Ministeriet for Ligestilling og Kirke har ved dok.nr. 5113/12 fremsendt ovennævnte udkast.

Jeg har ingen bemærkninger til forslaget.

Med venlig hilsen

Kjeld Holm

Ankestyrelsen har den 18. januar 2012 fremsendt høring over forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (ægteskab mellem to personer af samme køn).

Jeg har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast.
Med venlig hilsen
Kjeld Holm

Af Kjeld Holm, Biskop, Århus Stift.

Bekendelsesfundamentalismen er over os. Der citeres flittigt i en offentlige debat fra Confessio Augustana, og det tilføjes yderligere, at Den danske Folkekirke, dens præster og menigheder, ja sågar Folketinget er forpligtet på en bogstavetro overholdelse af dette bekendelsesskrifts mange formuleringer og anvisninger. Måske man skulle tage sig tid til at læse Leif Granes fortræffelige bog fra 1992, ”Den uberegnelige Luther”, hvor reformationen både er fremstillet som en historisk kendsgerning og lige fuldt en bevidsthed om, at stivnede former og ufejlbarlig dogmatik netop er en fornægtelse af selve det protestantiske princip.

Grane hylder Grundtvig, fordi denne kunne ”prise og kritisere Luther på samme tid, idet han er aldeles overbevist om, at den rette holdning til reformationen ikke viser sig ved, at man gør den til autoritet, men ved at man genoptager Luthers kamp for evangeliet uden at gøre de samme fejl, som Luthers efterfølgere efter hans mening gjorde”. Og i den sammenhæng må man sige, at fejltagelsernes tid så vist ikke er forbi, og den afgørende fejl er netop bekendelsesfundamentalismen, den bogstavetro overholdelse, akkurat som den lutherske ortodoksi var det på sin tid.

Eller for nu at vende sig til det måske væsentligste bekendelsesskrift i vores kirke, Luthers lille Katekismus – i hvert fald det mest forståelige, og i følge Over Korsgaards storværk, ”Kampen om folket” det, der skabte et myndigt dansk folk. Det forekommer mig helt umuligt at læse dette bekendelsesskrift i dag som andet end en påpegning af, hvor meget, man har fået skænket og derved er forpligtet på at give videre. Sproget og begreberne er fjerne fra det, vi anvender i dag, og vores læsning af skriftet er naturligvis i ét dermed en tolkning. Bogstaveligt læst handler det om, hvad man skal for at leve et kristenliv. Læst ud fra dets teologiske grundlag eller idegrundlag handler det om, at et menneske skylder Gud tak og lovsang. At den livsytring, der får livet til at vokse og gør glæden mulig, er taknemmeligheden. Dermed er vi ganske vist langt borte fra enhver bekendelsesfundamentalisme, til gengæld er vi klædt på til at tale om etik på en anden måde end, hvad der er typisk i dag.

I nutiden er etik lig med moralske anvisninger, som sjældent nogle er uenige i. At man skal tage hensyn til hinanden, at man skal være sig selv bekendt, og at man skal tage ansvar for det, man gør. Etik som klogskabslære, som man kan argumentere rationelt for. For mange år siden var der nogle af os, der af professor i filosofi ved Aarhus Universitet, Justus Hartnack lærte, at etik var en logisk undersøgelse af moralens grundlag. Lad nu logikken hvile. Ikke for ingenting havde Hartnack fået sin filosofiske opdragelse i den anglesaksiske og analytiske filosofiske tradition. Men tanken om etik som moralens kritiske grundlag er rigtig nok. Eller etikken kan ikke løsrives fra et livsgrundlag. Den er dybere end moral.

Som Den lille Katekismus – læst rigtigt – er taknemmelighedens udtryk, således er den kristne bekendelse i sin helhed en taknemmelighedens apoteose, ikke lov, men evangelium. På den baggrund giver etik mening, også som en kristen etik.

Jeg har for nylig genlæst Villy Sørensens essaysamling fra 1959, ”Digtere og dæmoner” og er blevet imponeret af, hvor frisk og aktuel og nødvendig disse analyser stadig forekommer. Bogen slutter med et afsnit om ”Det faldne Europa”, som både handler om Europas faldne stormagtsposition og om værdiopløsningen i samme kulturkreds. Alligevel holder Villy Sørensen fast ved den europæiske kulturarv. Han gør det blandt andet ved at pege på, at ”det er påfaldende at syndefaldsmyten, trods del almindelige mytefællesskab, mangler eller ingen fundamental rolle spiller i andre kulturers livsfortolkning”. I vores sammenhæng er den afgørende indsigt ”bruddet på fællesskabet med Gud og medmennesker”. Netop i den kontekst ser jeg den kristne bekendelse som et udtryk for, at Gud heler dette brud, og at den deraf følgende naturlige taknemmelighed udfolder sig i det enkelte menneskes kamp for det gode liv, ikke for én selv, men for fællesskabets. Eller som Luther formulerede det, da hans katolske diskussionspartnere bebrejdede ham, at han ikke lagde vægt på de gode gerninger, i et noget upoetisk billede, at mennesker er som et rør, hvor Guds tilgivende kærlighed strømmer videre ud til andre mennesker.

Hvis det ikke netop er dette, der kommer til udtryk i bekendelsen, kan det være det samme.

Al mailkorrespondance sendes fremdeles til korkonsulent@fuk.dk, hvorfra den distribueres til de to øvrige konsulenter, som hermed bydes velkommen til det spændende og udfordrende arbejde:

•  Jytte Lundbak, organist og korleder ved Skt. Nikolai Kirke, Holbæk, der varetager konsulentopgaver i København / Helsingør Stiftskreds samt i Roskilde / Lolland-Falster Stiftskreds
•  Gitte Støvring Preussler, organist og korleder ved Nørrelandskirken, Holstebro, der varetager konsulentopgaver i Århus, Ålborg og Viborg Stiftskredse.
•  Hans Christian Magaard varetager fremdeles opgaver i Haderslev, Ribe og Fyns Stiftskredse.

Det er en stor glæde, at Jytte Lundbak og Gitte Preussler har givet tilsagn om at påtage sig korkonsulentfunktioner, foreløbig frem til sommeren 2012. De har begge stor erfaring som korledere og har i en årrække været dybt engageret i FUK’s arbejde.
FUK’s Hovedbestyrelse arbejder for tiden på at etablere den permanente fremtidige funktion som korkonsulent(er), som skal afløse den treårige projektperiode, som Hans Chr. Magaard hidtil har varetaget (hovedsagelig finansieret af Århus, Aalborg og Viborg Stifter samt Ole Kirks Fond), når denne udløber med udgangen af april 2012.

Jeg har ingen bemærkninger til forslaget.

Med venlig hilsen

Kjeld Holm

Går du og trænger til en uges pause fra den daglige trummerum, hvor du kan fordybe dig og gå til spændende foredrag? Rold Skov Refugium har lige, hvad du har brug for

Fra 5.-9. marts holder Rold Skov Refugium en refugieuge, hvor man i Rold Storkros lokaler kan opleve en spændende uge fyldt med gode foredrag fra bl.a. dr.theol. Martin Schwarz Lausten, organist Thorkil Hørlyk, højskoleforstander Jørgen Carlsen, forfatter Ander Thyrring Andersen og mange flere.

Hver dag indledes med en morgensamling, og refugieugen ledes af frimenighedspræst Ole Beck.

Du kan se programmet for refugieugen og læse om foredragene på Rold Skov Refugiums hjemmeside

Landsforeningen af Menighedsråd arrangerer d. 1. marts 27 åbne debatmøder om folkekirken spredt over hele landet. Møderne er åbne for alle og arrangeres i samarbejde med Indre Mission, Grundtvigsk Forum, Kirkefondet, Kirkeligt Centrum, FDF, KFUM-spejderne og KFUM og KFUK i Danmark

På møderne stilles der følgende fire spørgsmål:

• Hvorfor har Danmark brug for folkekirken?
• Hvordan mødes folk og kirke?
• Hvordan skal folkekirken forholde sig til de store spørgsmål?
• Hvordan skaber vi fremtidens kirke?

På Landsforeningens hjemmeside kan man se, hvor de nærmeste møder er.

Af Kjeld Holm, Biskop, Århus Stift.

I 1995 døde den litauisk-franske filosof, Emmanuel Lévinas, der også var jøde. Han var født 1906 i Litauen, men flygtede allerede i 1923 til Frankrig, hvor han så levede resten af sit liv. Han undgik med nød og næppe nazismens udryddelse, der gik ud over millioner af andre jøder, blandt andet blev hele hans familie hjemme i Litauen udryddet. I årene efter 2. verdenskrig voksede hans ry som en af det tyvende århundredes mest originale filosoffer. I en dansk sammenhæng har han ikke spillet den store rolle, hvilket siger mere om os end om ham. Dog har den danske filosof, professor Peter Kemp skrevet en fremragende bog om ham i 1992.

Lévinas beskæftigede sig i sin filosofi med elementære begreber fra dagliglivet. For eksempel handlede den om mildheden og hjemmet som orienteringspunkter i den menneskelige tilværelse. Mildheden er forudsætningen for nærvær og varme i det menneskelige fællesskab, ligesom det at have et hjem er forudsætningen for overhovedet at kunne orientere sig i verden.

Mest berømt blev han imidlertid for at gøre det andet menneskes ansigt til det afgørende, hvis man skal udfolde en etik. Kan en forbryder gennemføre et mord, når han ser ind i ofrets ansigt? Jo, nogle kan, men det er de få, hvis følelsesliv er afstumpet og forvrænget. Normalt er det andet menneskes ansigt et uudtalt krav om at tage vare på dette menneske, og i hvert fald ikke gøre det fortræd. Ansigtet fortæller også en historie om dette menneske. Man kan læse i det ansigt, hvem man har foran sig.

Hele denne tænkning blev aktuel, da jeg tre gange så Anne Wivels film om ægtemanden, Svend Auken, der som bekendt døde i sommeren 2009. Jeg så filmen ved dens Aarhus-premiere og har nu genset den to gange her ved nytåret i TV. Jeg kendte Svend godt. Vi var venner, og jeg forestod begravelsesgudstjenesten i Christiansborg Slotskirke.

Egentlig var der ikke noget, der var ukendt for mig i filmen. Jeg vidste jo, hvad Svend betød. Jeg kendte til hans personlige og politiske historie. Alligevel gjorde filmen alt nyt for mig hos Svend, og hver gang sad jeg med tårer i øjnene, da den var forbi. Det skyldes naturligvis, at filmen handler om både hans kamp for klimaet og mod den kræftsygdom, som til sidst tog livet af ham. Men først og sidst viste den hans ansigt. I mange forskellige situationer. I munterhed, i kærlighed, når han så på sine børnebørn, i sorg, når han måtte indse, at det var ved at være forbi.

Det var et ansigt, vi alle kendte, men det var også ét, der uudtalt stillede krav om nærhed og omsorg. Det var ét blandt mange, tydeligt, også som enhvers ansigt, og igen som en etisk fordring om hjælpsomhed og en bøn om ikke at være ladt ene tilbage. Lévinas filosofi var rigtig, sagde jeg til mig selv, da jeg havde set filmen.

Og når al snak om moral og værdier i vor tid er forstummet, så husker jeg Svends ansigt. Det er hans og alle andres, det handler om.

Mødt var bestyrelsen – dog foreligger der afbud fra Jørgen Nielsen Ålborg:

Jette Madsen, jmm@km.dk

Leif Kristensen, lk@km.dk

Pouli Pedersen, pop@km.dk

Deloitte, Torben Dam, tdam@deloitte.dk

Jan Andersen, andersen@jyskebank.dk

Jyske Invest, Finn Beck, finn-beck@invest.dk

Nykredit, Annemette Gottlieb, agmo@nykredit.dk

Jan Stampe Madsen, Ministeriet for Ligestilling og Kirke, jasm@km.dk

Jesper Henning Pedersen, jesper@folkekirkeinfo.dk

Bodil Abildgaard, bab@km.dk 

Ad 1 – Godkendelse af dagsorden:

Godkendt

Ad 2 – Valg af formand:

Genvalg. Der var ikke ønsker om skriftlig afstemning.

Ad 3 – Valg af næstformand:

Genvalg. Der var ikke ønsker om skriftlig afstemning.

Ad 4 – Valg af kasserer:

Genvalg. Der var ikke ønsker om skriftlig aftemning

Ad 5 – Orientering fra formanden og sekretariatet:

Formanden oplyste, at der i forretningsudvalget arbejdes med etik. Der vil komme noget senere til bestyrelsen.

a)    Brev af 10. november 2011 fra Kirkeministeriet om brug af erhvervsobligationer

Jan Madsen har ikke yderligere bemærkninger.

Finn Beck forespurgte om bestemmelsen om op til 20 % i erhvervsobligationer skal blive stående. Han anbefaler en ændring heri.

Bent Nielsen forespurgte om ministeriets holdning er påvirket af den nuværende økonomiske situation.

Jan Madsen oplyste, at ministeriet har vurderet at forskellen på aktier og erhvervsobligationer ikke er stor nok til at tillade dette. Denne holdning er ikke påvirket af den nuværende situation.

Torben Dam oplyste, at der er i udbuddet indført en ”rating” – det sikreste overhovedet – og en vis spredning kan være fornuftig.

Erik Breum spurgte til hvem der kan se på ministeriets afgørelse.

Kirsten Vej Petersen fandt afgørelsen god.

Annemette Gottlieb forespurgte om erhvervsobligationer af ministeriet fortolkes ind under aktier.

Jan Stampe Madsen bekræftede dette.

Jette Madsen klargjorde, at bestyrelsen ikke tillader erhvervsobligationskøb p.t.

Jan Beck oplyste, at han henviser til vedtægten for investeringsforeningen, hvor erhvervsobligationer er nævnt.

Det aftales at de to forvaltere laver et oplæg herom, der samles af administrator til videresendelse til ministeriet via bestyrelsen

Punktet tages op næste i gang..

b)    Brev af 21. november 2011 til Kirkeministeriet om ændring af vedtægter (emerging

markets obligationer), brug af finansielle instrumenter og betaling af renter og afdrag.

Der er endnu ikke fremkommet noget fra ministeriet.

Indholdet af vedtægtsændringen drøftedes.

Ad 6 – Orientering fra administrator:

a)    Gennemgang af foreløbige regnskabstal vedr. regnskabsåret 2011.

Finn Beck gennemgik oversigtsark.

Jyske Bank udlodder formentlig 3,25, hvoraf 1,5 tidligere er udloddet,

Nykredit udlodder formentlig 3,0, hvoraf 0,75 tidligere er udloddet.

Dette afventer endelig generalforsamling

Problemerne omkring meddelelserne til stifterne/stiftsrådene blev diskuteret. Urealiserede kursgevinster går ikke ind i udlodningen. Dette bør forklares bedre.

Finn Beck vil overveje hvordan der evt. kan informeres om udlodningsprocenten.

Han orienterede desuden om den kommende generalforsamling i fåmandsforeningen.

Det aftaltes, at fuldmagterne i alle tilfælde sendes til sekretariatet, der sørger for videresendelse. Der kan komme ekstraordinært også. Der vil blive fremsendt med kommentarer

Ad 7 – Orientering fra kapitalforvaltere:

a)    Nykredit Bank A/S

Ny oversigt blev omdelt og gennemgået og kommenteret.

b)    Jyske Bank A/S.

Oversigt blev gennemgået og kommenteret.

Ad 8 – Anbefaling fra kapitalforvalterne til rentefastsættelse for 2013:

I regnskabsinstruksen for stiftsmidlerne fremgår det, at stiftsrådene i februar måned 2012 skal ud

melde den endelige indlåns- og udlånsrente for 2013 til budget 2013, og kapitalforvaltere anmodes

om at komme med en anbefaling af indlåns- og udlånsrenten for 2013.

Det anbefales, at renten for 2013 kan fastsættes med udgangspunkt i, at der formentlig genereres 1 ½ % i afkast på den rene kapitalforvaltning. Renten konkret fastsættes ud fra de konkrete omstændigheder i stifterne herunder navnlig interne udlån.

Det enkelte stift skal i forhold til udlånsprofil m.v. lave et passende rentespænd og sætte udlånsrenten derefter.

Ad 9 – Investeringspolitik:

Er der behov for at ændre på den gældende investeringspolitik set i lyset af den økonomiske situation?

Uændret – fastholdes

Ad 10 – Økonomi:

1. Budgetopfølgning og regnskab.

Blev gennemgået og godkendt..

1. Beholdningsoversigt

Gennemgået..

1. Budget for 2012.

Gennemgået og godkendt..

Som referent:

Bodil Abildgaard

Domprovst i Århus, Poul Henning Bartholin, får overrakt pilgrimsstaven af Niels Kjeldsen

13.-15. januar var weekenden, hvor Nordisk Pilgrimsseminar blev afholdt i Århus. Arrangementet var arrangeret med Århus Stifts pilgrimspræst, Elisabeth Lidell, der også havde inviteret nogle af sine nordiske kolleger med til seminaret

Seminaret åbnede på Aarhus Universitet, hvor lektor i teologi, Else Marie Wiberg Pedersen bød velkommen. Professor Viggo Mortensen tog herefter over, og gav sine tanker over, hvad pilgrimsfænomenet er, hvordan det begyndte, og hvor det måske er på vej hen.

”Kristendommen er en religion for de vejfarende”, slog professor Viggo Mortensen fast i sit åbningsforedrag. ”Som kristen pilgrim forandrer man synspunkt, og det er ikke sikkert at det fører til at man skifter religion, men man skifter helt sikkert syn på tingene,” fortsatte han.

Om søndagen markerede en pilgrimsgudstjeneste afslutningen på Nordisk Pilgrimsseminar 2012, og som en særlig markering fik domprovst, Poul Henning Bartholin, overrakt en pilgrimsstav af pilgrim Niels Kjeldsen. Staven skal stå i Århus Domkirke, og symboliserer, at Jesus er vores medvandrer her i livet.

Under gudstjenesten, der var særdeles velbesøgt, var der indlagt flere pilgrimselementer, herunder en gammel keltisk velsignelse:
Herren være foran dig for at vise dig den rette vej.
Herren være ved siden af dig for at følge dig på vejen.
Herren være bag dig for at holde din ryg fri.
Herren være under dig for at gribe dig, når du falder.
Herren være i dig for at fylde dig med sin Ånd.
Herren være omkring dig for at bevare dig fra alt ondt.
Herren være over dig for at velsigne dig.
Så være du velsignet af Gud Fader, Søn og Hellig Ånd.
Amen

Mange benyttede sig af muligheden for at blive velsignet af de to pilgrimspræster, Elisabeth Lidell og Bernd Lohse

Undervejs i gudstjenesten tilbød pilgrimspræst Elisabeth Lidell og Bernd Lohse, der er pilgrimspræst i Hamborg, at velsigne de fremmødte. Et tilbud som rigtig mange af de fremmødte benyttede sig af, som man kan se på billedet.