Samling af opgaver

Forsikringsenheden er et resultat af, at stifterne de sidste par år har arbejdet med en kompetencemodel med henblik på at få omfordelt og organiseret visse opgaver i stifterne ved oprettelse af videnscentre, således at nogle opgaver samles og behandles bestemte steder i landet. Det gælder også Forsikringsenheden, hvis opgaver vil blive varetaget af Helsingør Stift og Københavns Stift.

Baggrunden for at Forsikringsenheden – med forankring i stifterne – har budt ind på opgaven er, at stifterne besidder et særligt kenskab til folkekirkens opbygning til såvel organisation, lovgivning som økonomi m.v.. Endvidere har stifterne i forvejen en løbende kontakt til menighedsrådene og ligeledes et indgående kendskab til menighedsrådenes opgaver og sammensætning.

To etaper

Overtagelsen kommer til at ske i to etaper:

1. etape: Ting- og brandskadeforsikring samt ansvarsforsikring i entrepriser overtages af Forsikringsenheden pr. 1. juli 2013.
2. Anden etape: Arbejdsskadeforsikring for folkekirkens ansatte og Folkekirkens erstatningsansvarsforsikring overtages af Forsikringsenheden pr. 1. januar 2014.

Ingen ændringer i selve forsikringsordningen

Det er vigtigt at fremhæve, at der ingen ændringer er i selve forsikringsordningen. Der er udelukkende tale om, at ordningen fremover vil blive administreret af Forsikringsenheden.
Det betyder, at det bliver lettere for menighedsrådene, da de fremover kun skal henvende sig ét sted uanset forsikringstype, da al kontakt vedrørende forsikringsordningen pr. henholdsvis 1. juli 2013 og 1. januar 2014 skal ske til Forsikringsenheden.

Spørgsmål

Har du spørgsmål, så kontakt Forsikringsenheden:

Telefon: 70 20 1991
Email: fe@km.dk

Se også mere på Den Digitale Arbejdsplads, hvor Forsikringshåndbogen fortsat ligger.

Af Karsten Nissen, biskop i Viborg Stift

Otte ledere fra kirkens højrefløj, herunder formanden for Kirkelig Forening for Indre Mission, opfordrer til boykot af de otte biskopper og præster – mere end halvdelen af de i folkekirken tjenstgørende præster – som siger ja til det nye vielsesritual for par af samme køn.

Af og til beder formanden for Indre Mission og / eller Luthersk Mission samt repræsentanter for Menighedsfakultetet i Aarhus og Dansk Bibel Institut i København om en samtale med en af os biskopper, og vi har også mødtes med dem som kollegium. Sådanne møder har jeg egentlig betragtet som nyttige, fordi de hjælper os til at forstå hinanden, og til at sørge for rummelighed i folkekirken, så alle præster, uanset kirkeligt ståsted, har gode arbejdsvilkår.

Efter den seneste udmelding fra de otte ledere fra højrefløjen har jeg svært ved at se formålet med sådanne møder i fremtiden. De regner os jo ikke. Hverken som præster eller biskopper. Og de vil ikke en gang kunne fejre gudstjeneste sammen med os. Ikke en gang med den ene af de to biskopper, som siger nej til det nye vielsesritual for par af samme køn. For hun er jo kvinde, og så må man ikke være præst.

Det er en fornem opgave for os biskopper at præsentere ansøgere til præsteembeder for menighedsrådene på en fair og redelig måde. Et menighedsråd skal kunne vælge den præst, som menighedsrådet mener bedst vil kunne tjene menigheden. Biskoppen skal ikke bestemme, hvilken teologisk opfattelse præsten skal have. Det vælger menigheden et menighedsråd til at afgøre.

Men menighedsrådet skal træffe sit valg på et oplyst grundlag. Hvis ansøgeren ikke vil kunne holde gudstjeneste sammen med den eller de øvrige præster i pastoratet, enten fordi hun er kvinde, eller fordi vedkommende vier homoseksuelle par, har menighedsrådet ret til at vide dette, og biskoppen har efter min opfattelse pligt til at oplyse herom på det orienterende møde.

Måske får de ottes udmelding derfor også den konsekvens, at vi biskopper i fremtiden kan blive nødt til at spørge ansøgere til præsteembeder, om de hører til den gruppe af præster, der ikke vil kunne have gudstjenestefællesskab med præster og biskopper, der siger ja til det nye vielsesritual.

Biskoppen må også spørge om ansøgerens holdning til gudstjenestefællesskab af en anden grund: Hvis ansøgeren ikke vil kunne holde gudstjeneste sammen med en præst eller biskop, som siger ja til at vie homoseksuelle, og hvis den pågældende biskop hører til de otte, som har udarbejdet det nye vielsesritual, hvordan skal ansøgeren da kunne blive ordineret som præst? Ved en ordinationsgudstjeneste er der, om noget, tale om et gudstjenestefællesskab mellem ordinand og ordinator. Under ordinationen giver ordinanden hånd til biskoppen på det ordinationsløfte, som ordinanden netop har sagt ja til. Hvordan kan man lade sig ordinere af en biskop, som man ikke accepterer som biskop?

Og hvordan kan man være præst i en kirke, som man ikke accepterer som fælles kirke? Efter de otte højrefløjslederes udmelding er det blevet klart for mig, at de egentlig ikke betragter folkekirken som en kirke, hvor man indtræder i et fællesskab med andre præster om at tjene menighederne. Nej, det synes som om de betragter folkekirken som en ansættelses- og lønudbetalingsorganisation. Den sande kirke består kun af dem og deres ligesindede.

]]> http://aarhusstift.dk/2013/06/den-sande-kirke/feed/ 0 http://aarhusstift.dk/2013/06/horingssvar-valg-til-provstiudvalg-og-stiftsrad-og-vejledning-om-stiftsradenes-for-retningsorden/ http://aarhusstift.dk/2013/06/horingssvar-valg-til-provstiudvalg-og-stiftsrad-og-vejledning-om-stiftsradenes-for-retningsorden/#comments Mon, 17 Jun 2013 12:35:56 +0000 Bo http://aarhusstift.dk/?p=4245 Biskoppen over Århus Stift og Århus Stiftsøvrighed har modtaget udkast til bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd og vejledning om fastsættelse af stiftsrådenes forret-ningsorden m.v. til udtalelse.
Biskoppen og stiftsøvrigheden har ikke bemærkninger til udkastet.

Læs mere her

Da de nye systemer, GIAS (Gravstedsaftale Indberetnings og Administrations Systemet) og KAS (Kapital Administrations Systemet), afløste det gamle SØS (Stifternes Økonomi System), som var det hidtidige regnskabssystem for såvel kapitaler som gravsteder, var det for at kunne hjælpe sognene og stifterne med at undgå dobbeltarbejde og samtidig modernisere systemet. Det var et arbejde som menighedsrådene hidtil havde betalt for gennem fradrag i deres renteafkast, og derfor kunne menighedsrådene nu se frem til et bedre afkast af deres stiftsmidler, primært af gravstedskapitalen.

Stiftskassererne Pouli Pedersen, Viborg Stift (t.v.), og Leif Kristensen, Århus Stift.

Men som det ofte er tilfældet med så store og helt nye systemer, har det ikke været uden problemer at få det til at fungere. Om det siger stiftskasserer Pouli Pedersen, Viborg Stift (til venstre), og hans kollega Leif Kristensen fra Århus Stift:

- GIAS systemet har fungeret rigtig fint siden starten, og menighedsrådene og medarbejderne på kirkegårdene har taget godt i mod det. Desværre har det været nødvendigt at stoppe overførslen af data fra GIAS til KAS i en periode. Det har betydet, at leverancerne til stifterne og menighedsrådene med henholdsvis kapital og momsbetaling har ligget stille i nogle måneder. I forbindelse med de seneste valg til landets menighedsråd er der sket en del sogneflytninger, og menighedsråd er blevet lagt sammen. Det har haft indvirkning på KAS, hvor disse sogneflytninger skal indarbejdes, og har betydet at menighedsrådene ikke har kunnet få meddelelse om, hvilke aftaler der var blevet indbetalt, og at deres momsbetaling ikke er indgået på deres konti.

- KAS har haft startvanskeligheder, og terminsopkrævningen (renter og afdrag på lån) samt renteudbetalingen ultimo december var desværre tilrettelagt på en sådan måde fra systemudviklerens side, at de kom meget uhensigtsmæssigt ud til menighedsrådene. Men nu skulle der være kommet styr på det.

Hvordan går det nu – er der udsigt til en normalisering for brugerne?

- De pågældende sogneflytninger pr. 1. januar 2013 har afventet færdiggørelsen af regnskabet for 2012 i KAS, herunder bankkontoafstemning af de mange udbetalinger i januar 2013.

- Regnskabet er nu færdiggjort, og sogneflytningerne er afsluttet, så GIAS leverancerne kan finde sted som tidligere. Endvidere er de konverterede data vedrørende lånene blevet gennemarbejdet, så terminen pr. 30.06.13 forhåbentligt vil kunne afvikles problemfrit.

Af tallene fremgår, at der omkring årsskiftet var en stor kontant beholdning, som altså ikke var ”arbejdende penge” for den fælles kapitalforvaltning. Hvad skyldes det?

- Stifterne havde likviditetsmæssigt forberedt sig til den forventede renteudbetaling ultimo december 2012, og havde pengene stående klar. Men da overførslerne reelt først skete primo januar 2013, fremstår der regnskabsmæssig meget likviditet i stifterne pr. 31.12.2012.

- Alt i alt har GIAS fungeret fra starten uden væsentlige fejl. De uhensigtsmæssigheder, der efterfølgende har været, skyldes udelukkende de opstartsproblemer der har været i KAS.

- Det er selvfølgelig særdeles beklageligt, at leverandøren ikke har kunnet levere KAS i den fornødne kvalitet og til tiden, men vi mener at vi er ovre problemerne nu, siger stiftskassererne Pouli Pedersen og Leif Kristensen, der henviser til den artikel som Torben Stærgaard, IT-chef i Ministeriet for Ligestilling og Kirke, skrev i januar nummeret af Menighedsrådenes Blad.

Bestyrelsesformand, Asger Larsen

Investeringspolitik

Bestyrelsens formand Asger Larsen fortalte, at man afventer at høre nærmere fra ministeriet for Ligestilling og Kirke, før man ændrer investeringspolitikken. Uroen i finansverdenen fortsætter, og senest har nu også Frankrig føjet sig til listen over skrøbelige europæiske økonomier.

Optimisme trods alt

Trods uroen kunne de to kapitalforvaltere melde næste ens forventninger ud til afkastet i de kommende måneder: Jan Andersen, Jyske Bank forventer 1,5 %, mens Annemette Gottlieb, Nykredit, forventer 1,4 %.

Stiftsudvalget for Diakoni og Sjælesorg i Århus Stift indbyder til temadag om de levendes tab. om de tab, som mennesker med en livstruende sygdom erfarer. Temadagen er for menighedsråd og præster samt ansatte og frivillige i sognets diakonale arbejde

Læs folderen og programmet her

Til alle menighedsråd og provstiudvalg i Århus Stift

Nye overenskomster på folkekirkens område

Følgende aftaler er fornyet med virkning fra den 1. april 2013:

• Overenskomst for gravermedhjælpere
• Overenskomst for organister
• Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, sognemedhjælper og kirkemusiker
• Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som graver og kirketjener
• Organisationsaftale for landbrugsarbejdere, gartnere og gartneriarbejdere og forsøgsmedarbejdere

Der er aftalt få ændringer bl.a.:

• Organisationsaftalerne: Der skal nu altid være igangsat en forhandling med den faglige organisation omkring lønnen, inden der sker ansættelse, uanset menighedsrådet foreslår en indplacering på fikspunkt.
• Organistoverenskomsten: Der kan forhandles et midlertidigt tillæg udenfor perioden den 15. september til den 15. november.
• Rammetiden er nu præciseret i aftaleteksten.
• Der sker ingen lønregulering den 1. april 2013.

Ændringerne er uddybet i nyhedsbrev nr. 17 fra Folkekirkens Personale (https://intranet.kirkenettet.dk/nyheder/KM/Documents/Nyhedsbrev%20nr.%20%2017%20-%20april%202013.pdf) samt i nyheden fra Landsforeningen af Menighedsråd (http://intranet/nyheder/LM/Sider/Så-er-de-nye-overenskomster-på-folkekirkens-område-trådt-i-kraft!.aspx)

Såfremt der er spørgsmål til de nye overenskomster, er I velkomne til at kontakte Århus Stift.

Til alle menighedsråd og provstiudvalg i Århus Stift

Ny fleksjobreform er trådt i kraft den 1. januar 2013

Regeringen indgik i juni 2012 en bred politisk aftale med Venstre, Konservative og Liberal Alliance om en reform af førtidspension og fleksjobordningen.

Fleksjobreformen medfører blandt andet ændringer for arbejdsgivere, idet de fremover kun skal betale løn for det arbejde, der reelt bliver udført. Samtidig afskaffes refusionsreglerne for arbejdsgiverne. Fleksjobbere vil fremover modtage et fleksløntilskud fra kommunen. Reglerne er trådt i kraft den 1. januar 2013.

Nye regler for fleksjob og løntilskud

Fleksjobreformen betyder, at fleksjob efter de nye regler kun bevilliges for fem år ad gangen for personer under 40 år. Personer over 40 år kan bevilliges permanent fleksjob efter det første fleksjob.

Ligeledes ændres tilskudsmodellen, hvorefter tilskuddet reguleres med lønnen.

Fleksjobreformen betyder, at der sker en ændring for arbejdsgivere med ansatte i fleksjob.

Efter de hidtidige regler har arbejdsgiver betalt en fuldtidsløn til den ansatte i fleksjob. Herefter udbetalte kommunen et tilskud på enten halvdelen eller totredjedele af lønnen til arbejdsgiver afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Med den nye ordning vil arbejdsgivere ikke længere modtage et tilskud fra kommunen, og refusionsreglerne for arbejdsgivere afskaffes dermed. Arbejdsgiver skal udelukkende betale løn for det arbejde, der reelt bliver udført af den ansatte i fleksjob. Den ansatte i fleksjob kompenseres for den nedsatte arbejdsevne direkte fra kommunen ved et fleksløntilskud.

Fleksløntilskuddet kan højst udgøre 98 % af den maksimale dagpengesats. Hermed indføres der i stedet en form for “dobbeltaflønning” af den ansatte i fleksjob.

Yderligere information om de ændrede regler kan læses på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Reform%20af%20foertidspension%20og%20fleksjob.aspx.

Folk i eksisterende fleksjob bliver ikke berørt af reformen, medmindre de mister deres fleksjob eller skifter til et andet fleksjob.

Til alle menighedsråd og provstiudvalg i Århus Stift

Ansættelsesbeviser

En tværstiftlig arbejdsgruppe har udarbejdet skabeloner til ansættelsesbeviser for samtlige overens-komstansatte kirkefunktionærer.

Skabelonerne er nu autoriseret af Kirkeministeriet bl.a. efter høring af de faglige organisationer.

Skabelonerne er tilgængelige på IT skrivebordet til brug for menighedsrådene.

Århus Stift tilbyder fortsat i forbindelse med ansættelser af kirkefunktionærer at udfærdige ansæt-telsesbevis som en administrativ hjælp til menighedsrådene. Stiftet har brug for oplysninger fra menighedsrådene for at kunne udfylde et retvisende ansættelsesbevis. Præcis hvilke oplysninger, der er behov for, kan ses på Århus Stifts hjemmeside: www.aarhusstift.dk under punktet kirke-funktionærer.

Til alle menighedsråd og provstiudvalg i Århus Stift

Udkast til stillingsopslag

I de nye organisationsaftaler og overenskomster for kirkefunktionærer, fællesoverenskomsterne samt i øvrig lovgivning er aftalt særlige indholdsmæssige krav til stillingsopslag.

Hvis stillingsopslag ikke lever op til de aftalte krav, vil det være et brud på de indgåede orga-nisationsaftaler og overenskomster, og menighedsrådene risikerer at blive idømt en bod for overenskomstbrud.

Det er erfaringen, at udformningen af stillingsopslag har givet anledning til problemer for menig-hedsrådene. En tværstiftlig arbejdsgruppe  har  derfor udarbejdet udkast til stillingsopslag for overenskomstansatte kirkefunktionærer.

Såfremt menighedsrådene har behov for et stillingsopslag, kan der ske henvendelse til Århus Stift, der kan rådgive om korrekt udarbejdelse samt tilsende et udkast. Da stifterne vurderer, at råd-givningen omkring udarbejdelse er vigtig, vil udkast til stillingsopslag ikke være tilgængelig på stifternes hjemmesider.