Ansøgninger og lånepolitik
Politik for lån i stiftsmidlerne samt frigivelse heraf i Aarhus Stift

Politik for lån i stiftsmidlerne samt frigivelse heraf i Aarhus Stift

 

1.   Lån i stiftsmidlerne

Stiftsrådet har til opgave på menighedsrådenes vegne at bestyre kirkernes og præsteembedernes kapitaler.

Beløb, der udlånes til de enkelte kirker og præsteembeder, stammer fra kirkernes og præsteembedernes egne midler og kaldes ”stiftsmidler”.

Der er fastsat overordnede regler for stiftsrådenes administration af stiftsmidlerne, herunder regler for frigivelse og udlån af midler under kirke- og præsteembedekapitalen.

Stiftsrådet kan udlåne kirke- og præsteembedekapitalen til:

1)    Kirker og præsteembeder i eller uden for stiftet på vilkår fastsat af det udlånende stiftsråd

2)    Styrkelse af et andet stifts kirke- og præsteembedekapitaler på vilkår fastsat af det udlånende stiftsråd.

Når menighedsrådet låner i stiftsmidlerne, betaler menighedsrådet ingen stempelafgift og intet bidrag. Menighedsrådet betaler renter, men de renter kommer retur til folkekirken. Der er mulighed for en fleksibel afdragsordning, som tilgodeser menighedsrådets behov.

Realkreditlån bør derfor kun helt undtagelsesvist komme på tale ved erhvervelse/opførelse af fast ejendom (ikke kirker), hvis det samlet set kan dokumenteres at være økonomisk mere fordelagtigt end et stiftsmiddellån.

Stiftsrådet kan yde lån til omlægning af realkreditlån.

 

2.   Retningslinjer for udlån

Stiftsrådet yder udlån af stiftsmidlerne efter følgende retningslinjer:

Lån kan bevilliges til menighedsråd (kirkekasser) og kirkegårdsbestyrelser (kirkegårdskasser).

Lån kan bevilges til erhvervelse, nybyggeri, istandsættelse og ombygning af fast ejendom og inventar vedrørende:

·         embeder (præsteboliger, sognegårde, mandskabs- og redskabsbygninger mv.) og

·         kirker (kirkebygninger og dertil hørende inventar, kapeller og andre projekter i kirkens næromgivelser mv.).

·         kirkegårde (diger, adgangsforhold mv.)

Lån kan bevilliges ved ansøgning herom, når:

·         et projekt er godkendt af relevant kirkelig myndighed, og

·         finansieringsplanen er godkendt af provstiudvalg, og

·         provstiudvalgtet anbefaler låneansøgningen, forholder sig til tilbagebetalingsvilkår og har redegjort for, at der er en rimelig balance mellem provstiets samlede lån og de årlige indtægter, herunder ligningsmidler.

Låneansøgninger skal så vidt muligt behandles inden for rimelig tid.

 

3.   Ansøgningen

Menighedsrådet indsender ansøgning om lån til provstiudvalget. Beslutningen om optagelse af lån skal underskrives af menighedsrådets formand og det andet menighedsrådsmedlem, der er bemyndiget hertil af menighedsrådet. Ansøgningen skal indeholde oplysning om det ønskede tidspunkt for lånets udbetaling, evt. i rater, og forslag til tilbagebetalingsplan.

Provstiudvalget tager stilling til låneansøgningen, tilbagebetalingsvilkår og finansieringsplan ud fra provstiudvalgets udlånspolitik. Provstiudvalget vedlægger provstiets gældsoversigt med indtægter og udgifter. Provstiet forholder sig desuden til, hvordan lånet passer ind i provstiets økonomi.

Provstiudvalget sender ansøgningen videre med ovenstående indarbejdet til stiftsrådets godkendelse.

 

4.   Afdragsprofil

Stiftsmiddellån bevilges som serielån, dvs. som lån med faste afdrag, og forrentes i henhold til den af stiftsrådet en gang årligt fastsatte rentesats. Renten beregnes på grundlag af det til enhver tid skyldige beløb og betales pr. termin.

Lån tilbagebetales med to årlige terminer (30. juni og 30. december[1]). Første afdrag på stiftsmiddellån forfalder til betaling første termin efter, at lånet er påbegyndt udbetaling, hvis andet ikke er nævnt. Dato for termin vil fremgå af bevillingsbrevet.

Lån skal afvikles inden for rimelig tid, dvs. op til 6 år. Lån kan undtagelsesvis afvikles over en længere periode. Stiftsadministrationen forelægger lån med en afviklingstid på over 6 år og lån over 10.000.000 kr. for stiftsrådets forretningsudvalg til afgørelse.

Stiftsadministrationen udsteder i forbindelse med oprettelse af lånet en afdragsprofil om lånets hovedstol og løbetid. Stiftsadministrationen sender afdragsprofilen til menighedsrådet med kopi til provstiudvalget. Formanden og det underskriftsberettigede medlem skal underskrive afdragsprofilen og sende den retur til stiftsadministrationen.

 

5.   Særligt for Grønne Projekter

Ansøgninger om lån til projekter/tiltag, der forventes at forbedre de energi- og/eller miljømæssige forhold i kirker, sognehuse og præstegårde, skal imødekommes, såfremt provstiudvalget har anbefalet ansøgningen. Ansøgninger om lån til installering af alternative energikilder kan imødekommes, uanset om investeringen er økonomisk fordelagtig – dog altid under hensyntagen til balancen mellem provstiets samlede årlige indtægter og lån.

Den årlige ydelse på lånet fastsættes efter aftale med provstiudvalget og kan fastsættes, så ydelsen evt. svarer til den årlige besparelse, som det pågældende projekt forventes at medføre.

Lån kan afvikles over en periode op til 20 år, men ikke længere end den tekniske forældelsesperiode på installationen.    

 

6.   Lovgrundlag

Det følger af bekendtgørelse nr. 55 af den 22. januar 2018 om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen § 8, at kirke- og præsteembedekapitalen kan udlånes til:

1)    Kirker og præsteembeder i eller uden for stiftet på vilkår fastsat af det udlånende stiftsråd.

2)    Styrkelse af et andet stifts kirke- og præsteembedekapitaler på vilkår fastsat af det udlånende stiftsråd.

Det følger af bekendtgørelse nr. 55 af den 22. januar 2018 om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen § 9, at Folkekirkens administrative fællesskab efter konkret godkendelse fra Kirkeministeriet kan optage lån i kirke- og præsteembedekapitaler til styrkelse af fællesfondens kassebeholdning. Lånet forrentes med den ved lånets indgåelse gældende diskonto + 1 pct. pr. år. Udlånsrenten genfastsættes årligt den 1. januar.

Ifølge lov nr. 771 af den 24. juni 2013 om menighedsråd § 31, jf. § 9, stk. 9 skal dokumenter om køb, salg og andre dispositioner over fast ejendom og optagelse af lån underskrives af menighedsrådets formand og et andet menighedsrådsmedlem, der er bemyndiget dertil af menighedsrådet, jf. § 9, stk. 9. Hvis dokumenterne vedrører flere menighedsråd, skal dokumenterne underskrives af de nævnte repræsentanter for hvert af menighedsrådene.

Det følger af lov nr. 771 af den 24. juni 2013 om menighedsråd § 45 har provstiudvalget og stiftsøvrigheden tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning efter de bestemmelser, der er fastsat herom. 
 

Intern procedure for udlån af stiftsmidler

Når stiftsadministrationen har modtaget ansøgning om lån i stiftsmidlerne, påser administrationen, at

1)   låneansøgningen er underskrevet af menighedsrådets formand og det andet menighedsrådsmedlem, der er bemyndiget hertil af menighedsrådet

2)     låneansøgningen og tilbagebetalingsvilkår er anbefalet af provstiudvalget,

3)  finansieringsplanen og tilbagebetalingsvilkår er godkendt af provstiudvalget,

4)      låneformålet ligger inden for stiftsrådets udlånspolitik, og

5)    projektet, der søges midler til, er godkendt af den myndighed, der har kompetencen til at træffe afgørelse i sagen.

Stiftsadministrationen forelægger lån med en afviklingstid på over 6 år og lån over 10.000.000 kr. for stiftsrådets forretningsudvalg til afgørelse.

Stiftsrådet bevilger lånet ved underskrift af en af stiftsadministrationens jurister.

Stiftsadministrationen orienterer stiftsrådet om alle bevilgede lån på stiftsrådsmøde.

Lån udbetales på følgende måde:

Lån under 250.000 kr. udbetales straks med det fulde lånebeløb, medmindre andet aftales

Lån over 250.000 – 4. mio. kr. udbetales i max 5 rater

Lån over 4 mio. kr. udbetales efter aftale med menighedsrådet 

 

Det er således ikke nødvendigt, at menighedsråd fremsender fakturaer for at få lånet udbetalt.

 

Stiftsadministrationen påser, at lånet afdrages til rette tid. Hvis dette ikke sker, vil stiftsadministrationen sende påmindelse ud til menighedsrådet med kopi til provstiudvalget. Stiftsadministrationen vurderer, om det er nødvendigt at orientere stiftsrådet herom.

 

Hvis menighedsrådet ikke kan afdrage til tiden, kan menighedsrådet via provstiudvalget anmode stiftsadministrationen om, at der gives henstand i en given periode. Stiftsadministrationen kan give henstand forudsat, at de følgende terminer gøres tilsvarende højere. Løbetiden forlænges som udgangspunkt ikke. Hvis løbetiden skal forlænges, træffer stiftsadministrationen fornyet afgørelse i sagen. I sådanne tilfælde forelægges sagen for stiftsrådets formandskab, forinden beslutning træffes.

 

Hvis menighedsrådet ikke udnytter lånet fuldt ud, vil stiftsadministrationen nedskrive lånet tilsvarende. Stiftsadministrationen orienterer stiftsrådet herom, evt. ved udlevering af låneoversigt.

 

Hvis lånet ikke bliver aktualiseret inden for 3 år, vil stiftsadministrationen kontakte menighedsrådet og eventuelt annullere lånet. Stiftsadministrationen orienterer stiftsrådet om annullerede lån, evt. ved udlevering af låneoversigt.


 

[1] Idet den 31. december ikke er en bankdag

 

Godkendt på stiftsrådsmødet den 20. august 2020.