Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Domprovst Poul Henning Bartholin går på pension

Domprovsten fratræder sin stilling den 31. juli 2020

Domprovst Poul Henning Bartholin går på pension og fratræder derfor sin stilling den 31. juli 2020 

Poul Henning Bartholin har været domprovst i Aarhus siden 2007 og har i den tid stået bag flere nyskabende tiltag, der har haft stor betydning for Aarhus Stift.

Poul Henning Bartholin har før man rigtig begyndte at tale om samskabelse formået at skabe brede samarbejdsrelationer mellem kirken og andre organisationer i byen, fortæller biskop Henrik Wigh-Poulsen: Han har udbygget netværk og forstår vigtigheden af at få skabt alternative mødesteder i byen, der vokser op og ud, og alt dette har han gennemført med mod, integritet og ikke mindst hårdt arbejde , siger Henrik Wigh-Poulsen om domprovsten, der blandt andet er idemand bag etableringen af badehusene på Aarhus Ø.

Poul Henning Bartholin vil blive savnet og biskoppen og Aarhus Stift siger tak for de mange gode år og ønsker ham al mulig lykke og glæde fremover.