Livet i byen og livet mellem husene forandrer sig. Skal Folkekirkens budskab stadig høres af de, der bor i byen, skal det gamle budskab formuleres og udtrykkes på nye måder. Det er der ikke noget nyt i. Sådan har kristendommen altid udviklet sig sammen med den kultur, den er en del af. Altid i bevægelse, med hukommelse og rødder tilbage i tid. Som en kilde til inspiration og kritik.
Det er min motivation for arbejdet: at arbejde for at Folkekirken må findes relevant og genkendelig som kirke.
Som projektleder er det min opgave at sikre, at biskoppen, menighedsråd og provstiudvalg får inspiration, viden og sparring ud af projektet, så vi i fællesskab bedst svarer på den udvikling som byen oplever. Det sker også ved at udveksle erfaringer fra andre byer i Danmark og Kirken på Landet. Udfordringerne er fælles.