alle beboere i området, dog er de med til at give et bredt udsnit af, hvad man tænker på det tidspunkt, man bliver spurgt, og den kan give et signalement samt være et springbræt for at arbejde med, hvilke spørgsmål og refleksioner det kan medføre hos fx menighedsråd og præster
Undersøgelsen har også fokus på byudvikling og kirken. Hvad tænker befolkningen om disse? Hænger de sammen? Bør de hænge sammen? Er kirken et udtryk for tradition og bevarelse, eller kan det tænkes ind i byfornyelser og udvikling? Hvordan er kirken en del af et samfund og en moderne kultur?
Udvælgelse og rekruttering af informanter
Som beskrevet er hvert repræsentantsogn udvalgt med henblik på at repræsentere særlige områdetyper og afspejle diversiteten i byen. Områderne bærer på overordnede fællestræk, og samtidigt har de hver deres karakteristika – det indebærer fx at visse demografiske befolkningsgrupper er mere udbredte end andre.
Derfor er der udarbejdet demografiske oversigter over befolkningen i de forskellige områder, og disse har været brugt som retningslinjer for udvælgelsen af informanter. Det gælder statistikker for aldersfordeling og husstandstyper. Da rapporten baserer sig på kvalitative interviews, har det ikke været målet at tale med et præcist statistisk repræsentativt udsnit af befolkningen, men så vidt som muligt at få de fleste demografiske grupper repræsenteret blandt informanterne. Antallet og fordelingen er dog ikke at sammenligne med beboersammensætningen.
Det har været et bevidst valg at forsøge at tage udgangspunkt i deltagere, der ikke allerede er til stede ved fx kirkelige arrangementer for derved at fokusere på informanter, der ikke har en umiddelbar tilknytning til kirkerne og deres aktiviteter. Ønsket har været at involvere både medlemmer og ikke-medlemmer på lige fod for dermed at opnå et bredt demografisk udsnit af befolkningen for hvert område.
I forlængelse heraf giver det mening at gøre brug af en netværksorienteret udvælgelse af informanter. Dette har praktiske årsager, men også en erkendelse af, at mennesker primært agerer i netværk og fællesskaber. Man kan dermed antage, at dette også gør sig gældende, når/hvis man vælger at benytte kirkerne i byen. Der er desuden muligheden for at disse netværk evt. kan komme til at spille en rolle i det videre udviklingsarbejde i sognene.
Det er et generelt vilkår for de kvalitative undersøgelsesdesign, at informanterne kan tilhøre en fast kerne i lokalområdet. Det kan have betydning for hvor repræsentative, man kan betragte udtalelserne, dog er der i høj grad positive aspekter ved at komme i kontakt med netop grupper som disse, da det oftest er personer med et særligt kendskab samt engagement i lokalsamfundet.
Netværksorienteret rekruttering
I samarbejde med følgegruppen blev det besluttet at arbejde med en netværksorienteret tilgang til udvælgelse af informanter. Umiddelbart er det en atypisk tilgang i kombination med fokusgruppeinterviews. Fokusgrupper består ellers typisk af personer, der ikke kender hinanden. Men med et undersøgelsesområde, der bl.a. handler om deltagernes forhold til folkekirken, præster og til dels deres religiøse tilhørsforhold, er vurderingen, at deltagernes eventuelle indbyrdes forhold ikke vil kompromittere deres udtalelser, men tværtimod bidrage til at skabe en tryg og rummelig samtalekontekst.
Det har været gavnligt at justere fremgangsmåden undervejs med baggrund i de erfaringer, som er gjort løbende - herunder særligt med rekrutteringen i det første sogn. Vilkårene for rekrutteringen har været de samme i alle udvalgte sogne, dog har det vist sig, at der har været stor forskel på at rekruttere i de forskellige sogne og grupper.
Indledningsvist blev der afholdt møde med præster og menighedsrådet i de pågældende sogne, hvor området og indblikket i hvilke foreninger og konkrete personer, der kunne være relevante at rette henvendelse til, var på dagsordenen. I denne proces har menighedsrådsmedlemmerne og præsterne fungeret som eksperter og en stor hjælp. Der har efterfølgende været rettet henvendelse til en lang række netværk. Ønsket har - som nævnt - været at finde en række ikke-kirkevante borgere, der kender til kirkerne, men ikke er hyppige brugere. Der er rettet henvendelse til babysalmesalmesang, da en stor del af disse deltagere på trods af deres tilknytning til kirkens tilbud gennem babysalmesang, repræsenterer en bred kreds af medlemmer og ikke medlemmer. Gruppen er en fast del af rekrutteringen i sognene.
Derudover er der også rettet henvendelse til en række foreninger, som låner sognegårdens lokaler. Det vurderes med baggrund i oplevelserne fra babysalmesang, at disse dermed også kunne indgå i undersøgelsen. En fordel ved at rette henvendelse til denne type foreninger er, at de ikke er fremmede i forhold til at gøre brug af de lokale kirker og dermed nærer en åbenhed for at deltage i projektet, og de lader sig ikke umiddelbart afskrække af, at projektet handler om folkekirken.
I første omgang er der arbejdet med skriftlige henvendelser til kontaktpersoner, formænd og andre i lokale foreninger og bestyrelser. Disse er fundet gennem google-søgninger, input fra menighedsråd og de lokale præster, og der er her trukket på deres viden om lokalområderne og private netværk.
Den skriftlige henvendelsesform er valgt, da det vurderes, at denne form virker mindst intimiderende – hermed kan modtageren forholde sig til henvendelsen, når vedkommende har tid. I tilfælde af at henvendelsen ikke er besvaret efter ca. en uge, er der sendt endnu en skriftlig henvendelse med påmindelse. Her har kontaktformen været både på e-mail, kontaktformularer, på hjemmesider og via facebooksider og facebookgrupper.
Mængden af inddragelse af menighedsrådsmedlemmer som informanter veksler i de forskellige områder. Alle steder er menighedsrådene blevet inviteret til en samtale, der tager udgangspunkt i de samme spørgsmål, som fokusgrupperne er blevet præsenteret for, for på den måde at præsentere dem for interview-formen og desuden for at sikre engagement og deltagelse i projektet samt med den eventuelle mulighed at inddrage menighedsrådsmedlemmerne også i kraft af deres rolle som beboere og som informanter i området med en særlig indsigt i kirkelivet i lokalområdet.
I nogle tilfælde har flere medlemmer af menighedsrådet været engageret i flere sammenhænge, og det er derfor blevet vurderet, om det har været bedst at invitere dem til at deltage i en anden sammenhæng. Det har dog også medført udfordringer, da deltagere i en fokusgruppe, som tilmed er aktive i den lokale kirke, hurtigt kan risikere at få/indtage en position, hvor de ønsker at forsvare kirken og dens arrangementer og tiltag. Dette har der således også været rettet særlig opmærksomhed på i analysen af materialet.
Interviewform
Interviewformen er i udgangspunktet fokusgruppeinterview, der er en metode, der er sat sammen af elementer fra to metoder: Dels fra gruppeinterview, hvor flere mennesker taler om en række emner og dels fra det fokuserede interview, hvor deltagerne er udvalgt, fordi de er en del af en særlig situation. Her er deltagernes rolle, som beboere i de forskellige byområder, der er i fokus.
Det endelige antal af fokusgruppe-deltagere varierer fra gruppe til gruppe. Erfaringen er, at grupper på omkring fire deltagere har fungeret bedst. Dog har projektet næret et ønske om at ville tale med så mange mennesker som muligt, og derfor har det ikke været aktuelt at give interesserede deltagere afslag – ej heller selvom gruppen måske overstiger det optimale tal på fire. I de tilfælde er interviewformen blevet tilrettelagt efter gruppens størrelse og interviewsammenhængen. Overordnet er der derfor tale om fokusgruppeinterview i en bred fortolkning.
Interviewguide
Interviewguiden er tilpasset en semistruktureret interviewform. Det betyder, at guiden blev brugt som en retningslinje i samtalerne – her forelå muligheden for at stille de spørgsmål, der var nødvendige for undersøgelsen samt for at lade sig inspirere og styre af den konkrete samtale. Gennem analyserne af interviewene bliver denne fremgangsmåde også tydelig, da der kan være emner nogle grupper berører, mens andre diskuterer andet. Overordnet er interviewguiden udformet inden for emnerne: Lokalområdet, kirkebrug samt forestillinger og forventninger til folkekirken hertil opsummerende om kirken og byen. Spørgsmålene er tænkt at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte som fx udfordringerne for samfundet og kirken i dag.
