Det mellemkirkelige stiftsudvalg
Vedtægter

Vedtægter for mellemkirkeligt stiftsudvalg

Vedtægt mellemkirkelig

Vedtægter for stiftsudvalget vedrørende mellemkirkeligt arbejde i Aarhus Stift

Formål

Det mellemkirkelige stiftsudvalg er nedsat af Stiftsrådet og har som opgave at varetage stiftets mellemkirkelige arbejde, herunder at informere om mellemkirkeligt arbejde herhjemme og i udlandet, at inspirere til og støtte – også økonomisk – forskellige tiltag på stifts-, provsti- og menighedsplan, at samarbejde med andre folkekirkelige organisationer, samt deltage i stiftets internationale relationer.

Sammensætning mm.

Udvalget består af indtil 8 medlemmer indstillet af biskoppen eller udvalget og godkendt af Stiftsrådet.

Udvalget kan inddrage særligt sagkyndige til at deltage i udvalgets arbejde.

Udvalget kan nedsætte særlige arbejdsgrupper med inddragelse af personer udenfor udvalget til varetagelse af konkrete opgaver.

Konstituering

Udvalget vælger blandt udvalgets medlemmer en formand, en sekretær og en kasserer for et år ad gangen.

Møder

Udvalget afholder som udgangspunkt 4 møder årligt. Udvalget kan beslutte at holde flere møder.

Udvalget træffer beslutning om, hvor og hvornår møderne skal holdes.

Formanden udsender dagsorden senest 1 uge før mødets afholdelse og er ansvarlig for at der udarbejdes mødereferater. Formanden leder udvalgets møder.

Økonomi og regnskab

Udvalgets opgaver og aktiviteter finansieres af stiftsbidraget.

Udvalget træffer beslutning om brug af udvalgets midler indenfor budgettets rammer.

Udvalget udarbejder hvert år inden 1. oktober et budget for det kommende års udgifter. Budgettet fremsendes til stiftsadministrationen med henblik på forelæggelse og godkendelse af Stiftsrådet.

Udvalgets regnskabsår følger kalenderåret. Udvalget udarbejder hvert år inden 15. februar et regnskab for det seneste års udgifter. Regnskabet fremsendes til stiftsadministrationen med henblik på forelæggelse for og godkendelse af Stiftsrådet.

Vedtægten er godkendt af udvalget den 19. januar 2011, Hanna Broadbridge

Vedtægten er godkendt af Stiftsrådet for Aarhus Stift den 25. januar 2011, Lis Glibstrup