Referater
Referat fra møde den 09-10-2020

Referat fra religionspædagogisk stiftsudvalgsmøde den 9. oktober 2020

Til stede: 
Karen Togsverd Hansen, 
Inger Birgitte Bruhn Christensen, 
Ane Ørgård Bramstoft, 
Eva Pedersen, 
Anne Assenholt, 
Hanna Broadbridge og 
Laura Gylden-Damgaard.  

Afbud:
Tina Brixtofte Andersen

1)      Velkomst og præsentation

Præsentation af alle i udvalget med særlig velkomst til Hanna Broadbridge fra Stiftsrådet, der fortalte om stiftsrådets overvejelser i forhold til udvalget. Bl.a. ser stiftsrådet gerne en KK-medarbejder/sognemedhjælper/organist i udvalget, så man dækker folkekirkens faggrupper mere bred. På den baggrund blev der fremsat forslag om at spørge organist Martin Hornstrup, om at træde ind. LGD tager kontakt.

 

2)      Opsamling på sidste møde

a)      Naturhistorisk museum på havnen – noget nyt?

Umiddelbart er der lange udsigter til at igangsætte et samarbejde, da museet stadig mangler donationer for at kunne realiseres. Men udvalget følger med i udviklingen.

b)      Anne Assenholt som repræsentant for skoletjenesterne i Aarhus Stift?

Anne har været til møde med de øvrige ansatte i skoletjenester i Aarhus Stift. Det er blevet godkendt, at hun repræsenterer skoletjenesterne i udvalget og bærer relevant information videre.

 

3)      Udvalgets synlighed

Hvor ofte skal vi lade høre fra os? Herunder overvejelse om nyhedsbrev, videresending af materiale fra konfirmandcenter osv.

Beslutningen blev, at LGD skal ikke sende reklamer for religionspædagogiske tilbud videre fra andre parter. Udvalget går i højere grad efter at lave få kvalitetsnedslag på et år, som er et resultat af udvalgets eget arbejde i stedet for at videresende materiale, som andre har lavet og som alle i øvrigt selv kan vælge at abonnere på (f.eks. nyheder fra konfirmandcenteret). 

 

4)      Planer for 2021

Udvalget vil gerne lave kursusdage for faggrupper på tværs af folkekirken, hvor man eksempelvis starter og slutter sammen. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at ikke alle er på DAP’en, hvorfor der skal gøres opmærksom på tiltagene flere steder end der, så de bliver tilgængelige for alle.

a)      Konfirmander og gudstjeneste – temadag på stiftet i anledning af udgivelse. Form, indhold, budget? Evt. uddelegering til underudvalg?

Karen Togsved Hansen er med i en udgivelse i 2021, der består af bl.a. 50 inspirationsoplæg til konfirmandkirkeåret.

Fredag den 11. juni er der allerede et arrangement i støbeskeen omkring udgivelse på pastoralseminariet. Udvalget kommer til at stå som medindbydere.

Det blev foreslået at man kunne inddrage en organist i arbejdet også og sætte fokus på salmerne i undervisningen?

Udvalget vil derudover gerne supplere udgivelsesarrangementet i juni med et arrangement i august på stiftet med workshops, der har fokus på praksis.

Der arbejdes videre i et underudvalg med datoen tirsdag den 24. august 2021 kl. 10 til 13.

Underudvalget består af Karen (indkalder), Eva og Laura.

 

b)      Derudover et yderligere arrangement fx ”Himmelske rytmer – kirke for betweens”

Udvalget blev enige om at sætte fokus på det kirkelige arbejde med gruppen ”betweeners” (9-12 år) i 2021.

Et underudvalg bestående af Anne Louise (indkalder), Inger Birgitte Bruhn, Anne Assenholt arbejde videre med idéen.

Den foreløbige datoer bliver onsdag den 10. november Kl. 10-14 – et sted i stiftet, der ikke er Aarhus, for at brede arrangementer ud geografisk.

Der er stiftsrådsmøde den 23. februar og deadline for indlevering af projekt og budget inden 1. februar.

Igen er det vigtigt, at flere faggrupper inviteres ind.

Følgende idéer blev luftet:

a)      Himmelske rytmer – kan man få børn med?

b)      Teori-del: Søren Østergaard. Om betweeners.

c)      Drama

d)      Brabrands helte. Fysisk leg.

 

5)      Prioritering af tematikker

Punktet blev udskudt.

 

6)      Budget udarbejdes på baggrund ovenstående projekter.

Underudvalgene udarbejder budget for de enkelte arrangementer.

 

7)      Næste møde: 
fredag den 22. januar kl. 10 på stiftet.