Fortsæt til hovedindholdet
Referater
Referat fra møde i Arbejdsmiljøudvalgte den 11. marts 2022

Referat fra møde i arbejdsmiljøudvalget fredag den 11. marts 2022 kl. 10-12

 

Deltagere

Biskop Henrik Wigh-Poulsen
Provst Esben Thusgård
Sognepræst Anders Tranholm-Bjerg
Sognepræst Jette R. Christiansen  
Stiftskontorchef Jette Madsen
Sekretær for udvalget Lene Lange (referent)

 

1.    Godkendelse af dagsorden.

Dagsorden blev godkendt.

 

2.    Godkendelse af referat fra sidste møde (3. november 2021).

Referatet blev godkendt.

 

3.    Siden sidst fra arbejdsmiljørepræsentanterne/henvendelser fra arbejdsmiljøgrupperne. 

Seneste møde blev afholdt i uge 9. Tilbagemeldingen på temadagen om stresshåndtering i Hammel var, at det havde været ok, men noget havde man hørt før. 

APV-processen var også blevet drøftet. Hvem er det, der læser dem? Der opleves en bekymring om, ”hvad det er for noget”. Det er uklart, hvad der ligger i spørgsmålene i skemaet, de er brede og hvad er det der spørges om? Hvad betyder det, der svares/hvad dækker ”tilfreds” og ”utilfreds” f.eks. over? Og hvad er det for et billede svarene viser?

Det blev drøftet, at APV’en er et øjebliksbillede og der var enighed om at samtalen i det daglige, er det vigtigste. 

Der blev stillet et forslag om en kursusdag op til APV’en i 2024 som forberedelse på opgaven.

Bevægelsen ”Vi vil bryde tavsheden” havde også været drøftet. Opfattelsen var, at det er ret bredt og ikke en enhed. Man underskriver anonymt. Det er en stemme og der er meget bredde ift. hvordan man opfatter folkekirken som arbejdsplads.

 

4.    APV efterår 2021

Tilbagemeldingerne fra provstiernes arbejdsmiljøgrupper blev drøftet. Indholdet af en handlingsplan for det psykiske arbejdsmiljø på stiftsniveau blev besluttet. Handlingsplanen sendes til Kirkeministeriet efter godkendelse af udvalget.  

 

5.    Orientering om tilbagemelding til KM på ”Anmodning om oplysninger om indhold af de årlige arbejdsmiljødrøftelser i arbejdsmiljøudvalgene for præster.

Fremover vil Kirkeministeriet én gang årligt - sandsynligvis i begyndelsen af året - bede arbejdsmiljøudvalgene om opsamling fra de årlige arbejdsmiljødrøftelser som et bidrag til fastlæggelsen af strategi og opgaveprioritering for arbejdet med præsters arbejdsmiljø.

 

6.    Stiftets oversigt over arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt anmeldte arbejdsskader.

Der har været én anmeldelse siden sidste møde.

 

7.    Kommende temadag? Dato?

Med afsæt i drøftelsen under pkt. 4 blev emner for en temadag drøftet. F.eks. Identitetspolitik, nye måder at orientere sig på og en FUV-undersøgelse om de unge.

Det blev aftalt, at Esben kontakter Erling Andersen, hvorefter en nærmere planlægning kan sættes i gang.  

Den 12. januar 2023 reserveres.

 

8.    Nyt om arbejdsmiljø (lovgivning, ministeriet, mv.).

National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021

Nye regler for hjemmearbejde på plads                     

 

9.    Eventuelt.

Aarhus Stift har modtaget en invitation til deltagelse i et pilotprojekt om forbedring af præsters psykiske arbejdsmiljø. Viborg, Ribe, Roskilde og Københavns stifter har siden 2018 gennemført pilotprojekter i de fire stifter og vil nu give de øvrige stifter mulighed for at deltage. 

Invitationen sendes til udvalget.

Jette orienterede om, at evalueringen af uddannelseskonsulentordningen er færdig. Det er en god ordning og ordningen fortsætter.

Anders og Jette R. oplyste, at der er jævnlige møder mellem arbejdsmiljørepræsentanterne og tillidsrepræsentanterne. 

Esben oplyste, at han forventer at træde ud af udvalget.