Menighedsrådets økonomi

 

I kirkelivet såvel som mange andre steder er det økonomien, der åbner muligheder og sætter grænser for aktiviteterne. Arbejdet med budget og regnskab er grundlaget for det kirkeliv, I ønsker at skabe i sognet. Økonomi er derfor et tilbagevendende punkt på dagsordenen til menighedsrådets møder, som ikke kun kassereren, men alle medlemmer skal forholde sig til. Denne pjece giver indblik i menighedsrådets økonomi.

 

Kirkekassen

Hvert menighedsråd har en kirkekasse, som rådet bestyrer. Kirkekasserne har udgifter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af kirker, kirkegårde og præsteboliger samt andre bygninger og arealer, der tilhører sognene. Derudover betaler kirkekasserne løn til kirkefunktionærer og dækker udgifter i forbindelse med menighedsrådet og kirkelige aktiviteter.

Kirkekassens indtægt kommer primært fra kirkeskatten eller den kirkelige ligning, som den også kaldes. Desuden får kirkekassen betaling for brug af kirke og kirkegårde samt indtægter fra kirkens kapitaler og fra præsteboliger i form af lejeindtægter.

 

Kirkeskat eller kirkeligning

Kirkeskatten udgør størstedelen af folkekirkens indtægter, og det er kun medlemmer af folkekirken, der betaler kirkeskat. Kirkeskatten beregnes ud fra folkekirkemedlemmernes skattepligtige indkomst og opkræves sammen med skat til staten og kommunerne.

Kirkeskatten består af den lokale kirkeskat og landskirkeskatten. Den lokale kirkeskat udgør knap 80 procent af folkekirkens indtægter. De resterende 20 procent er landskirkeskatten og statstilskud.

Den lokale kirkeskat fastsættes fælles for alle sogne i en kommune. Det betyder, at folkekirkens medlemmer i den pågældende kommune betaler samme procentsats i kirkeskat, men at der er forskel på procentsatsen kommunerne imellem.

 

Fællesfonden

Landskirkeskatten samles i fællesfonden, som er folkekirkens fælles kasse. Kirkeministeren fastsætter budget for fællesfonden samt landskirkeskattens størrelse, og fællesfonden administreres af kirkeministeriet. Midlerne går til at dække en række fælles udgifter, der vedrører hele folkekirken så som løn og pension til præster og andre kirkeligt ansatte samt til en række fælles folkekirkelige institutioner.

 

Budgetlægning for kirkekasser

Den årlige budgetproces foregår i fire faser.

  • Provstiudvalget fastsætter den foreløbige driftsramme for kirkekasserne i provstiet.
  • Menighedsrådet modtager den foreløbige driftsramme og udarbejder et budgetbidrag, der indeholder et foreløbigt driftsbudget, oversigt over de faste stillinger, samt evt. ønsker om merudgifter eller bevilling til anlægsudgifter i budgetåret.
  • Provstiudvalget modtager budgetbidragene og indkalder til budgetsamråd. Her belyses de økonomiske forhold i provstiet i et flerårigt perspektiv, og menighedsrådenes ønsker om nye større udgiftskrævende opgaver til drift og anlæg drøftes.
  • På baggrund af budgetsamrådet fastsætter provstiudvalget den endelige og bindende driftsramme og anlægsbevillingerne for kirkekasserne.

 

Regnskab for kirkekasser

Regnskabsåret for kirkekasser er kalenderåret, og regnskabet for indeværende år følges i kvartalsrapporter, der afleveres løbende til provstiudvalget. Selve regnskabsaflæggelsen sker efterfølgende år og foregår i fem faser.

  • Kasserer og regnskabsfører udarbejder et årsregnskab som behandles og vedtages i menighedsrådet, før det afleveres til revision.
  • Efter revision modtager menighedsrådet protokollat og erklæring fra revisor.
  • Menighedsrådet behandler revisionsprotokollatet og indberetter behandlingen.
  • Provstiudvalget behandler menighedsrådets behandling og returnerer regnskabet evt. med bemærkninger.
  • Menighedsrådet modtager regnskabet og behandler evt. bemærkninger, før godkendelsesprocessen afsluttes, og regnskabet offentliggøres på www.sogn.dk.

 

5%-midler til uforudsete udgifter

Opstår der større uopsættelige udgifter i sognet, der ikke er taget højde for i budgettet, er det muligt at søge 5%-midler. Det er provstiudvalgets reservepulje, og det kræver, at sognet kan argumentere for, at udgiften er uopsættelig og uforudset, da det er kriteriet for bevilling.

 

Stiftsmidler som lån

Stiftsmidlerne anvendes som lån til sognene, når byggeprojekter og større investeringer overstiger deres driftsramme. Stiftsrådet fastsætter ind- og udlånsvilkår, og sognene skal ansøge provstiudvalget om lån af stiftsmidler.

 

Læs mere om økonomi

 

  • På DAP kan du læse mere om den lokale økonomi ved at vælge fanebladet Håndbøger og dernæst Økonomihåndbog, Vejledningsdel, Lokal økonomi.
  • På www.retsinformation.dk kan du søge og læse Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi.

 

Pjecen er udarbejdet i et samarbejde mellem Kolding Provsti og menighedsrådene i provstiet.