Nyhedsbrev, oktober 2020
Jeg ved godt, at jeg gentager mig selv. Men vær opmærksomme på, at jeres præster og betjening lige nu kan være under et stort arbejdspres. En af corona-epidemiens følgevirkninger er jo, at de kirkelige handlinger, der blev udskudt i foråret, skal afvikles nu i efteråret. I mange sogne betyder det pga. adgangsbegrænsningerne, at kirken og sognegården kommer så meget desto mere i brug. Præsterne er meget i kjolen, og der skal rengøres igen og igen.
Forude venter adventstidens og julens mange kirkelige arrangementer. Der er meget, der skal gøres, forberedes og tænkes igennem. For hvad griber vi til nu, hvor pandemien ser ud til at accelerere igen, og nye retningslinjer måske udstikkes? Hvordan forvalter vi de mange forventninger, der er til os i den kommende højtid? Og hvordan tackler vi det, når folks forståelige frustrationer over aflysninger og ændringer skal luftes, og præsten og det kirkelige personale står i første række?
Derfor gentager jeg mig selv: Pas på, og støt jeres præster og jeres betjening i denne spidsbelastede tid! Pladen er på mange måder ved at være fuld. Vi ved ikke rigtig i hvilken retning, det her går. Og det kan være svært hele tiden at holde modet og motivationen oppe.
Mit bedste råd er, at I henover efteråret og vinteren husker på, at det er de grundlæggende præstelige arbejdsopgaver, der først og fremmest kaldes på: gudstjenester, dåb, begravelser, vielser, samtaler og sjælesorg. Der er mange, der tynges af ensomhed i disse tider, og som har behov for hjælp og nærvær. Mange kommer til kirken med deres små og deres døde eller for at høre et trøstens ord. Det er alt sammen, hvad jeres præster er uddannede til, hvad de brænder for, og hvad de kan. Så giv dem tiden til det, og sæt de mange andre opgaver, som en folkekirkelig hverdag også kan være fuld af, lidt i bero.
Måske kan det også være en lærerig proces sammen at drøfte, hvad der er nødvendigt, og hvad der er mindre nødvendigt, når det kommer til det kirkelige arbejde. Hvor skal vi sætte kræfterne ind, hvor kan vi måske – for nu at bruge et billede – tage nogle bøger ud af reolen, i stedet for kun at proppe nye ind i den? Er det nødvendigt, at præsten hver gang deltager i højskoleeftermiddagen eller ældremødet, babysalmesangen, udvalgsmøderne, eller hvad det nu kan være?
Der har jo før været talt om, at coronaen hjælper os til at prioritere mellem væsentligt og mindre væsentligt, og efter hvad jeg hører rundt omkring, har det også været en glæde for mange præster at kunne finde ind til det væsentlige i deres arbejde. Og her tænker jeg på forkyndelsen, mødet med menigheden, de kirkelige handlinger.
Det kan i det hele taget være en god lære at uddrage fra den her fordømte pandemi, at vi fremover bliver bedre til løbende at prioritere, hvordan vi lokalt gør det, vi som folkekirke skal og er bedst til? Hvad er det, vi er her for? Og hvordan gør vi det på den bedst mulige måde til gavn og glæde for menigheden? Hvor ville det være godt, hvis vi kunne tage den samtale med jævne mellemrum, og hvis vi i den proces ikke er bange for at sætte nogle af traditionerne og vanerne på stand by, hvis de tager tid fra det væsentlige.
Ordene, som vi bygger på, skal vi sørge for bliver hørt af flest mulige. Vi skal være der for vores menighed og søge mødet med dem, der har brug for os. Hvordan vi gør det, må I jævnligt drøfte hos jer – og det er helt oplagt at invitere andre med fra menigheden til at deltage i den drøftelse.
Og så lige til slut: Nu venter advents- og juletiden jo henne om hjørnet. Mange af jer præster, menighedsråd og ansatte er allerede i gang med at overveje og undersøge, hvordan I griber det an hos jer, og præsterne har for nylig modtaget et ide-katalog fra folkekirkens corona Task Force. Jeg håber, at det bliver glæden og ikke opgivelsen, der bliver fortegn for jeres arbejde. Husk på, at det altid bliver jul – lige meget hvordan det står til i verden omkring os i øvrigt.
Jeg slutter ikke med at skrive glædelig jul. Der er lige en efterårsferie, der skal overstås først, og en lang november. Men ønsket om en god arbejdslyst - dét skal I have.
Du kan tilmelde dig biskoppens nyhedsbrev her
