Biskoppens prædikener og taler
Nyheder

Ordinationstale ved ordination af Trine Bredahl Nissen, Mårslet Pastorat

torsdag den 31. maj 2018 i Aarhus Domkirke.

Det ord af den hellige skrift som jeg på din indvielsesdag særligt vil lægge dig på sinde skrives i Paulus i første brev til Timotheus, kapitel 6: 

Og vist er det, at gudsfrygt sammen med nøjsomhed bærer lønnen i sig selv; for tomhændet kom vi til verden, og tomhændet skal vi gå ud af den; har vi føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter. Men du, Guds menneske, skal holde dig fra alt dette og stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed. Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners påhør.

Kære Trine! Her i næste søndags episteltekst og i din ordinationstekst, der skriver Paulus, som du og vi kan høre, om gudsfrygt og nøjsomhed, om rigdommens farer og fristelser, og om, at et gudfrygtigt menneske, bør holde sig klar af den slags.

Det er gode og enkle ord at lægge sig på sinde, men deres enkelhed skal nu ikke få os til at tro, at vi nu og her i dag skal ordinere en kommende tiggermunk, asket og forsager af verdens goder. Du skal sandelig være præst i folkekirken med alt hvad dertil hører: løn, pension, ordnede arbejdsforhold og sikkert her i dine første embedsår, lejlighedsvise bekymringer over, hvordan du nu skal få de sparsomme lønkroner til at slå til. Ikke mindst når du nu skal investere i en elcykel til at forcere Oddervej på vejen til Mårslet.

MEN Paulus ord er sandelig værd at holde sig for øje for dig som ny præst – ja, for os alle - fordi de jo overordnet handler om, at holde sig det vigtige for øje, når man nu, som du skal, ud og forkynde ordet og virke i en verden og en virkelighed, der i hvert fald på de her breddegrader, byder på ikke alene rigdom i pengemæssig henseende, men overflod i enhver anden henseende.

Jeg tænker på den almene velstand, på den attråede velfærd, på – som sagt – overflod i bredeste forstand: tilbud, udbud, forbrugsmuligheder, valgmuligheder, informationer, livsanskuelser, alle mulige veje og vildveje ind i den brogede verden. Alt det der på daglig basis flimrer forbi og byder sig til og kalder på os, lokker for os og stjæler vores opmærksomhed i en kakofoni af billeder, ord, indtryk, påvirkninger, krav, muligheder.

En strøm, en flod, som ville have væltet en af de kirkegængere, der sad her på bænkene for 600 siden, helt og aldeles af pinden, hvis han eller hun blev præsenteret for det, men som vi, børn af det 21 århundrede, måske nok synes, at vi har vænnet os til efterhånden, selvom vi bruger meget tid og energi på at sortere i og forholde os til det.

Og alt sammen er det vel efterhånden komprimeret i den lille mobiltelefon, der lader os roame på nettet, i døgndrift være online på de sociale medier, i kontakt med den store verden, ajour med dens krav og forlangender og drømme og muligheder og vores mere eller mindre slunkne lønkonto. Så der står vi så, overalt i gadebilledet og glor på den her lille skærm og har hver vores lille andel i verdens svulmende overflod –eller i hvert fald noget, der ligner - og på sikker afstand på det, der sker lige omkring ørerne på os.

Og det er dén overflod, der har det med at stjæle vores opmærksomhed, distrahere os og føre os væk fra hinanden, som du også må forholde dig til i dit ord og i din færd som præst i det 21.århundrede. Ikke nødvendigvis som en maskinstormer, asket og fornægter af verdens goder, der vredt vender ryggen til det alt sammen.

Men du skal være den, der også bringer bud om noget andet, noget uden for den her overflodsboble, det her frådende hav af muligheder, der kræver og får så meget af vores opmærksomhed og bringer os lige så mange glæder, sorger, og bekymringer, som klingende mønter i pungen gjorde det i enklere tider.

Fordi der på den måde generelt er så meget, der byder sig til, taler vi også meget om, i meget forskellige sammenhænge, at det er nødvendigt at holde fokus, hvilket betyder noget i retning at, at vi ikke skal lade os distrahere af det uendeligt meget omkring os, den store overflod der byder sig til. Uafladeligt.

Du skal som præst og forkynder, Trine, når du prædiker, underviser, trøster og vejleder, også holde fokus, fokus på den virkelighed der befinder sig udenfor vore velfærds og begærs spejlkabinetter. En virkelighed, der ikke handler om, hvordan vi får vores behov opfyldt på de bedste måder så ofte som muligt, men som rummer noget uendeligt større, en sand rigdom der kommer til os udefra, som kalder os og kræver os, og som har fået skikkelse i Jesus af Nazareth. Ham, der viste os den retfærdighed, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed som Gud i ham gav sig til kende med. Den retfærdighed, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed, som vi ifølge Paulus skal stræbe efter.

I dag hvor du ordineres, påkalder vi både i bønner og salmer Guds hellige ånd, hvis komme vi jo fejrede her pinsedag. Vi beder Gud om at være til stede hos dig med sin ånd, så du kan gøre ordet om ham levende og nærværende for de mange, der vil lytte til dig. Man kan sige, at der er Guds ånd der skal hjælpe DIG - og gennem dig hjælpe OS -til at holde fokus og holde fast i dét, vi har det med at glemme, fordi vi hele tiden har det med at stirre på vores eget, på den overflod der byder sig til, og som hele tiden trænger sig ind på os. ”På vort eget nat og dag stirrer vi med velbehag, det forstyrrer freden”, skriver Grundtvig. Ånden kalder os ud af vores eget og lader os at se det vi har fået og stadigt får fra Gud.

Strid troens gode strid, grib det evige liv, du blev kaldet til, skriver Paulus. Det skal du som præst, Trine. Hele tiden at have dine øjne rettet mod - og i hele din præstegerning - rette vores øjne mod dette andet, som Gud gjorde for os, det han gav os i sin søn, som er så uendeligt meget mere værd end alt det vi har det med at fortabe os i. Du skal hele tiden med dine ord gøre DET nærværende for os, NÅR vi fortaber os for kun at stirre på vores eget.

Som vi talte om det i forgårs til din bispeeksamen, er det jo et kæmpeprivilegium. Et privilegium, at de i Mårslet har kaldet dig til lige netop den opgave, at åbne øjne og ører og vise hen til noget umisteligt og dyrebart, der giver mennesker mod, håb og trøst.

Og som du selv sagde, så kan du, når den opgave af og til kan føles ensom og måske op ad bakke, hente styrke i det store fællesskab vi her ved ordinationsgudstjenesten sætter så mange forskellige ord på, men som handler om en videreførelse af det, der blev påbegyndt i en fjern egn af verden for ca. 2000 år siden. Vores opfattelse af rigdom og overflod, vores opfattelse af så mange ting, har ændret sig siden og vil stadig ændre sig, men Guds komme til os i sin søn, og hvad det betyder for vores liv, er til stadighed uforandret. Og tænk at være blandt dem, der skal bringe vidnesbyrd om det. Tillykke med din gerning, som du begynder i dag. Og Guds velsignelse over den.

AMEN