Prædiken 1. søndag efter trinitatis 2022

“Der er et slemt onde, jeg har set under solen: opsparet rigdom, der bliver til ulykke for den rige”. Sådan står der i Prædikerens Bog. Tørt og konstaterende, som vi kender Prædikeren. Og vi kan jo kun give ham ret. Vi har jo også set og konstateret, at penge og rigdom kan få grimme ting op i folk. Måske ikke så meget i os selv, synes vi, som i nogen vi kender eller har hørt om, eller som vi har læst eller set film om, hvor rænker smedes i direktionslokalerne, eller når mafiabosser, blændede af begær, spreder død og ødelæggelse i byens gader.

Vi kender billederne af gnieren, der klamrer sig til sine pengekiste og skuler ondt på alle dem, han er sikker på, vil tage noget fra ham. Vi læser om og forarges over de russiske oligarker i deres prangende paladser og de såkaldte “filthy rich”, eller beskidt rige, hvis formuer vokser og vokser, og som med lethed kunne afhjælpe en betragtelig del af verdens fattigdomsproblemer, men som hellere vil til månen i en selvfinansieret rumraket eller bestille endnu en luksus-yacht.

Og vi trøster os måske lidt med, at de så til gengæld nok må bokse lidt med de problemer, prædikeren taler om, og vi siger til os selv og hinanden, at de jo som manden i Jesu lignelse ikke kan tage det med sig, og at penge jo ikke er alt, og at de rige har mange sorger, og hvad man nu ellers siger. Og så parkerer vi den måske dér og så glæder vi os over at ha Jesus med os i vores velfærdsdanske skepsis i forhold til de få, der har for meget. Men som vi hører i tekstens begyndelse, så er Jesus ikke pjattet med - hvis man må sige det på den måde - at man vil ha ham med på sit eget parti imod de andre. Som han selv siger, så er han ikke den, der skal dømme mellem os, altså afstive vores arrigt strittende pegefingre, når vi har travlt med at dømme dem ude og dermed os selv inde.

Nej, tvært imod, for når Jesus så begynder at fortælle en lignelse, så kan vi trygt regne med, at vi selv er indbefattede i den. Når Jesus fortæller en lignelse, så er det lige netop, fordi han vil have os til at lytte med og give os et nyt perspektiv på den verden vi synes vi kender så godt og hvor vi har det med at placere os selv på den rigtige og retfærdige side. Man kan næsten sige, at lignelsen skal destabilisere os, afdrible os, fange os på det forkerte ben, så vi pludselig ser på hinanden, og ikke mindst os selv, på en lidt anden måde end før.

Nej, du kan være forvisset om, at du altid selv er til stede i de lignelser Jesus fortæller. Du spiller selv en fremtrædende rolle. Også i dagens lignelse om den rige mand. Også selvom du måske ikke lige synes, at du er en rig mand, der samler sig skatte. Det kunne da være rart. Jo. Men det er ikke lige der jeg er. Tænker du måske. Selvfølgelig vi går vel alle og har små eller store planer eller i hvert fald ønsker om at sikre os, få lidt spæk på bankkontoen og kunne rejse lidt, når vi bliver ældre. Der er jo en egen hygge ved den slags planer for pensionistlivet. Noget man kan gå og varme sig lidt ved, når tilværelsen ikke længere er så lang, som den har været, og verden i alt synes mere utryg og usikker. Selv går vi og roder med en lejlighed i Samsøgade, eller håndværkerne roder med den, og vi prøver at se os selv der om nogle år. “Slå dig til ro, spis, drik og vær glad”, siger lignelsens rige mand besværgende til sig selv om sin kommende pension, og der kan vi vel godt følge ham lidt. Ligesom vi godt ved, at vores liv pludselig kan kræves af os, før end vi ved af det, og den første pensionsrate tikker ind på kontoen.

Men vi kan også roligt regne med, at Jesus har et større sigte her end pensionsopsparinger og pludselig død, ligesom hans advarsler mod penge og mammon i andre sammenhænge, er noget der, om jeg så må sige, skal ses på den store scene, hvor vi alle spiller med: når vi bliver fanget i vores eget, når vi bliver kortsynede, når vi stabler alt muligt skrammel op mellem os selv og Gud, når vi bygger mure mellem os selv og vores næste, med andre ord: når vi bliver rige i os selv og glemmer Ham.

Det er en tilstand, der jo i den grad præger vores liv med os selv og hinanden. Bestemt ikke kun når vi kredser om at sikre os og samle forråd til huse. For vi kan jo også blive rige på bekymringer, på sorger, på spekulationer, alle de tilstande netop, hvor vi, som det hedder, kredser om os selv, kroges ind i os selv, fortabes i os selv og vores verden bliver så lille, så lille, så at der kun er plads til os selv. Læg mærke til hvordan den rige mand i lignelsen, går og spekulerer og snakker med sig selv, når han lægger planer og samler til huse. Han har kun sig selv som indbygger i sin egen lille verden.

Og hold da op, hvor vi kender til det fra mange sammenhænge. Det er det, der menes med, at vi er syndere. Det handler ikke om, som jeg har hørt nogle kirkefolk sige, at vi skal prædikes ned under gulvbrædderne. Det handler om at vi genkendes, som det vi er: dem der hele tiden vælger os selv og ikke ser længere end os selv og så tit overlades til den fortvivlelse det er, at vi er fanget i os selv.

Som jeg sagde før: enhver af os spiller en fremtrædende rolle i Jesu lignelser. Men hovedrollen indtager Gud, den evigt rige Gud, den gode Gud som har i overflod, og som skænker os livet og vores daglige brød, og som har givet os vores medmennesker at leve sammen med. Gud er ikke alene lignelsens hovedperson. Han er den virkelighed der bærer lignelsen, gennemtrænger lignelsen, ja, den virkelighed, der bærer os, men som vi hele tiden er parat til at lukke ude, holde ud. Ikke nødvendigvis af ond vilje, men fordi vi fylder det hele selv og cirkler rundt i vores eget lukkede kredsløb. Som lignelsens rige mand samler vi os i enhver forstand skatte - og bestemt ikke kun de gode og rare og glimrende af slagsen, men som alt det her skrammel der gør, at vi fortaber os i os selv, og glemmer eller fortrænger, at vi som udgangspunkt er rige i Gud.

Og dét selvom han gør, hvad han kan for at bryde vores panser ned. Han gør det med Jesu lignelser. Han gør det med sit ord om alt det vi har fået i Hans søns gerning, i hans død og opstandelse. Han gør det her i jeres kirke, som vi fejrer her i dag. Han gør det i sit skaberværk, som folder sig ud overalt omkring os i de her dage, og som vi sanser og lever og ånder og er i, hver dag, når vi slår øjnene op. Og Gud trænger sig ind på os med sin rigdom, med vores medmennesker. Alle dem han har givet os at leve sammen med. Alle dem der har brug for os, og som vi har brug for. Alle dem som hele tiden kalder på os, og som vi kalder på, og som forhindrer vores liv i at stivne til en monolog med os selv. Det er jo den næste Jesus hele tiden viser os hen til og peger på og beder os omfatte med tilgivelse, nåde, barmhjertighed, alt det Gud i ham, overrisler os med.

At være rig i Gud er på den måde, at kunne se, sanse, forstå alt det vi får, uafladeligt. Fokus skal ikke være på, hvad vi kan skrabe til os samle til huse, al den sikkerhed vi vil have, den magt over tingene og vores omverden, vi stræber efter. Fokus skal være på, hvad vi får, hvad vi skænkes, hvad vi modtager i et omfang og et mål vi end ikke er i nærheden af at fatte og begribe. Det er jo det, der står i den gamle salme, at Han lader os få mer end vi selv kan forstå.

Se, sådan lader lignelsen os se verden og os i den på nye måder, der ofte vender op og ned på det perspektiv vi normalt lægger på den. Fremfor at stirre os blinde på vores rigdom, alt det vi går og samler til huse, ser vi Guds rigdom, som han har givet os del i. Ja, begreberne vendes pludselig om. For vores rigdom viser sig jo kun at være fattigdom, fordi vores rigdom ofte bliver en anledning til at vi kun vil os selv og vores eget og vores magt over tingene. Og Guds rigdom viser sig jo i, at han har gjort sig fattig i sin søn, dvs. Han er i ham kommet ned til os, helt ned til os, til det liv vi lever og den død, vi skal dø. Han har været der. Han er her. Han har i sin søn gjort sig fattig for at være hos os og giver os del i sin rigdom og overflod.

Fattig han gjorde sig med flid, rige blev vi til evig tid. For Guds rigdom lader sig ikke begrænse af noget. Heller ikke den død, vi alle skal dø, når vores liv en dag kræves af os, som det blev krævet af den rige mand. Det er vores håb, vores tro og vores glæde og taknemlighed, og med den i hjertet kan vi leve vores liv det bedste vi kan og så i øvrigt sammen glæde os over hvad den rige mand udelukkende ville glæde sig selv med. Vi kan æde, drikke og være glade og nyde frugten af vores arbejde – ja være hos vores næste - og så vide at alt den rigdom har vi fået, og får vi hver dag, af hans hånd.

Hjerteligt tillykke med jeres kirkes 100 ås jubilæum.

Den har selvfølgelig stået her en del flere år. Den har stået her i generationer. Ikke som en af de velfærdslader, som den rige mand bygger for at sikre sig selv. Nej, den har stået her for at fortælle jer om en anden slags velfærd, end den vi så gerne omgiver os med. Den har stået her for netop at fortælle, være vidne om det at være rig i Gud frem for at være rig i sit eget. Så mange generationer har den stået her. Må den stå her mange, mange generationer endnu og huske os på, hvad vi har det med at glemme!

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

Himmelske far, du som kaldte verden frem og hver dag kalder os til at leve i den i kærlighed til dig og vores næste! Tak for ordet i dag til os om ikke at klynge os til jordisk gods, men at være rige i dig. Giv os din søns ord og gerninger i hjertet, så vi ikke lukker os om os selv.

Velsign og bevar vor Dronning, Margrethe den 2. (, Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary) og hele det kongelige hus. Vær med regering, folketing og alle med magt og myndighed. Lær dem og os at forvalte det ansvar, som vi er blevet givet.

Vær hos alle dem, der lige nu lider under krigen i Ukraine, de fordrevne, de flygtende, de forladte. Vær hos dem med din trøst og dit håb. Skænk dem modet til at komme videre og troen på en fremtid og en hverdag, hvor fred og tilgivelse hersker.

Ja, vi beder for alle, der sørger og savner. Vær med dem, der sidder i mørkets og dødens skygge og vis os dit milde ansigt, når mørket lukker sig om os.

Hold din hånd over din kirke og din menighed her i Auning. Tak fordi vi her kan komme og lære at se længere end vores egen næstip og høre store ord til tørst, mod og glæde og tage de ord med os til dagen, der venter.

Lad os med apostlen tilønske hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde, og Guds kærlighed

og Helligåndens fællesskab være med os alle!

Lad os med apostlen tilønske hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde, og Guds kærlighed

og Helligåndens fællesskab være med os alle!

Amen