Kirken i Byen
Hvordan er vi nysgerrige

Hvordan er vi nysgerrige?

Af projektmedarbejder Karen Margrethe Trolle Viholm

Udviklingen, udbygningen, udstykningen fylder i landskabet. Det gør den både i centrum af den store by, i landsbyen tæt på den store by, i forstaden såvel som i byområdet med boligblokke, hvor der ofte også er et kommunalt fokus. Den store by vokser, nye byer skyder frem på bar mark, vokser måske sammen med små landsbyer. Forstadssogne, der før var selvstændige byer bliver en naturlig forlængelse af den store by.

Og folk bevæger sig med hastig fart rundt i de forskellige typer af byer, drevet af deres ønsker, søgen og længsel; handler, tager til koncerter, arrangementer, søger aktiviteter, udlever hverdagens trummerum, bor i eller i nærheden af den store by.

Spørgsmålet er, hvor folkekirken placerer sig i folks bevidsthed? Hvor er folkekirken dér midt imellem kraner, nye højhuse, villaer, byer og vældet af muligheder og tilbud? Hvordan formår folkekirken at tale og samtale ind i den hverdag, som folk har i og omkring den store by?

Komikeren Jan Gintberg udtaler sig i tv-programmet Gintberg på kanten om folkekirken: ”Det er som at betale til et fitnesscenter, man aldrig kommer i”. Og citatet beskriver rammende den tid, vi lever i. Kirken og fitnesscenteret er bare to af de mange tilbud, som skyder op i takt med nye bebyggelser, områder og mennesker, der flytter til og fra byen.

Og her ligger både udfordringer og muligheder, for folkekirken må finde sin plads i byen: I den store by med dens pulserende liv, muligheder og tilbud rundt om hjørnet såvel som i den lille landsby, der ligger nær den store by - der hvor både byrum og borgere er i konstant forandring og bevægelse. Folkekirken må til stadighed være i stand til nysgerrigt at bevæge sig med i menneskers hverdag dér i livet mellem husene.

Kirken i Byen er et projekt, der er igangsat af biskop over Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen, med provst Esben Thusgård som projektleder. Det er et tværorganisatorisk projekt mellem Aarhus Stift, provstier og menighedsråd i Aarhus Kommune og rummer samarbejdspartnere fra både Aarhus Universitet, Aarhus Kommune, byplanlæggere, arkitekter og entreprenører.

Undersøgelsens overordnede sigte er at undersøge, hvilke religiøse og kulturelle værdier der er gældende for befolkningen i de udvalgte by-typer for på den måde at kunne tegne et bredt billede af, hvad befolkningen tænker om folkekirken i eller nær den større by. Hvilke forskelle og hvilke sammenhænge gør sig gældende? Tanken er, at folkekirken - biskopper, provster, præster og menighedsråd m.fl. - får et afsæt til at reagere, agere og forsøge at tænke folkekirken meningsfuldt ind i menneskers hverdag i livet i byen.

Det ligger dermed som et immanent ønske i undersøgelsen at forsøge at styrke samtalen mellem beboere i de forskellige by-typer og folkekirken for derved at styrke folkekirkens rolle i samfundet som kritisk med- og modspiller.

Tanken er, at hvis folkekirken tager udgangspunkt i antropologien - det, som folk tænker, deres spørgsmål, deres tanker og deres svar- så kan folkekirken meningsfuldt svare med teologien - reagere, agere og forsøge at tænke sig ind i menneskers hverdag i livet i byen.

Rapporten Nysgerrig folkekirke sigter derfor heller ikke på at komme med færdige svar, idékataloger og grydeklare versioner af, hvordan kirken i byen skal definere sig selv. Den foreslår heller ikke nye tiltag, der skal udarbejdes eller bud på arrangementer og aktiviteter, der skal sættes i søen. Det arbejde er op til det enkelte sogn, menighedsråd, provsti og stift.

Undersøgelsen har først og fremmest en eksplorativ fremgangsmåde: Ønsket er at gå forrest med en åben nysgerrighed og dermed sætte fokus på, at folk svarer, når vi spørger dem. Netop dét - og de svar, der kommer – kan sætte tanker i gang, der kan anspore præster, menighedsråd, provster, biskopper m.fl. til konstruktivt at fortsætte arbejdet med folkekirkens ønske om at svare på menneskers søgen og længsel. Vigtigheden af ikke at fryse fast i folks udsagn, forslag og citater, men blive ved med nysgerrigt at forholde sig og spørge til, hvad det er, folk siger, og hvilke spørgsmål det vækker, er et redskab igennem hele undersøgelsen.

Arbejdet og formidlingen af resultaterne ønsker at ægge nysgerrigheden blandt dem, der arbejder i og med folkekirken. Undersøgelsen skal inspirere til åbent at spørge og inddrage dem, der bor i og omkring byerne for på den måde bedre at kunne forholde sig til udviklingen og det, som folk tænker og gør.

Her kan du læse mere om, hvordan vi har gjort