Biskoppens prædikener og taler
Nyheder

Indsættelse Jacob Køhn Andersen

Hørning Kirke, den 9. april 2017

Kære Jacob!

Sådan en indsættelse, som vi holder den her i dag i Hørning kirke, minder jo stort set om de gudstjenester, du har holdt så mange af her i rummet, bortset fra at jeg om lidt indsætter dig som præst i Hørning-Adslev-Blegind pastorat OG provst i Skanderborg provsti. Og at vi i dag gør brug af en sjælden folkekirkelig disciplin kaldet procession, dvs. en fælles indgang her i kirken: du, jeg, nye og gamle kollegaer.

Jeg ved ikke helt, hvorfor vi skal gå i procession, men det handler vel om en indgang i kaldet, altså det kald der har lydt fra din menighed, dit provstiudvalg og din biskop til dig, og som du nu lyder. Hvilket altså markeres af den her fælles gang op ad kirkegulvet, hvor du bliver ført op og afleveret til et, kan man vel sige, bindende forhold. Akkurat, for så vidt, som ved en vielse her i kirken, hvor bruden afleveres til den nye familie af sin far eller en anden nærtstående.

Men jeg synes ikke, vi skal forfølge det billede yderligere. Det vil føre lidt for vidt. Ikke mindst fordi du jo mildest talt ikke står her som den unge, uerfarne, blussende brud, men som en, der i den grad har været her før, som er kendt, og som ved, hvad han går ind til. Sådan da. Kun sammenhængen er ny og uprøvet: provst OG præst.

Du er ikke på udebane som den nye brud, men som sagt ført ind og hjem til dit gamle sted, din gamle menighed, altså både som præst OG provst, nok med en særfunktion, en ekstra stjerne på skulderen, men dog i bund og grund den samme, det kendte ansigt, den kendte prædikant og sjælesørger, med andre ord: Jacob. Og så er der det ved det, at du nu ikke længere vil få så meget tid til de præstelige opgaver, fordi du fra nu af også skal bruge din tid på andre end dem derhjemme. Eller dem derhjemme, de er nu hele dit provsti.

Og her bør de/I især lytte efter. Jer derhjemme i Jacobs sogn, såvel som jer derhjemme i hans provsti: Jacob vil fra nu af at regne ikke være helt den samme som før. Det vil sige: Jo, det vil han for så vidt, at han er ligeså meget præst som han længe har været, men han vil fra nu af være det på en lidt anden måde. Der bliver lidt mindre tid – eller noget mindre tid - til de sædvanlige præstelige opgaver og noget mere tid på at komme omkring og løfte opgaver af fælles interesse, sådan nogle opgaver som en provst nu engang har og som provsten skal varetage i nært samarbejde med sit provstiudvalg.

Jeg ved Jacob, at du har altid været det hjemlige sogns mand. Og det synes jeg du skal blive ved med at være for så vidt, at du nu får 22 hjemlige sogne, udover de tre du kender så godt. Du bliver helhedens mand, gør du. Sammenhængens. Du skal altid have andre for øje. Andre sogne, altså. Og det gør dig ikke mere løsagtig, om jeg så må sige. Men du får et ansvar, der rækker videre end den, eller de, eneste ene.

I dag har vi jo Palmesøndag. Og som vi hører i teksten, den du læser om lidt, så handler den søndag jo også om en procession med en, der kommer hjem. Men heller ikke det billede skal forfølges yderligere. Du kommer ikke ridende på et æsel, hvilket jo ellers kunne have taget sig godt ud. Retfærdig, sejrrig, sagtmodig? Jo, jo. Det skal jeg ikke kunne sige. Og din hjemkomst til Hørning-Blegind-Adslev udvikler sig sandsynligvis og forhåbentlig på en anden måde, end det gjorde dengang. 

Men ham der red ind til Jerusalem på et æsel, på en æselhoppes føl, han rider med os hele vejen, i vores kirke og i vores gerning som en stadig påmindelse om, hvad vi er her for. At vi ikke er her for at gøre alle glade og fornøjede, svinge med palmegrene og lade feel-good stemningen brede sig. Fordi den holder ikke. Den går hurtigt over, som vi jo ved det fra påskens beretning. Nej, vi er her, fordi vi i vores prædiken og i alt det vi foretager os som præster og provster og biskopper, skal bringe bud om at Gud kom til os i dette menneskes skikkelse for at følge os på vores veje, også når de snævrer ind, bliver ufarbare og mørket sænker sig over dem.

Det er den ydmygede, som Gud ophøjede, og det skal vi spejle i vores ord og gerning. Guds vej er sejrens vej, fordi den også kan være nederlagets, fiaskoens, fortabthedens vej. Så Jakob, jeg håber du vil have den her tekst fra Filiperbrevet med dig i både din præste- og provstegerning, fordi den, som de andre ord vi bygger på, hele tiden vil justere os i vores kurs, når vi vokser for meget fast i rutinerne, selvsikkerheden, de stålsatte overbevisninger og de urokkelige meninger. Vi skal hele tiden huskes på, hvad vi er her for, og hvad vi er sat til at forkynde. Vi skal aldrig blive fremmede for den ydmyghed i Kristus, som vi prædiker.

Som sådan skal du nu til, udover at udøve din præstegerning, også lede og administrere. Hele tiden under det samme fortegn, evangeliets fortegn, hvor magten og æren er den absolut uvæsentligste del af det hele, fordi det her, først og fremmest, handler om at tjene.

Og I menighed og menigheder og kollegaer, I skal bistå jeres nye provst i hans gerning, sådan at han kan gøre det han skal på bedste vis os alle, jer alle, til glæde og gavn. Hjælp ham til at huske på, hvad vi er her for, så han kan huske jer på, hvad vi er her for, og sammen med jer sætte de bedste rammer for at ordet kan blive ved med at have frit løb i blandt jer.

I kender ham godt, Jacob Køhn Andersen, jeres præst og nye provst. I kender ham lige godt, når han nu om lidt går i procession ud af kirken, men han har fået et ekstra embede på, en ny særfunktion, en ekstra stjerne på skulderen, som I sammen skal værne om – som sagt ikke for magtens, myndighedens og ærens skyld, men for at det embede, han nu beklæder, med alt hvad der hører det til, kan virke for, at Kristus, den korsfæstede og opstandne, bliver forkyndt, og at det bliver hørt af de mange.

Og nu Jacob, vil jeg læse din kollats. Jeg har været lidt usikker på, om jeg skulle gøre det, da du jo allerede har fået den for længe siden, men jeg vil så tillade mig at gøre det for lige at genopfriske, hvad det handler om. Det tager du nok ikke skade af, og så for lige at understrege, at du nu som sagt både er præst her i sognet og provst her i provstiet.