Nyheder
Nyheder

Refugieuge flytter til Sostrup Slot og Kloster på Djursland

Refugieugen afholdes 5.-9. marts 2018 under overskriften. ”Fat mod - ord om håb og kærlighed”.

Nu bliver der mulighed for at opholde sig på et slot og  tidligere kloster og få mulighed for at drøfte vedkommende emne og høre spændende foredrag i smukke, rolige omgivelser. Og tid til ro og fordybelse. Refugieugen  afholdes 5-9 marts og foregår på Sostrup slot og kloster på Djursland.

Refugieugen flytter nu fra Rold i Himmerland, hvor ugen tidligere har været afholdt.

Historien bag refugieugen begyndte i 1960, hvor en kreds i de tre stifter: Aalborg, Viborg og Aarhus ønskede et pendant til Refugiet i Løgumkloster i Sønderjylland, men  det lykkedes ikke at skaffe de nødvende økonomiske midler til at bygge  et refugium. Derfor besluttede bestyrelsen i 1982 at anvende en del af renteafkastet på afholdelse af en refugieuge, som har været en stor succes med  over 3.000 deltagere gennem årene.

Bestyrelsen har imidlertid nu fundet tiden inde til at ny definere indhold og form, og da der var mulighed for at kunne afholde refugieuge i det tidligere Sostrup kloster  med de enestående   bygningsmæssige muligheder-herunder egen kirke og super faciliteter og omgivelser, besluttede bestyrelsen sig for at flytte refugieugen i marts til Djursland.

Refugieugen afholdes i år under overskriften. ”Fat mod- ord om håb og kærlighed”.

Foredragsholdere er: biskop Henrik Wigh-Poulsen, Aarhus om salmedigteren Jakob Knudsen - journalist Poul Smidt, København: Viggo Kampmann - den glemte statsminister - cand. Mag. Bjørn Raabjerg, Odense om K.E.Løgstrup -Direktør for det kongelige teater: Morten Hesseldahl: Danmark er den historie, vi ser os selv i-forfatter og frimenighedspræst Sten Kaalø, Bovlund: Fra kartoffelskræller til salmedigter-professor Viggo M oprtensen, Ærø: Er der håb for udkanten-Sognepræst Henriette Bacher Lind, Kolding: om  den islandske forfatter Jon Kalman Stefansson - chefredaktør Sigfred Matlok, Aabenraa: Udfordringer og ricici i Europa - cand teol. Doris Ottesen, Ærø’ om H.C.Andersen og Charles Dickens - pastor Hans Jakob Haasen, Nørresundby om humor som forsvarsmiddel.

Desuden er der gudstjeneste i løbet af ugen i klosterets kirke samt sangaften.

Mødeleder er pastor emeritus Claus Helsbøl, Rødekro.

Formand for bestyrelsen er Birgit Skjærbæk Jacobsen, Hobro.

Refugieugens hjememside:www.roldskovrefugium.dk, hvor programmet også fremgår.