Stiftsrådets medlemmer
Karin Skouboe

Karin Skouboe

Jeg hedder Karin Skouboe, er 55 år – gift, har 2 børn ( 15 og 25 år ) derforuden en bonussøn på 32 år og et bonusbarnebarn på 4 år. Jeg har også en plejedatter med autisme på 37 år, som bor på Sølund i Skanderborg.

Mit erhverv er lærer, jeg arbejder på en specialskole i Randers. Jeg har gennem snart 30 år arbejdet med elever med autisme. På min skole har jeg været tillidsrepræsentant næsten lige så længe, som jeg har været ansat.

Min interesse for det kirkelige arbejde fik jeg, da jeg flyttede på landet og blev gift med landsbykirkens organist. Derved kom jeg i kirken i mange sammenhænge. Jeg blev opfordret til at stille op til menighedsrådet, og jeg kom på den måde ind i arbejdet. Kirken, som institution, har en vigtig rolle i et lille samfund, og jeg synes, det var vigtigt at komme ud med budskabet om det sammenhold og nærvær, alle landsbyboere kan have der. Samtidig var jeg med i bestyrelsen i beboerforeningen, og kunne på den måde afkræfte myten om, at man ikke kan være med både i menighedsrådet og i bestyrelsen af beboerforeningen. I dag har vi et fint samarbejde om flere arrangementer om året. Min mand blev ansat i en stor bykirke i Randers, og derved kom jeg ind i børnearbejdet i den kirke. Jeg er stadig med i Club Clemens, og jeg har været formand for børneklubben i en årrække.

På den måde får jeg også inspiration til arbejdet i vores lokalsamfund, hvordan vi får draget børn og unge ind omkring kirken.
Det, som jeg gerne vil arbejde for i Stiftsrådet, er :

  • En fortsat kamp for, at vi i yderdistrikterne stadig kan bevare vores kirker, som snart er den sidste bastion i de små landsbyer.
  • At vi får kirken ind som en naturlig del af vores hverdag.
  • At vi i fremskridtets ånd får et godt samarbejde i gang i de små sogne til gavn for lokalsamfundene.

Kontakt:

Stenaltvej 21
8950 Ørsted
tlf.:86488200 eller 21470036

E-mail: skouboe@voers.net