Viden
Indblik

Indblik

Hvordan bliver folkekirken bedre til at samarbejde og fremme den gode ledelseskultur? Det giver to eksperter deres bud på.

Ulla Morre Bidstrup

Uddannelses- og afdelingsleder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV)

Du kan vælge enten at se hele videoen, eller du kan også se en kapiteloversigt ved at klikke på liste-ikonet i afspilningsstriben.

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) hører under Kirkeministeriet og har en selvstændig bestyrelse. Centrets opgaver er organiseret med hovedområderne Uddannelse samt Viden og Udvikling. Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter uddanner og efteruddanner præster, provster, kirke- og kulturmedarbejdere og provstisekretærer og bidrager til at skabe udvikling inden for de folkekirkelige aktiviteter på et vidensbaseret grundlag. Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har lokaliteter i København, Løgumkloster og Aarhus.

Ulla Morre Bidstrup er uddannelses- og afdelingsleder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i København siden 2014. Derudover er hun ulønnet hjælpepræst ved Holmens Kirke i København. Uddannet cand.theol. og ph.d. i teologi, Aarhus Universitet, med bifag i litteraturhistorie. I 2021 Master i offentlig ledelse fra Copenhagen Business School.

Website: Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

Hans Hjerrild

Leder af Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning (FAR)

Du kan vælge enten at se hele videoen, eller du kan også se en kapiteloversigt ved at klikke på liste-ikonet i afspilningsstriben.

Folkekirkens Arbejdsmiljøråd og Kirkeministeriet står bag Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning (FAR). Det betyder, at alle folkekirkens organisationer, store som små, bakker op om og støtter arbejdsmiljørådgivningen.

Hans Hjerrild er leder af Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning. Hans har en uddannelsesmæssig som cand. techn. soc. fra RUC, og har siden læst en master i organisationspsykologi. Han har solid erfaring med arbejdsmiljøområdet og har bl.a. arbejdet i Arbejdstilsynet, Ledernes Hovedorganisation, og arbejdet med arbejdsmiljørådgivning i kommunalt regi. Hans har siden 2012 været ansat under Sekretariatet og siden 2016 været daglig leder af Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning.

Website: Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning