Nyheder
Nyheder

Indtryk fra Hobro-Mariager provstis studietur til Tallinn, 3.-6. juni 2019  
 

Repræsentanter fra Hobro-Mariager Provsti har været på en lærerig studietur til Tallinn i Estland


af sognepræst Jacob Krogh Rasmussen, Mariager Kirke 


Formålet med studieturen var at få et nærmere indblik i både samfundsforhold og kirkeliv i Estland og vores program indeholdt både besøg hos ærkebiskoppen af den evangeliske lutherske kirke i Estland, rektoren for det lutherske seminar og besøg i menigheder uden for Tallinn. Første stop på vores tur var dog på den danske ambassade i Tallinn, hvor ambassadør Kristina Miskowiak tog imod og efter velkomsten fortale om Dronning Margrethes forestående besøg i forbindelse med fejringen af 800 året for Dannebrog. Derudover fortalte ambassadøren om det estiske samfund og de udfordringer, som der var - ikke mindst med det store russiske mindretal. Et mindretal som kom til Estland i forbindelse med årene i Sovjetunionen, men som dog for hver generation bliver mere og mere integreret i det estiske samfund. Derudover blev der også sat fokus på, at Estland som Danmark var et af de mest sekulariserede lande i Europa. Omkring 20% af befolkningen vil betegne sig som kristne, og heraf mere end halvdelen som lutherske. 

Således bedre orienteret om de estiske samfundsforhold deltog vi efterfølgende i festgudstjenesten i den lutherske domkirke i anledning af, at Danmarks Samfundet overrakte domkirken et nyt Dannebrog i forbindelse med 800 års jubilæet. Ved gudstjenesten blev det overrakte Dannebrog velsignet af ærkebiskoppen, og provst Jørgen Pontoppidan samt den danske ambassadør og en repræsentant fik den ære, hver at slå et søm i flagets stander på vegne af Dronningen, giverne og modtagerne.  

Jørgen Pontoppidan velsigner Dannebrog

Mødet med ærkebiskoppen
På vores møde med ærkebiskoppen Urmas Wiilma fik vi først en indføring i den evangelisk lutherske kirkes historie i Estland og ikke mindst om de forfølgelser, den led under den sovjetiske besættelse af Estland, som først ophørte i 1991. En besættelse som på grund af dens ateistiske grundsyn på mange måder udfordrede kirken og befolkningens tilknytning til denne. Dette var også grunden til, lod ærkebiskoppen forstå, at alene ca. 20 % af den estiske befolkning nu tilhørte den evangelisk lutherske kirke, som betalende medlemmer. 

Ærkebiskoppen pegede dog på den interessante situation, at blot 15% af esterne erklærede sig som ateister, hvorfor marioteten af den estiske befolkning gav udtryk for fortsat at have et kristent livssyn uden dog at være aktiv medlem af en menighed. På den baggrund drog han den sammenligning, at den største forskel mellem den evangelisk lutherske kirke i Estland og i Danmark var, at mens den ”kultur kristne” endnu var medlemmer af Folkekirken, var de det ikke længere i Estland, og bød os med den sammenligning ”velkommen til fremtiden”! En ”fremtid” som dog ikke alene var dyster og med ringe økonomi men også indeholdt et styrket økumenisk fællesskab med andre kirkesamfund i Estland - ikke mindst den ortodokse kirke - og dermed en klar kristen stemme i samfundsdebatten. En ulempe ved dette udvidede økumeniske fællesskab var dog, at fælles udtalelser måtte afstemmes og derfor var præget af en vis konservatisme både i samfunds- og kirkesyn. Ærkebiskoppen understreger dog, at 20% af præsterne var kvinder, samt at den estiske kirke havde været et forgangsland med hensyn til ordination af kvindelige præster, ligesom Danmark og det ønskede han ikke at ændre på da en præst er en præst uanset køn! Også mødet på det teologiske seminar trak ligheder til vores hjemlige situation. Her gav rektor Ove Sander blandt andet et indblik i det teologisk studie og krav om kvalifikationer for at søge præsteembede, som på mange måder minder meget om de danske, og vi hørte også om problemer med at tiltrække nok teologistuderende. Et ikke ukendt problem i Danmark. Derudover var der stor søgning på de andre mere diakonalt rettede studieretninger. Derudover gav rektoren udtryk for ønske om at knytte vores provsti tættere til domprovstiet gennem venskabsaftaler. 

 

Ærkebiskop Urmas Wiilma

Besøg i menigheder udenfor Tallin
Som lavpraktisk modpol til vores møder med kirkens kleresi og det teologiske seminar stod vores besøg i menighederne uden for Tallinn.  

Vi besøgte først menigheden i Harju-Risti. En menighed der som en af de største menigheder i den lutherske kirke i Estland har ca. 400 betalende medlemmer. Her tog sognepræst Annika Laats imod i deres ny renoverede menighedshus, og fortalte ikke blot om de udfordringer som det gav at tale homoseksuelles rettigheder så vel som at huse en flygtningefamilie, men også om dagligdagen som menighed og præst. Blandt andet fortalte Annika om det tre generationer lange tab af forståelse af og opdragelse i kristendommen, som esterne led under den sovjetiske besættelse. Et traditionstab som man nu forsøger at råde bod på, ved at tilbyde dåbsforældre et længerevarende kristendomsforløb, som forudsætning for deres børns dåb. Et tilbud som accepteres af de fleste, selvom der er også er en øget søgning til de kirker, hvor forløbet tilbydes pr. mail og ikke kræver personligt fremmøde. Ved dette besøg oplevede vi ikke blot en menighed, men også en sognepræst, som måtte kæmpe for sine holdninger og eksistens, men samtidig også en præst, som gav kirken det skudsmål, at de intet havde at frygte! Der var intet at frygte, for de havde intet at miste, hverken økonomisk eller samfundsmæssigt. Men samtidig gav dette incitament til at leve et liv i troen på Guds Nåde, for uden Gud kunne intet lykkes. En tilgang til menighed og kald som satte den danske folkekirke og vores privilegerede situation i relief, og gav den overvejelse, om frygten for at miste eksempelvis konfirmationsundervisningens placering i skolen eller kirkeskatten nogle gange holder os tilbage i at følge evangeliets kald?  

Menigheden i Harju-Risti

Ud over besøget i Harju-Risti besøgte vi også menigheden i Koose og deres kvindelige præst Kerstine Kast. Fælles for de to menighedsbesøg var, at menighederne på trods af få midler ved hjælp af frivilligt arbejde, fondsansøgninger og udlejning havde velvedligeholdte menighedshuse. 

Derudover var der også begge steder tænkt på muligheder for at integrere selve kirkerne i menighedens liv; med blandt andet en udstilling om kirken og menighedens historie samt et bibliotek i det store våbenhus i kirken i Koose, og en dagligstue for besøgende i et tårnrum i kirken i Harju-Risti. På den måde blev vi også givet et indspark til overvejelser om brugen af vores egne kirkerum og de muligheder som måske kan ligge her. 

Besøg hos menigheden i Koose

På den måde blev vi også givet et indspark til overvejelser om brugen af vores egne kirkerum og de muligheder som måske kan ligge her. På den måde gav studieturen ikke blot et indblik i nogle af de problemstillinger som prægede den lutherske kirke på et overordnet, samfundsmæssigt plan, men også et kig ind i en præste- og sogne hverdag, og både på det overordnede og helt lokale plan gav parallellerne til vores hjemlige kirkeliv stof både til overvejelse og eftertanke – og en ikke ringe sidegevinst et styrket kollegialt fællesskab.