Welcome to Magazine Premium

You can change this text in the options panel in the admin

There are tons of ways to configure Magazine Premium... The possibilities are endless!

Member Login
Lost your password?

Nordisk Pilgrimsseminar 2012

Domprovst i Århus, Poul Henning Bartholin, får overrakt pilgrimsstaven af Niels Kjeldsen

13.-15. januar var weekenden, hvor Nordisk Pilgrimsseminar blev afholdt i Århus. Arrangementet var arrangeret med Århus Stifts pilgrimspræst, Elisabeth Lidell, der også havde inviteret nogle af sine nordiske kolleger med til seminaret

Seminaret åbnede på Aarhus Universitet, hvor lektor i teologi, Else Marie Wiberg Pedersen bød velkommen. Professor Viggo Mortensen tog herefter over, og gav sine tanker over, hvad pilgrimsfænomenet er, hvordan det begyndte, og hvor det måske er på vej hen.

”Kristendommen er en religion for de vejfarende”, slog professor Viggo Mortensen fast i sit åbningsforedrag. ”Som kristen pilgrim forandrer man synspunkt, og det er ikke sikkert at det fører til at man skifter religion, men man skifter helt sikkert syn på tingene,” fortsatte han.

Om søndagen markerede en pilgrimsgudstjeneste afslutningen på Nordisk Pilgrimsseminar 2012, og som en særlig markering fik domprovst, Poul Henning Bartholin, overrakt en pilgrimsstav af pilgrim Niels Kjeldsen. Staven skal stå i Århus Domkirke, og symboliserer, at Jesus er vores medvandrer her i livet.

Under gudstjenesten, der var særdeles velbesøgt, var der indlagt flere pilgrimselementer, herunder en gammel keltisk velsignelse:
Herren være foran dig for at vise dig den rette vej.
Herren være ved siden af dig for at følge dig på vejen.
Herren være bag dig for at holde din ryg fri.
Herren være under dig for at gribe dig, når du falder.
Herren være i dig for at fylde dig med sin Ånd.
Herren være omkring dig for at bevare dig fra alt ondt.
Herren være over dig for at velsigne dig.
Så være du velsignet af Gud Fader, Søn og Hellig Ånd.
Amen

Mange benyttede sig af muligheden for at blive velsignet af de to pilgrimspræster, Elisabeth Lidell og Bernd Lohse

Undervejs i gudstjenesten tilbød pilgrimspræst Elisabeth Lidell og Bernd Lohse, der er pilgrimspræst i Hamborg, at velsigne de fremmødte. Et tilbud som rigtig mange af de fremmødte benyttede sig af, som man kan se på billedet.

Del artiklen

Tags: ,

Udvalg i stiftet